Børn laver mad i børnehaven

Vær opmærksom på, at denne artikel er mere end to år gammel

Tenna Hjortnæs [ TEKST ] Henrik Frydkjær [ FOTO ]

Skolemad giver bedre livsvilkår

Gratis skolemad i de svenske skoler i 60’erne har medført højere indkomster gennem livet, viser en ny undersøgelse.

Mad kan mere end at mætte. Det giver også langsigtede fordele for elevernes sundhed, uddannelse og indkomst. Det viser en ny svensk undersøgelse fra Lunds Universitet og Stockholms Universitet, der har sat fokus på effekterne af gratis måltider i skoletiden i de svenske skoler.

− Vores undersøgelse viser, at den samlede indsats, der giver børn og unge i skolealderen nærende måltider, kan ses som en langsigtet investering. Med andre ord: at sikre, at børn spiser godt sammen, betaler sig også senere i livet med hensyn til sundhed, uddannelse og indkomst, siger Dan-Olof Rooth, professor i økonomi ved Institut for Socialforskning ved Stockholm Universitet, i en pressemeddelelse.

Siden 1946 har den svenske regering givet statstilskud til kommuner, der indførte skolemadordninger i grundskolen. Med tilskuddet fulgte også strenge krav til måltidernes ernæring. Eksempelvis var der meget specifikke krav til blandt andet proteinindhold, vitaminer og fedtindhold. Måltidet skulle give en tredjedel af det daglige kaloriebehov, lød et af kravene.

Tilskuddet blev fjernet i 1967, men inden da havde så godt som alle kommuner indført gratis skolemad. I 1970 var der skolemåltider i alle kommuner, og i 1997 blev det obligatorisk for alle skoler. Forskerne bag den nye undersøgelse har set på, hvad madordningerne har betydet for elever på 265 skoler i årene 1959 til 1969.

Resultaterne viser blandt andet, at både drenge og piger, der deltog i skolemåltidsprogrammet gennem hele deres skolegang, blev højere end dem, der ikke havde adgang til programmet. Elever, der modtog skolemåltider i løbet af de ni år, de gik i skole, blev næsten en centimeter højere, uddannede sig længere og gik oftere på universitetet sammenlignet med elever, der ikke fik et måltid på deres skole. Og det har haft betydning for deres indkomst. De elever, der fik skolefrokost gennem hele deres skolegang i årene fra 1959 til 1969, som studiet har haft fokus på, fik en tre procent højere levetidsindkomst sammenlignet med dem, der ikke gjorde det.

− Vi ser også nogle interessante forskelle i virkningerne, hvor børn fra fattige husstande har størst gavn af ordningen, selvom børn fra alle husstande har fordel af ordningen. Studerende fra fattige familier har seks procent højere levetidsindkomst, og studerende fra de andre husstande har cirka to procent højere levetidsindkomst. Reformen kom således alle studerende til gode både fra fattige og rige familier, skriver Petter Lundborg, professor i økonomi ved Lunds Universitet.

− Vores resultater viser betydelige langsigtede økonomiske fordele ved svenske skolemåltider. Det giver fuld valuta for pengene eller sagt på en anden måde: Det er ekstremt velinvesterede penge, slutter han.

FAKTA

Skolemads-reformen i Sverige

I 1946 begyndte den svenske regering at tilbyde statstilskud til kommuner, der introducerede gratis skolemåltider i grundskolen. Med tilskuddet fulgte ernæringsmæssige krav til måltiderne.

Programmet blev oprettet, fordi der var bekymring for kvaliteten af den mad, som svenskerne spiste. Man var særligt bekymret for underernæring på grund af manglende ernæringsmæssig viden kombineret med usunde spisevaner. Undersøgelser har vist, at børn ofte spiste hvidt brød og drak kaffe, te eller varm chokolade til morgenmad. Børn på landet med en lang vej hjem spiste normalt kold mad som mælk og sandwich til frokost i skolen.

Offentlige tilskud til skolefrokost blev fjernet i 1967, men inden da havde alle kommuner i princippet indført gratis skolemåltider.

I 1970 var der skolemåltider i alle kommuner, og de har eksisteret siden.

I 1997 gjorde en lov det obligatorisk at tilbyde skolemad på alle skoler.

 

Kilde: Lunds Universitet

Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

Har du spørgsmål?

Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.