Samarbejde vigtig spiller i kampen mod underernæring

I Gladsaxe har underernæring været et særligt fokuspunkt i hjemmeplejen de seneste otte år. Skridt for skridt har hjemmeplejens eneste ernæringskonsulent, Dorte Langgaard, udviklet og intensiveret indsatsen mod underernæring. Målet er at hjælpe de ældre med at kunne bevare eller forbedre deres funktionsniveau og livskvalitet. Men det er ikke en let opgave at ændre kurs i en kommune, når man er alene om fagligheden. Det kræver en række ingredienser at nå i mål − herunder tid, tillid og viden i alle arbejdslag lige fra hjælperne, som er ude hos borgerne dagligt, til ledere og politikere, som har det overordnede ansvar. Men mest af alt kræver det inddragelse, indflydelse og samarbejde fra den brede gruppe af kolleger i hjemmeplejen, som Dorte Lang-
gaard dagligt arbejder sammen med.

− Det er en stor opgave at skabe fælles forståelse og ikke mindst viden hele vejen rundt om emnet ernæring. Der skal mange elementer i spil for at få det til at lykkes, når man er eneste ernæringsfaglighed i hjemmeplejen. Det kræver en særlig indsats, fastholdelse af fokus og udvikling, men også mod. Mod til at turde sadle om, for forandring kan skabe uro og modvilje, hvis ikke det bliver præsenteret med involvering og omtanke, fortæller Dorte Langgaard, der har arbejdet som ernæringskonsulent i hjemmeplejen i Gladsaxe Kommune de seneste otte år og altid har haft et vågent øje på underernæring og de konsekvenser, et ganske lille vægttab kan have for ældre.

− Vi står i hjemmeplejen i Gladsaxe over for at skulle lancere en større forandring her i september måned omkring arbejdet med tidlig opsporing. En arbejdsforandring, som blandt andet vil få sosu-hjælpernes faglighed, viden og observationer omkring borgeren fra daglige eller ugentlige besøg mere i spil. Noget, jeg ser frem til, da det helt sikkert vil hjælpe os til at få spottet endnu flere vægttab i den tidlige fase, end vi gør i dag, fortæller Dorte Langgaard, der er uddannet økonoma.

Interesse vokser

Med 1.600 borgere i hjemmeplejen, én ernæringskonsulent og en vision om at minimere underernæring blandt ældre så meget som overhovedet muligt er Dorte Langgaard afhængig af et godt samarbejde med sosu-medarbejderne og hjælperne.

− Med så mange borgere og 450 medarbejdere må jeg nødvendigvis arbejde gennem andre. Jo flere vi er, som går i samme retning, desto mere lykkes vi med opgaven, forklarer Dorte Langgaard og tilføjer, at gruppen af ansatte, som interesserer sig for emnet ernæring, og som gerne vil lære mere og næres af viden om det, vokser støt og roligt.

− Hele indsatsen omkring vejning, vægttab og ernæring har været en spændende rejse med udvikling og afvikling. Nogle gange tre skridt frem − andre gange har det nærmere været fire skridt bagud og forfra. Begge situationer er til gavn for udviklingen. Selv om den sidstnævnte kan opleves lidt tung, mens det foregår, siger Dorte Langgaard og smiler.

Sosu’er får ernæringsopgaver

Indtil nu har Dorte Langgaard og et team på 14 sosu-assistenter været dem, der tog på besøg og lavede ernæringsudredning, EVS, sammen med borgerne. Men det kommer til at ændre sig fremover i Gladsaxe.

− I starten af det nye år skal alle sosu-assistenter oplæres til at kunne udføre den opgave alene. De skal med hjælp fra EVS’en, efter vægttab på et kilo eller mere, opspore, hvad borgeren har behov for at få ændret eller få hjælp til, fortæller Dorte Langgaard.

Som led i den udvikling vil undervisning af sosu-assistenter i Gladsaxe i forhold til ernæringsudredningen EVS blive lavet som en film og lagt som et e-læringsprogram. Filmen kan den enkelte medarbejder tilgå til enhver tid, når det passer ind i gruppens planlægning. Alt sammen undervisning, som Dorte Langgaard er i fuld sving med at udvikle.

− På den her måde kan vi sørge for, at undervisningen kan ses igen, og det bliver muligt at hæfte tillægsmateriale op på de enkelte emner. Det er med til at bringe yderligere forståelse, forklarer Dorte Langgaard, der ofte og gerne slår fast, at den tidlige indsats og den hurtige opsporing af vægttab er alfa og omega for borgeren.

− Ernæringen er jo overlæggeren til alt. Kun en vel-ernæret krop kan få fuldt udbytte af medicin, kan klare at træne og genoptræne kroppen. Og blandt mange flere ting må vi også huske på, at ernæringstilstanden hos vores ældre er så omsiggribende, at det også kan påvirke deres sociale liv.