ghita
10.10.2023

Skolemad vil så mange frø og høste store gevinster

Debatindlæg: Indførelse vil ikke bare føre til en mere bæredygtig madkultur blandt de yngre generationer, Den vil også øge elevernes indlæring, mener Ghita Parry, formand, Kost og Ernæringsforbundet

Debatindlæg, bragt i Økologisk Nu, 5. oktober 2023

Af Ghita Parry, formand i Kost og Ernæringsforbundet 

Der er meget mere at hente end mætte skoleelever, hvis vi indfører skolemad i danske skoler. Hvis vi vil forbedre vores skoleelevers læring, sikre dem mere lige forudsætninger i folkeskolen og senere i livet og ikke mindst så frø, der skal fremme den grønne udvikling, bør vi gøre som Sverige og Finland: tilbyde sund og gratis skolemad til alle børn.

Skolemad kan nemlig mere end at mætte. Gør vi det klogt, kan vi sikre større læringsudbytte og skabe grobund for en bedre folkesundhed – både mentalt og fysisk, en grøn og bæredygtig madkultur og mindre ulighed i sundhed. Det er der i den grad brug for, i en tid hvor både den økonomiske ulighed og uligheden i sundhed stiger, samtidig med at vores børn mistrives som aldrig før.

Selvom mange har gode madpakker med hjemmefra, så er det også en kendsgerning, at mange børn slet ikke får mad med hjemmefra til den lange skoledag, mens andre får en for lille eller usund madpakke med.

Konsekvensen er, at batterierne ikke bliver ladet tilstrækkeligt op, og det går ud over læring og trivsel, som diverse undersøgelser bekræfter igen og igen. Desuden er der et stort madspild forbundet med vores madpakkekultur.

Skolemad skal naturligvis produceres i overensstemmelse med De officielle Kostråd, der balancerer sundhed, ernæring og klima.

På den måde bliver skoleelever præsenteret for gode, nærende og ikke mindst bæredygtige måltider, der på sigt vil føre til en mere bæredygtig madkultur blandt de yngre generationer.

Vores nabolande har madordninger til gavn for den enkelte og for samfundet. I f.eks. Sverige og Finland har man madordninger, og i Sverige har man undersøgt de langsigtede gevinster: skolebørn, der har madordninger, har fået længere uddannelser, højere livsindkomst – faktisk seks procentpoint for børn fra lavindkomstfamilier, og vokser mere end børn, der ikke har fået skolemad.

Kost og Ernæringsforbundet har sammen med Diabetesforeningen, Landbrug & Fødevarer samt Børns Vilkår præsenteret syv forslag til, hvordan vi får skolemad og dermed udnytter spisefrikvarteret endnu klogere.

Vi mener, at skolemad kan give de kommende generationer langt bedre forudsætninger for et sundt, mere lige og grønnere liv. Ikke mindst kan vi fremme maddannelse ved at gøre måltiderne til noget, der handler om fællesskaber, bæredygtighed og oplevelser, frem for bare noget der bare skal mætte, inden klokken ringer ind igen.

Se det oprindelige debatindlæg her.

Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

Har du spørgsmål?

Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.