jul arbejdstid
17.11.2023

Skal du arbejde i julen?

Kend reglerne for arbejde i julen og nytåret 2023 og kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål.

Ansatte på det kommunale og regionale område:

Juleaften falder på en søndag. Her gælder reglerne for arbejde om søndagen. Der skal altså ikke ske en nedskrivning for den dag. Skal du arbejde på dagen, skal du naturligvis have søndagstillæg, enten i form af tillæg eller frihed.

1. juledag og nytårsdag falder på en mandag og er en søgnehelligdag.

For fuldtidsansatte nedskrives timetallet med 7,4 timer og for deltidsansatte foretages en forholdsmæssig nedskrivning. Hvis du skal på arbejde på dagen, skal du naturligvis have søgnehelligdagstillæg på 50%, enten i form af tillæg eller frihed.

Hvis du holder din søgnehelligdagsfridag på dagen, er den afviklet og du får derved ikke nogen FO-dag til senere afvikling.

Hvis du derimod er planlagt til at arbejde på søgnehelligdagen, skal du have FO-dagen en anden dag.

2. juledag falder på en tirsdag og er en søgnehelligdag.

31. december falder på en søndag. Her gælder reglerne for arbejde om søndagen. Der skal altså ikke ske en nedskrivning for den dag. Skal du arbejde på dagen, skal du naturligvis have søndagstillæg, enten i form af tillæg eller frihed.

Ansatte på statens område

Juleaften falder på en søndag. Her gælder reglerne for arbejde om søndagen.

Skal du arbejde på dagen, skal du naturligvis have søndagstillæg på 50%, enten i form af tillæg eller frihed.

1. juledag og nytårsdag falder på en mandag og er en søgnehelligdag.

Er du omfattet af kapitel 3. særbestemmelser for ansatte, hvis arbejdstid normalt er placeret inden for almindelig dagarbejdstid, ydes der ulempegodtgørelse på 25 % af nettotimelønnen inkl. faste tillæg, dog mindst kr. 32,77 i (grundbeløb niveau 31.3.2012) pr. time. Derudover godtgøres tjeneste på søgnehelligdage med afspadsering af samme varighed med et tillæg på 50 % eller med timeløn med et tillæg på 50 %.

Man får således både ulempegodtgørelse på 25 % og godtgørelsen på 50 % i form afspadsering eller løntillæg.

Kontakt forbundet hvis: Du er omfattet af kapitel 4. særbestemmelser for ansatte, hvis arbejdstid normalt er placeret helt eller delvist uden for almindelig dagarbejdstid.

Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

Har du spørgsmål?

Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.