Mad og måltider skal på dagsordenen
Fagblad 1, 2022

Vær opmærksom på, at denne artikel er mere end to år gammel

Tenna Hjortnæs [ TEKST ] Solveig Agerbak [ ILLUSTRATION ]

Mad og måltider skal på dagsordenen

Politik: Kost og Ernæringsforbundet vil have ernæring
integreret i sundhedsloven. Der er ingen undskyldning
for, at ernæringsindsatser stadig ikke er en del af behandlingen alle steder, mener direktør for Ældre Sagen Bjarne Hastrup.

Skriv ernæring ind i sundhedsloven, og lav systematisk ernæringsscreening for særlige grupper som eksempelvis ældre. Sådan lyder det blandt andet i Kost og Ernæringsforbundets sundhedsudspil. I dag er der ingen lovtekst, der giver sygehuse og kommuner ansvar for at tage hånd om syge og ældres ernæring. Nogle vil nok sige, at det ligger implicit i lovgivningen. Men erfaringer, talrige undersøgelser og fakta om antallet af underernærede på hospitaler og i ældreplejen dokumenterer, at der skal mere til end det, der gøres i dag, for at undgå underernæring blandt patienter og ældre. Med sundhedsudspillet ønsker Kost og Ernæringsforbundet derfor et øget fokus på ernæring − og ikke mindst at ansvaret for ernæring i sundhedsvæsenet placeres de rette steder.

Det ønske står forbundet ikke alene med. Ifølge Ældre Sagen bør man netop ensrette ernæringsindsatsen på tværs af kommuner og regioner, så alle får den samme ernæringsindsats, uanset hvor de bor.

− Nogle steder har meget fokus på det vigtige i en god ernæring og indarbejder det også i behandlingsplaner med videre, og andre steder mangler fokus fuldkommen. Særligt for ældre patienter, hvor ernæring er så afgørende, er der ingen undskyldning for, at ernæringsindsatser ikke er en vigtig del af behandlingen alle steder, forklarer Bjarne Hastrup, der er direktør i Ældre Sagen, og tilføjer:

− Der er fortsat behov for, at mad og måltider kommer højere op på den politiske dagsorden.

Halvdelen af borgere over 65 år, der bliver indlagt på medicinske afdelinger på landets sygehuse, er underernærede. Hver femte beboer i plejeboligerne har tilsvarende problem, viser undersøgelser fra blandt andre Via University College.

Hver tredje kræftpatient har haft brug for hjælp til at undgå uhensigtsmæssig vægtændring eller underernæring, viser tal fra Kræftens Bekæmpelse. Og blandt dem, der havde behov, har 63 procent i mindre grad eller slet ikke fået hjælp til dette.

− Tal og erfaringer viser, at der ikke er en ensrettet tilgang til ernæringsindsatsen i vores ældre- og sundhedssektor. Der er alt for stor forskel på, hvordan de forskellige kommuner og regioner prioriterer, og der mangler helt generelt en forståelse af ernæringsindsatsernes store værdi og potentiale, siger Ghita Parry, formand for Kost og Ernæringsforbundet, og fortsætter:

− Kost og Ernæringsforbundet ønsker, at ernæringsindsatser og diætbehandling bliver tænkt systematisk ind i alle relevante dele af samfundet, og at mad bliver en integreret del af det samlede sundhedstilbud og pleje af vores ældre. Udsatte grupper som blandt andre ældre må ikke falde ned mellem to stole, fordi der er forskel på regionens og kommunens ernæringsindsats.

Derfor foreslår Kost og Ernæringsforbundet, at genoptræning i sundhedsloven fremover skal omfatte, at relevante udskrevne patienter tilbydes en struktureret og professionel ernæringsindsats, så energi- og proteindepoterne er fyldt op, og genoptræningen lykkes.

Forslaget hilses velkomment af Bjarne Hastrup, der ser flere fordele ved at integrere ernæring i sundhedsloven:

− Det nytter ikke noget, når fru Jensen gentagne gange indlægges for dehydrering, underernæring eller fald, at man ikke undersøger, hvorfor fru Jensen indlægges. Skyldes det manglende appetit på grund af bivirkninger fra medicin, sorg eller dårlig tyggefunktion? Nogle indsatser handler om at forebygge og opspore, andre handler om, at vi får tilpasset maden til den enkeltes behov. Andre indsatser handler om samarbejde mellem sygehus og kommune om, hvad man har brug for af særlig kost, når man bliver udskrevet. For ældre patienter med mange sygdomme er der behov for at blive set som hele mennesker i deres behandling, siger han.

Bjarne Hastrup håber derfor, at de politikere, der i den nærmeste fremtid  skal til forhandlingsbordet og debattere den kommende sundhedsaftale, vil spidse ører og tage Kost og Ernæringsforbundets forslag med i tænkeboksen:

− Den rette ernæring er i høj grad afgørende for, at man som svækket ældre kan leve et liv med livskvalitet, komme sig efter sygdom og gennemføre rehabiliteringsindsatser. Derfor bør der også sættes fokus på ernæringsindsatser i en kommende sundhedsaftale, gerne eksempelvis gennem kommende kvalitetsstandarder, ligesom det bør skrives ind i sundhedslov og servicelov på linje med andre pleje-, omsorgs-, trænings- og rehabiliteringsindsatser. Vi skal sikre, at dette er et område, man har fokus på alle steder, siger Bjarne Hastrup.

Fakta:

Kost og Ernæringsforbundet foreslår:

•  At genoptræning (jf. sundhedslovens § 140) fremover eksplicit skal omfatte, at relevante udskrevne patienter tilbydes en struktureret og professionel ernæringsindsats, så energi- og proteindepoterne er fyldt op, og genoptræningen lykkes. Det vil få flere patienter på højkant hurtigere.

•  At ernæringsscreening bliver en del af behandlingen for alle danskere, uanset hvilket hospital eller plejecenter de er tilknyttet.

•  At systematisk opsporing af ernæringsrisiko, underernæring og dehydrering bliver skrevet ind i sundhedsloven og bliver en del af behandlingen for alle danskere, uanset hvor de bor, behandles eller plejes.

•  At alle patienter, syge og svækkede borgere, der er i ernæringsrisiko, er underernærede eller dehydreret, bliver tilbudt rettidige, målrettede og individuelt tilpassede ernæringsindsatser.

•  At borgernes sundhedsdata fremover også omfatter ernæringstilstand og ikke-planlagt vægttab.

 

Ernæring skal i sundhedsloven

Ernæring skal være en del af de paragraffer, der udgør sundhedsloven. Sådan lyder det fra blandt andre vikarierende sundhedsordfører Christina Thorholm fra Radikale Venstre:

− Det virker oplagt at lave en ernæringsscreening for borgere, som er i ernæringsrisiko, uanset hvilket hospital eller plejecenter de er tilknyttet. Derudover virker det oplagt, at underernæring og dehydrering bliver skrevet ind i sundhedsloven og bliver en del af behandlingen for alle borgere, og at borgernes sundhedsdata fremover også omfatter ernæringstilstand og ikke-planlagt vægttab, påpeger hun efter at have læst Kost og Ernæringsforbundets sundhedsudspil.

Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, understreger, at det er vigtigt, at der bliver udarbejdet nationale kvalitetsstandarder, så der kommer en ensartet høj standard på de sundhedstilbud, som leveres i kommunerne. Venstre har foreslået, at det også skal gælde på forebyggelsesområdet.

− Det ville jo være helt naturligt, at kost og ernæring i forhold til ældre kommer med som en del af disse kvalitetsstandarder. Vi skal undgå, at vores ældre medborgere ligger i pendulfart mellem hospitalet og de kommunale tilbud, siger han til Appetit.

Også Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører fra SF, mener, der er gode indspark at hente i udspillet:

− Især underernæring er et tema, som jeg mener, at vi skal have mere fokus på − især på institutioner og i hjemmeplejen. Hvis maden ikke frister, så bliver den ikke altid spist. Og især ældre kan have svært ved at spise de mængder mad, som er nødvendige for kroppen, siger hun.

Læse mere om sundhedsudspillet her

 

Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

Har du spørgsmål?

Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.