Plantebaseret skolemad kan spare 23.000 ton CO2 årligt

Fagbladet Folkeskolen rapporterer om et nyt forskningsprojekt fra Aalborg Universitet. Inden for rammerne af projektet Sesam, der involverer børn i at udtænke innovative løsninger på klimaudfordringer, har Michael Søgaard Jørgensen fra Institut for Bæredygtighed og Planlægning ved Aalborg Universitet beregnet, at de 26 millioner madpakker, der årligt kasseres, udleder omkring 11.600.000 kg CO2. Dette svarer til CO2-udledningen fra 3.000 ture rundt om Jorden i en brændstofeffektiv familiebil.

- Vi har set meget på, hvad det er, der gør, at madpakken bliver smidt ud, og om man kunne gøre noget ved det. Men vi må bare konklurere, at madpakken er over sin sidste salgsdato, fortæller professor Bent Egberg Mikkelsen fra Sesam til Folkeskolen.dk. 

Beregningerne foretaget af Michael Søgaard Jørgensen og Bent Egberg Mikkelsen blev baseret på en modelmadpakke bestående af fire halve skiver rugbrød med ost, hamburgerryg, æggesalat og en banan.

De to forskere undersøgte også, hvordan erstatning af madpakken med varme skolemåltider ville påvirke miljøet, og her spillede indholdet af måltidet en afgørende rolle, hvad angår klimapåvirkning. Beregningerne viser, at hver traditionel madpakke, der erstattes af et plantebaseret skolemåltid, kan reducere CO2-udslippet med 370 gram.

Hvis halvdelen af de 640.000 elever i landet vælger skolemad i stedet for madpakker i 200 dage om året, ville det resultere i en årlig CO2-reduktion på 23.680.000 kg, hvilket svarer til den årlige klimabelastning fra 1.800 gennemsnitlige danskere.

Michael Søgaard Jørgensen forklarer, at der er solid dokumentation for, at skolemad har positive ernæringsmæssige virkninger og reducerer ulighed. Der er også betydelig evidens for de langsigtede sundheds- og læringsmæssige fordele samt de positive økonomiske gevinster, det medfører for lokalsamfundet. Endelig viser investeringer i skolemad en høj grad af afkast.

- Alle er enige om, at det er en god ide. Det eneste det handler om er at finde de 6-8 milliarder, det vil koste at indføre som engangsudgift. Og naturligvis en finansieringsmodel for det tilsvarende årlige beløb, som det vil koste at drive det. Men spørgsmålet er, om man har råd til at lade være, fortæller Bent Egberg Mikkelsen til Folkeskolen.dk. 

Læs hele artiklen her.