Mad mod sociale udfordringer

Knive hakker, gryder snurrer og blenderen brummer i det lille køkken i Hørgårdens fælleshus. Seks personer kanter sig rundt, og langsomt bliver overskudsgrøntsager fra den lokale Rema til en dejlig tomatsovs og forskelligt fyld til pizza. Det er midt i juni og sidste madklub inden sommerferien i projektet Grønne Bæredygtige Fællesskaber, som drives af lektor og ph.d. Pernille Malberg Dyg fra Ernærings- og Sundhedsuddannelserne på Københavns Professionshøjskole. Om lidt skal der tændes op i den udendørs pizzaovn, og så må beboerne i Hørgården gerne begynde at dukke op til endnu en gang mad og hygge på de udendørs fællesarealer.

− Det giver mig energi til livet. Jeg lærer andre at kende, og vi får vendt, hvad der optager folk lige nu. Jeg har ikke et stort netværk, men her får jeg talt med andre i kvarteret, siger Waffa Khanjer, der er frivillig i køkkenet. I dag hjælper hun Rosina Spohr, Jack Deele og Eline Dalegaard, der alle arbejder på projektet som praktikanter som et led i Ernærings- og Sundhedsuddannelsen på Københavns Professionshøjskole.

Wafaa Khanjer er flyttet til Hørgården fra Odense, og hun bor alene med sin voksne søn, der også er dukket op for at passe ilden i pizzaovnen. Projektleder Pernille Malberg Dyg viser ham, hvordan man kan få temperaturen i ovnen til at stige hurtigere med en tilpasset luge. Imens diskuterer de andre lidt om skygge og sol i forhold til, hvor bordet skal dækkes i den grønne fælleshave.

− Vi arbejder med at udvikle metoder inden for det, der hedder socialgastronomi, fortæller hun. Begrebet kommer fra græsrodsbevægelser, der arbejder med at bruge maden og madlavning til at løfte folk socialt − både med fællesspisning og kurser, der kan løfte kompetencer og måske på sigt give bedre beskæftigelse, fortæller Pernille Malberg Dyg.

Wafaa Khanjer kommer fra køkkenet med en stabel tallerkner og sammen med et par kvinder fra kvarteret begynder hun at dække et langbord. Hun kommer til alle arrangementer, og er meget glad for initiativet.

− Jeg har både fået kursus med hygiejnebevis, og fået kursus i sundere madlavning uden madspild, fortæller hun. For nylig var projektet på tur til Madens Folkemøde, hvor Wafaa Khanjer solgte glas med sin egen særlige chilisovs. Hun drømmer om, at hun med tiden kan få en større produktion i gang af sovsen, hvis hun kan få plads i et større køkken.

Hvad socialgastronomi kan flytte

Hørgården ligger på Amager, og bebyggelsen var ved projektets start i 2020 opført på ghettolisten eller parallelsamfundslisten, som det hedder i dag. Den liste er Hørgården ikke på mere, men derfor er der stadig en øget opmærksomhed på kvarterets beboersammensætning, beskæftigelsesprocent og sociale forhold.

Projektet Bæredygtige Grønne Fællesskaber er en del af den opmærksomhed. Det er støttet af Veluxfonden og i partnerskab med Amagerplanen, som er en boligsocial indsats i 15 forskellige boligområder på Amager, blandt andet Hørgården.

− Vi kigger mest på, hvad socialgastronomi kan flytte socialt i området. Men vi har også en målsætning om at øge beboernes kompetencer inden for bæredygtige måltider med fokus på sundhed, ernæring, og at lære dem at bruge deres overskudsmad i køleskabet fornuftigt. Samtidig er der er nogle ernæringsmæssige udfordringer, der skal vendes, fortæller Pernille Malberg Dyg.

Den lokale Rema har en aftale med projektet, der en gang om ugen kan hente grøntsager og frugt, der ikke kan sælges, men som sagtens kan spises. Og netop brugen af flere grøntsager og frugt i kosten halter det lidt med i Hørgården:

− Vi ved, at familierne og måske især børnene ikke er så glade for at spise frugt og grøntsager, og en del af de voksne er også i risiko for at udvikle diabetes, siger Pernille Malberg Dyg. Så i morgen har vi for eksempel en aktivitet for familier med børn, hvor vi også laver pizza, men kun med grøntsagsfyld, fortæller hun.

Mange af beboerne i Hørgården kommer fra arabisk kultur, der har stolte traditioner for brug af netop bælgfrugter i maden, men alligevel har kødet fået hovedrollen i måltidet. Fordi det er en social markør, der signalerer gæstfrihed, velstand og status. Og fordi det har været billigt.

Vanens magt

− Vi laver også noget følgeforskning på projektet, hvor vi netop kigger på mad og kultur.  Og måske kan de højere madpriser, som vi oplever nu, få betydning og tvinge familierne til at vende tilbage til den oprindelige madkultur, hvor bælgfrugterne og grøntsagerne havde mere plads på tallerknerne, siger Pernille Malberg Dyg.

Men vaner er stærke − og er man glad for kød, kan det være svært at give bælgfrugterne hovedrollen i måltidet − uanset hvor man kommer fra. Derfor viser arbejdet med fællesspisning også, at maden kan være lige præcis det, der gør, at man ikke møder op. For eksempel fordi man er glad for svinekød og ikke vil møde op til en halalmenu eller for mange grøntsager. Og på den måde når socialgastronomien ud til nogen, men slet ikke ud til andre.

Heldigvis har det overordnede resultat af projektet indtil nu været godt. 2.371 deltagere (inklusive gengangere) har været med til de 104 events, kurser og fællesspisninger, som Pernille Malberg Dyg og de studerende, der står bag projektet, har lavet for de cirka 1.500 beboere i Hørgården.

− Vi kan se, at folk har lyst til at være med igen, og at de oplever større fællesskab i boligområdet, end der var før. Der er også en god diversitet i aktiviteterne, altså der er forskelle i køn, alder og etnicitet i dem, der møder op til aktiviteterne. Samtidig har arrangementerne givet lyst og interesse for at spise mere bæredygtigt, så vi er godt tilfredse, siger Pernille Malberg Dyg.

For studerende og praktikant i projektet Rosina Spohr har projektet givet en interesse for, hvad socialgastronomi kan, og hun vil gerne arbejde videre med det.

− Jeg har før arbejdet med socialgastronomi på et krisecenter for voldsramte kvinder og deres børn på Amager. Der var dog ikke sat en betegnelse på det, jeg gjorde, da det var på eget initiativ, at jeg brugte socialgastronomien i mit arbejde som kok, fortæller hun.

Før praktikken havde Rosina Spohr ikke tænkt, at dette kunne være en retning, hun kunne gå med uddannelsen.

− Men det har praktikken været med til at vise, at det sagtens kan, siger hun.

På bordet står hummus og brød, en salat med brombær, grøn pesto og en tofucreme, som alle bliver opfordret til at prøve. De første pizzaer er smidt i ovnen. Langsomt dukker flere og flere naboer op, og snakken går om hvad, der er sket siden sidst.

− Vi snakker sammen og spiser sammen. Det er godt mod ensomhed og godt for sproget, siger Wafaa og smutter over til de andre med sin pizza.