Maden som det fælles tredje

Spidskål, nye kartofler, grønne bønner, friske gulerødder med top, hakket kød, æg, smør og rasp bliver pakket i fem kasser med en opskrift på toppen. Ingredienserne er to timer efter forvandlet til favoritretten krebinetter og stuvet spidskål, så denne dag skal der nok blive spist op.

Det er ikke økonoma Marie Sorgenfrey, der står for forvandlingen, men derimod en lille, broget flok beboere fra hver af de fem afdelinger. Trods deres udfordringer har de påtaget sig at kreere dagens varme ret til egen afdeling, og de gør det med ihærdighed, stolthed og måske et enkelt råd fra sidelinjen.  

− Måltidskassen blev indført for seks år siden af en tidligere leder. Den er tænkt som et vigtigt led i at gøre beboerne selvhjulpne, fortæller Marie Sorgenfrey, der er uddannet professionsbachelor i Ernæring og Sundhed.

Lærer hinanden at kende

Bølgerne kan godt gå højt, når mennesker under pres og fra forskellige kulturer og baggrunde skal leve tæt sammen og samarbejde. Men selv om konflikter er hverdag, så vokser der også forståelse og empati for hinanden og hinandens historier ud af samarbejdet om madlavningen, fortæller hun.

− Maden bliver “det fælles tredje”, beboerne har sammen. Når de har lavet mad og “brudt brød” sammen, sker der en udvikling i relationerne. Beboerne udvikler større omsorg og tolerance for hinanden, når de har set hinanden i øjnene og hørt hinandens historier.

− F.eks. bliver “ham der iraneren” til ham, der er “vildt god til at lave lam”. Når han en dag har misset sin rengøringstjans, og alle er sure, så er der en, der ved, at han har posttraumatisk stress efter at have været i krig. Det er den beboer, der vender stemningen og siger “lad ham være, han har det svært”, forklarer hun. 

Forsorgshjemmet Skansegården i Hillerød har 72 værelser og et nat-herberg. Det er et midlertidigt botilbud til hjemløse, socialt udsatte og personer med misbrugsproblematikker. Beboerne er primært over 40-50 år, så deres foretrukne retter er typisk “mormormad” uden alt for mange grøntsager.

Når økonomaen møder på job, har beboerne fået kaffe og hjemmebagt brød. Sammen med en kollega og en beboer pakker hun måltidskasserne og cirkulerer derefter rundt i de fem afdelinger og hjælper med at lave den varme middagsmad, hvis der er behov for det. Aftensmaden er enkel og består af rugbrød, salater, suppe, sandwich eller lignende.

Siden Marie Sorgenfrey for fire et halvt år siden blev ansat, har hun videreudviklet måltidskassen betydeligt.

− Mine bidrag har været at indføre en ugentlig vegetardag, bringe større variation ind i retterne og tilføre mange flere grøntsager. Jeg laver også selv opskrifterne, der før var print fra internettet. Jeg synes, at de manglede overskuelighed og pædagogisk tilgang, så principperne i mine opskrifter er, at alle skal kunne lave dem, og at det må tage højest to timer.

Motiverer og giver ejerskabsfornemmelse

Måltidskassen er en relevant mulighed i institutioner, hvis mål er, at beboerne bliver i stand til at klare sig selv, mener Marie Sorgenfrey. Der er ikke blevet målt eller evalueret på konceptet på nuværende tidspunkt. Men personalet er enige om, at madlavningen betyder, at beboerne udvikler større ansvarlighed for egen sundhed og større overskud over for hinanden.   

− Jeg er generelt imponeret over, hvor motiverede beboerne er, og over al det ejerskab, de tager for madlavningen. Det kører godt, og det er kun cirka en gang om måneden, at madlavningen ikke lykkes. Men der ligger jo også læring i, at det rammer fællesskabet, hvis ingen tager et ansvar, f.eks. ligesom på en arbejdsplads.

Måltidskassen er et tilbud til beboerne. Kikser det, står det den enkelte beboer frit for selv at finde en løsning på deres frokost, forklarer hun.

− Det fede ved mit job er at jeg kan kombinere min madfaglighed med en pædagogisk tilgang og få beboerne med på banen i det omfang, de kan. De er med i hverdagens opgaver, samtidig med at vi støtter dem hele vejen rundt med hygiejne, sociale relationer, e-Boks, medicin og så videre.

− Måltidskassen er med til at give dem en ordentlig madkultur, og det er jo positivt, at konceptet viser sig at kunne mere end det, siger Marie Sorgenfrey.

 Skansegården er den største del af Region Hovedstadens Center for Forsorg og Behandling, der også har afdelinger i Glostrup, Brøndby og Helsinge samt to misbrugsambulatorier.

En ret med fisk, en, der er vegetarisk, og tre, der indeholder kød. Ekstra grøntsager og en kostsammensætning, der balancerer protein, fedt og kulhydrat. Det er de overordnede principper i Marie Sorgenfreys ugeplan for menuerne i måltidskasserne.

Hver formiddag pakker Marie Sorgenfrey, assisteret af en kollega og en beboer, måltidskasser med friske ingredienser og en opskrift til dagens varme ret. Kød og linser måles af, mens øvrige ingredienser pakkes efter øjemål. Derefter sendes kasserne ud til afdelingerne på Forsorgshjemmet Skansegården.

 Kasserne minder om f.eks. Aarstidernes måltidskasser, og et lille hold beboere laver på skift retterne til deres afdeling. De tre køddage er populære, mens der kan være blandede følelser i forhold til fiskedagen og især vegetardagen.

− Alle dage er der rigeligt med grøntsager, f.eks. holder jeg på, at krebinetterne skal have andre grøntsager ud over stuvet spidskål til. Menuerne og opskrifterne planlægger jeg en måned ad gangen og slår ugens madplan op i afdelingerne, så beboerne kan skrive sig på. De kan have en fast maddag, eller de kan vælge at skrive sig på til at lave særlige retter.

− I planlægningen af opskrifterne bruger jeg min kostfaglighed, så alle behov dækkes ind over en uge. Opskrifterne bliver sammensat med blik for de rette forhold mellem protein og kulhydrat, det kan f.eks. være nudler, pasta, ris, polenta og grøntsager. Fedtstofferne kommer fra fed fisk, avokado, opbagt sovs og så videre, fortæller hun.

 “Diktatorfars” med skjulte grøntsager

Der er også en del retter fra forskellige lande, og nogle gange er det beboernes egne forslag eller opskrifter fra deres hjemland.

Marie Sorgenfreys færdigblandede “diktatorfars” er trods navnet et populært alternativ til vegetarretten. Den er navngivet af en vittig beboer og består af en oksekødsfars blandet med diverse grøntsager til bøffer eller frikadeller. Det er den eneste fars, som lander færdigblandet i måltidskassen. 

− Nogle gange stejler madholdet over nogle af ingredienserne, primært grøntsager og quinoa. Så piller de det ud af opskriften − med det resultat, at der ikke er mad nok til alle. Så må jeg jo blande farsen selv, for det skal jo fungere. Og faktisk kan alle rigtig godt lide den, siger hun.