Tiden er moden til flere autorisationer

Muligheden for at søge autorisation på lige fod med kliniske diætister har længe været et ønske hos de øvrige professionsbachelorer i Ernæring og Sundhed med andre retninger og toninger.

“Hvorfor får vi ikke den samme anerkendelse i sundhedsvæsnet og dermed samme muligheder på arbejdsmarkedet?” er et tilbagevendende spørgsmål, når der søges kliniske diætister til stillinger, som i realiteten måske mere oplagt varetages af professionsbachelorer med toningen Sundhedsfremme og Forebyggelse.

− Derfor er vi nu gået i gang med at undersøge mulighederne for at søge autorisation til flere af vores medlemmer, forklarer Kristine Bælum, der er chef for faglig udvikling i Kost og Ernæringsforbundet. Hun tilføjer, at presset på sundhedsvæsnet kun understreger behovet:

− Der bliver stadig flere ældre, større fokus på vægtproblematikker, livsstilssygdomme, kredsløbssygdomme og KOL-patienter samt, hvor meget kost og motion betyder for folkesundheden.

Større retssikkerhed og bevis for evidens

Som et aktuelt eksempel nævner Kristine Bælum Sundhedsstyrelsens anbefalinger for livsstilsintervention ved  svær overvægt, hvor det fremhæves, at behandlingen skal foretages af personer med et vist uddannelsesniveau.

− Der er så meget faglighed i det her. For borgerne vil det være et kvalitetsstempel, der gør det lettere at navigere mellem kostvejledere, som måske har taget et par kurser, og vores medlemmer, der har en længere uddannelse fra det etablerede uddannelsessystem og dyb indsigt i videnskabeligt funderede metoder.

− Man siger, at for hver gang en borger lander i forkerte hænder, er det tre gange så svært at skabe tillid til sundhedsvæsnet. At gå til en autoriseret behandler giver større retssikkerhed. Autorisation medfører pligt til journalføring og garanti for, at uddannelsen, der ligger til grund, er baseret på dokumentation og evidens. Dermed er det også muligt at klage, hvis man som borger ikke føler, at man er blevet behandlet ordentligt.

Henter erfaring fra udlandet

For professionsbachelorerne vil en autorisation give adgang til flere jobs og muligvis også muligheden for tilskud fra Sygesikringen Danmark.

− Vi ved dog ikke, hvorvidt det sidste bliver muligt endnu, understreger Kristine Bælum. Hun fortæller, at man fra forbundets side blandt andet har kigget mod udlandet for at få klarlagt de sundhedsfaglige fordele og konsekvenser:

− Som medlem af EFAD, The European Federation of the Associations of Dietitian, lærer vi af, hvad andre lande har gjort. Vi har også et godt samarbejde med de fire uddannelsessteder om processen og mødes med en række interessenter, blandt andre arbejdsgivere, organisationer og patientforeninger. Men det er Folketinget, der i sidste ende skal beslutte at omfatte professionsbachelorerne i autorisationsordningen, men vi er stadig ved analysedelen og grundige drøftelser i forbundets hovedbestyrelse, og vi er ikke nået til det eksterne politiske arbejde.

Ingen trussel mod andre autoriserede

Der bliver i øjeblikket givet godt 70 autorisationer til kliniske diætister om året. Antallet vil formodentlig blive højere samlet set, når en ny gruppe af professionsbachelorer i Ernæring og Sundhed også kan søge, spår Kristine Bælum, men understreger, at det er svært at forudsige præcist, hvor mange flere der vil blive givet, da det også er afhængigt af titlen på autorisationen. Men hun understreger også, at der er et fortsat stigende behov for diætister og lignende specialiserede kompetence samt faglige kostvejledere.

− Nogle diætister har udtrykt bekymring for, om det her nu vil betyde færre jobs til dem, men det er der intet, der tyder på, da antallet af stillinger kun er vokset efter Kommunalreformen tilbage i 2007. Tværtimod vil den nye autorisation give bedre muligheder for at samarbejde på tværs og opnå den bedste sundhedsfaglige sparring, slutter Kristine Bælum.