Tæl de små sejre med

Det er ikke den nemmeste opgave, Caroline Hausner har påtaget sig. Hun er på fjerde år ansat i Center for Arbejde, Udvikling og Læring, og hendes arbejde er en del af en sammenhængende, integreret indsats for udsatte borgere i Horsens Kommune.

I krydsfeltet mellem borgere med kognitive og psykiske udfordringer og som bagland for kollegaer med andre fagligheder er man nødt til at skære hjørner, tage små skridt og have en urokkelig tro på, at man gør en forskel. 

− Jeg holder mig selv motiveret ved at tage de små sejre med ind i billedet. Det tæller også, når en borger ryger lidt mindre eller melder sig til en fritidsaktivitet, siger hun.

Sundhed på et bredt plan

Caroline Hausner arbejder i et team sammen med en ergoterapeut og en fysioterapeut under Handicap, psykiatri og socialt udsatte. Deres rolle er at skubbe et sundhedsperspektiv ind i det pædagogiske arbejde med den enkelte borger. I samarbejde med lærere og pædagogisk personale leder de processer og udarbejder forskellige sundhedsrettede tilbud til målgruppen, der har fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser.

− Jeg er i det her job, fordi jeg har et stærkt ønske om at gøre en forskel for denne gruppe mennesker. De døjer ofte med overvægt og har flere livsstilssygdomme end den almene befolkning. Vores samlede målgruppe lever statistisk set et liv, der i gennemsnit er mellem 14 og 20 år kortere end gennemsnittet. Så vi har en vigtig opgave i at facilitere nogle sundere rammer til dem.

 − I mit job fylder kost og ernæring måske 10 procent, så det handler om sundhed på et bredt plan. Det er meget givende at arbejde med at understøtte borgere til at forløse deres potentiale, så de kan leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt, siger hun.

Screener unges sundhed

En af afdelingens nye tiltag, som Caroline Hausners team står bag, er et screeningsværktøj til STU-studerende. Det består af et tresiders spørgeskema, som eleverne selv udfylder, eller som teamet hjælper dem med at udfylde.

 − Screeningen betyder, at vi nu kan udarbejde en sundhedsprofil på de unge klassevis og afdække, hvorvidt der er et generelt sundhedsproblem, som vi skal arbejde med. Vi bruger skemaet til at komme i dialog med eleverne omkring deres egen sundhed.

Et eksempel er at sætte ind med oplysning, klasseundervisning og frisk vand på bordene, hvis det viser sig, at der i en klasse er flere unge, der drikker litervis af sodavand dagligt. Stort fokus på motion og bevægelse har også givet eleverne gode oplevelser. Det er meget motiverende for dem, at de ret hurtigt mærker fremgang, fortæller hun. 

Kulturændringer tager tid

En større del af Caroline Hausners jobfunktion er at rådgive pædagogiske kollegaer om KRAMS-faktorerne kost, rygning, alkohol, motion og søvn. Faktorerne suppleres med et mentalt sundhedsperspektiv kaldet Det Dobbelte KRAM, som står for kompetencer, relationer, accept og mestring.

Det overordnede mål er at klæde personalet på til at kunne integrere KRAMS-faktorerne som en del af deres faglige tilgang til borgerne på lige fod med deres pædagogiske tiltag.

Caroline Hausner har erfaret, at det kan være svært at rykke andre faggrupper. De kan f.eks. have berøringsangst i forhold til at gå tæt på borgernes livsstil, eller de kan synes, at de har travlt nok med andre pædagogiske opgaver, fortæller hun.

− Det tager tid at ændre kulturer og skabe refleksion over egen rolle og praksis − både i en afdeling, i et team og individuelt. Men når jeg oplever, at mine pædagogiske kollegaer i højere grad bliver bevidste om at arbejde med borgernes sundhed, så mærker jeg følelsen af at lykkes og brænde igennem, siger hun.