Sådan fastholder du nye medarbejdere

For at nye medarbejdere kan fastholdes, kræver det, at du både har fokus på det faglige og det sociale. Det mener erhvervspsykolog Søren Schøler Nielsen fra Clavis Erhvervspsykologi.

− Mennesket er et flokdyr, og noget af det værste er ikke at være en del af flokken. Det kan være en følelsesmæssig rutsjetur at træde ind på en ny arbejdsplads, fordi man gør sig tanker om, hvorvidt lederen og kollegaerne nu kan lide en, om man er dygtig nok, og hvordan man kan komme med i fællesskabet, siger Søren Schøler Nielsen.

Efter at kontrakten er underskrevet

− Selvom det tager tid at lave en plan for onboarding, er det en god investering, hvis den nye medarbejder får lyst til at blive, og så kan planen genbruges ved fremtidige ansættelser. Så tænk over, hvad der skal til, for at medarbejderen kan lykkes, har det godt og udvikler sig. Læg en plan for de første to-tre måneder, siger Søren Schøler Nielsen.

Når kontrakten er underskrevet, er det vigtigt at skrue op for kommunikationen, så den nye medarbejder ikke er i et limbo i den tid, der går, før hun starter. Det skaber tryghed, at medarbejderen får lov til at stille spørgsmål via mail og telefon.

Der skal også være styr på informationer om arbejdstid, lønindbetaling, pension, arbejdstelefon osv. Og medarbejderen skal have tilsendt arbejdsbeskrivelser, information om hygiejne, personalehåndbog og andre formalia.

− Du kan evt. understrege, at det ikke nødvendigvis er noget, medarbejderen skal læse med det samme, men at det skal foreligge. Hvis I bruger uniform, så sørg også for, at den ny medarbejder får en, så hun kan møde første dag og blende ind i forhold til sine nye kollegaer, siger Søren Schøler Nielsen.

Det er vigtigt, at medarbejderen ser et velkendt ansigt den første dag. Så sørg for, at de, der har ansat medarbejderen, så vidt muligt er til stede. Vis rundt igen, selvom du måske gjorde det før ansættelsen.

På den første dag behøver der ikke at være blomster og stor ståhej, men find ud af, hvad der kan få den ny medarbejder til at føle sig velkommen.

− Rådfør dig evt. med nogle af dem, der skal arbejde tæt på medarbejderen, og find sammen med dem ud af, hvad der vil passe godt hos jer.

Ifølge Søren Schøler Nielsen er det ofte de medarbejdere, der stiller flest spørgsmål i den første periode, der får størst succes på den lange bane. Men det kan være en udfordring i en travl hverdag.

− Du kan komme til at lukke ned, fordi du ikke kan rumme det i en travl hverdag. Og det er uheldigt, for så lærer medarbejderen, at hun ikke må stille spørgsmål, og hun begår flere fejl. Så vær åben, og lyt til spørgsmålene, uanset hvilke der måtte komme. Lav også gerne en makkerordning, for det er ikke alt, man kan spørge sin leder om, siger Søren Schøler Nielsen.

Det er vigtigt for trivslen, at man føler, at man er dygtig. Derfor skal du sætte konkrete mål for medarbejderen.

− Vær indstillet på, at der vil gå lidt tid, før du kan forvente, at vedkommende præsterer, siger Søren Schøler Nielsen.

At blive en del af fællesskabet

− Sæt møder op, så medarbejderen hurtigt får mødt de personer, som hun skal kende for at lykkes med sine arbejdsopgaver. Sørg også for at sige på forhånd til den nye, at hun gerne må fortælle lidt om sig selv på det første møde med de andre medarbejdere, siger Søren Schøler Nielsen og anbefaler, at du på det første medarbejdermøde også spørger  til fritidsinteresser, for så kan man nemmere finde noget fælles at tale om i pauserne.

Orientér om jeres festudvalg, personaleforening og sociale arrangementer.

− Du får motiverede medarbejdere, som vil give noget ekstra, hvis du sørger for god onboarding, og at det sociale fungerer, siger Søren Schøler Nielsen.

Jeg har følt mig godt tilpas hele vejen

Det har betydet meget for Camilla Wiborg at kunne stille spørgsmål til HR-chefen, før hun startede i Madhusets køkken.

Camilla Wiborg arbejdede i et aarhusiansk køkken med tre ansatte, der lavede mad til 250 vuggestue- og børnehavebørn, da hun søgte om at blive elev hos Madhuset i Albertslund, fordi hun havde lyst til at arbejde i et storkøkken. 

− Ved jobsamtalen var jeg rundt og se huset. Det var rart, for så vidste jeg, hvad jeg gik ind til, fordi jeg ikke kun havde chefens ord, men også talte med de ansatte og kunne høre på dem, at de var glade for at arbejde der, fortæller Camilla Wiborg.

Ved ansættelsen fik Camilla Wiborg at vide, at hun var velkommen til at skrive eller ringe, hvis hun havde spørgsmål, før hun skulle starte. I de to måneder der gik før første dag i Madhuset, skrev hun mails med HR-chefen. Hun havde flere spørgsmål om arbejdet og havde også brug for at vide, hvordan hun kunne finde et sted at bo med kort varsel.

− Jeg kendte ikke så meget til København. Det var derfor en stor hjælp, at jeg fik at vide, at jeg kunne søge en ungdomsbolig, og jeg fandt nemt et sted at bo. Jeg vidste heller ikke, hvad et storkøkken var, for jeg havde aldrig arbejdet i et storkøkken, så at jeg kunne få lov til at stille spørgsmål gjorde, at jeg fik en bedre fornemmelse af, hvad der ventede mig, fortæller Camilla Wiborg.

Den første dag blev Camilla Wiborg modtaget i døren af chefen, præsenteret for sin vejleder og introduceret i den afdeling, hun skulle starte i.

− De andre sørgede for, at jeg kom med til pause, og hjalp med at finde ud af, hvornår jeg havde fri. De opfordrede mig også til at deltage i deres sommerfest. Jeg følte mig velkommen og kunne mærke, at de havde brug for mig. Så selvom det hele var nyt, har jeg følt mig godt tilpas hele vejen igennem og følte mig hurtigt som en del af fællesskabet, siger Camilla Wiborg.