tillykke

Tillykke med dit nye job

Tillykke med dit nye job. Få gode råd om hvad du skal være opmærksom på - blandt andet om din ansættelseskontrakt er i orden. Husk også, at du kan få faglig sparring, hvis du får nye arbejdsområder, du ikke kender så godt. 

Tjek din ansættelseskontrakt

Kost og Ernæringsforbundet hjælper med kontraktenSelvom du sikkert er glad for at få tilbudt et nyt job, så er der nogle vigtige forhold, som du skal have styr på, inden du siger ja til din nye stilling og evt. siger dit nuværende job op. Sørg derfor altid for, at vi hjælper dig med at tjekke dine vilkår og evt. forhandler din løn på plads, inden du skriver under på ansættelseskontrakten – eller beviset.

Ansættelsesbevis

Som offentlige ansat har du altid krav på et ansættelsesbevis og du skal have modtaget det, inden der er gået en måned fra tiltrædelsesdatoen.

Som privat ansat har du ret til et ansættelsesbevis, når du arbejder i mere end 8 timer om ugen i mindst en måned.

Din ansættelseskontrakt eller ansættelsesbevis skal indeholde:

  • Dit og din arbejdsgivers navne og adresser.
  • Arbejdsstedets beliggenhed.
  • Stillingsbetegnelse/jobbeskrivelse.
  • Startdato og evt. slutdato, hvis stillingen er midlertidig.
  • Ferieforhold
  • Opsigelsesvarsel.
  • Løn og pension.
  • Arbejdstid.
  • Henvisning til overenskomster eller andre aftaler, der regulerer arbejdsforholdet, fx i forhold til fravær, sygdom, barsel mv.

 

Nyt job og nye faglige udfordringer?

Måske har du i den forbindelse brug for nogle faglige opdateringer på den målgruppe af borgere eller det faglige område, som du nu skal arbejde med. 

Kost og Ernæringsforbundets medlemmer kan altid søge faglig sparring blandt forbundets faglige konsulenter. De har et bredt kendskab til medlemmernes arbejde, et stort netværk og kendskab til udviklingsopgaver inden for forskellige faglige hjørner af medlemmernes arbejdsfelter. Ring til Politik- og professionsafdelingen på 3163 6600.

Du kan måske have glæde af inspiration fra et nyt fagligt netværk. Dem kan du finde her. Eller har du diætistfaglige spørgsmål, så kontakt FaKD.

Hold dig opdateret

Den nationale kosthåndbog

Den Nationale Kosthåndbog indeholder anbefalinger for, hvilken mad raske og syge i alle aldersgrupper bør tilbydes. Kosthåndbogen er rettet mod personer, der enten har ansvaret for, eller arbejder med kosten. 

Læs mere
Hold dig opdateret på kostrådene

De nye kostråd guider til både sund og klimavenlig mad. Syv enkle anbefalinger til morgenmaden, mellemmåltidet, madpakken og middagsbordet skal gøre danskerne sundere og samtidig give klimaet en håndsrækning.

Læs mere
Anbefalinger for den danske institutionskost

Anbefalinger for den danske institutionskost er rettet mod personer, der har ansvaret for eller arbejder med kosten i institutioner, hvor bespisningen indgår som en del af institutionens funktion eller behandling.

Læs mere
Brug for nye kvalifikationer i dit nye job?

Kost og Ernæringsforbundet har samlet et par gode grunde til, hvorfor du bør tage en efter- eller videreuddannelse – til glæde for dig, din fremtid og din arbejdsplads.

Læs mere

Husk at opdatere din oplysninger

Vi vil så gerne have at vide, hvis du skifter job. Du kan ændre dine medlemsoplysninger ved at logge på oppe i hjørnet eller udfylde formularen lige her

Har du spørgsmål?

Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

Vores åbningstider er mandag - onsdag fra kl. 8.30 - 15.00, torsdag 8.30 - 17.00. Fredag 8.30 - 13.30.

phone_callbackFå et opkald
Eller

phone31 63 66 00

mailpost@kost.dk

mail sikkermail@kost.dk