Måltidsværten kender både til mad og mennesker

Med sin madomsorg gør Tove Kjær både patienterne gladere og får dem til at spise. Måske ikke så meget, men lidt er bedre end ingenting.

− Jeg spørger sjældent til, hvad de fejler, for læger og sygeplejersker taler hele tiden med dem om deres sygdom. I stedet inddrager jeg patienterne i, hvad de vil have at spise, og gør rammerne om måltidet hyggelige. Hvis der står en urinkolbe på bordet, fjerner jeg den, og jeg sørger for, at patienten sidder godt og kan nå maden, fortæller hun.

Som måltidsvært på kirurgisk sengeafsnit på Regionshospitalet Horsens møder hun patienter med alvorlige mave-tarmsygdomme. De har sjældent mod på at spise, men de kan få en smule appetit, når hun taler med dem om maden.

− De fleste er lydhøre, når jeg fortæller, at mad hjælper dem til at blive raske, men de kan være nervøse for, hvordan de får gang i maven igen, når de lige er blevet opereret. Derfor er det vigtigt med små portioner, så de prøver lidt ad gangen, siger Tove Kjær.

Hun spørger aldrig, hvad patienterne har lyst til at spise, for de har ikke lyst til noget, og så står hun på bar bund. I stedet bruger hun formuleringer som “hvad kunne du tænke dig at spise?” og “hvad må jeg servere for dig?”

− Jeg kan ikke bevise, at jeg hjælper patienterne til at spise mere, men det er målet. Jeg serverer det, de vil have, hvor en sygeplejerske ikke altid har tid til at spejle et æg.

Lyst til at arbejde med mennesker

Som ernæringsassistent ved Tove Kjær, hvad der vil være ernæringsrigt for patienterne, men nogle gange skal der en omvej til for at nå frem til den rette kost.

− En patient vælger ikke altid sundt og ernæringsrigtigt. Så kan jeg spørge, om han ikke også vil have ost på brødet, så det ikke kun er marmelade. Men hvis han virkelig ikke har lyst til ost, dur det ikke, at jeg trækker det ned over hovedet på ham, for så bliver maden liggende på tallerkenen. Men jeg taler med ham om det, og gang nummer tre kan det være, at han spørger: “Hvis jeg skal have noget med proteiner i, hvad kan det så være?” Den dialog er spændende.

Tove Kjær føler sig godt klædt på til samtalerne. Hun begyndte som måltidsvært for halvandet år siden og kom med en ballast fra Livsstilscenter Brædstrup, hvor hun lavede mad og spiste sammen med de indlagte.

− Det var en god læreplads i forhold til, hvordan man taler om mad og inddrager patienternes erfaringer. Hvis en patient har kvalme og madlede, spørger jeg, hvad han ville vælge, hvis han selv kunne hente mad i køleskabet derhjemme. Så kan det være, at jeg kan servere dét, siger Tove Kjær, som opfordrer pårørende til at spise sammen med patienten, for så ryger der som regel lidt mere i maven.

Tove Kjær synes ikke, at hun støder på egentlige udfordringer i jobbet.

− Patienterne på vores afdeling er meget syge. De føler sig pressede, og det kan være svært for dem at være afhængige af andre. Det prøver jeg at favne. Jeg er 62 år og har prøvet lidt af hvert, og jeg har virkelig lyst til at arbejde med mennesker.

Ikke bange for at lytte

Nogle gange kommer Tove Kjær ind til en patient, som græder. I stedet for at skynde sig ud spørger hun, hvad der er galt.

− Han har måske fået at vide, at han ikke bliver rask. Det skal jeg turde lytte til, og jeg skal ikke være bange for at sige, at det lyder trist, men at jeg ikke ved, hvad jeg ellers skal sige.

Det kræver i det hele taget god tid at være måltidsvært, understreger Tove Kjær.

− Det dur ikke, at jeg farer ind på stuen for at tage imod en bestilling, for patienterne kan være fem-syv minutter om at beslutte sig. Nogle er bange for, at de er til besvær, men måske spiser de ikke brød, fordi de har dårlige tænder. Eller de skærer ikke kødet ud, fordi de har gigt. Jeg gør mange observationer, når jeg henter bakken: Hvordan ser det ud til at være gået?

En måltidsvært sætter struktur på dagen med morgenmad, kaffe, frokost og så videre. På sengeafsnittet i Horsens er der til alle måltider to måltidsværter til de op til 31 patienter, men Tove Kjær er den eneste, som bruger al sin arbejdstid på opgaven.

− Jeg ville ønske, der var måltidsværter mange flere steder, for sundhedssystemet ville være bedre, hvis de forskellige fagligheder arbejdede med det, de er bedst til, siger Tove Kjær.

Behov for flere måltidsværter

Lektor Lise Justesen fra ernærings- og sundhedsuddannelsen på Københavns Professionshøjskole stemmer i.

− Der er en grund til, at mange bliver underernærede under en indlæggelse, for når der ikke er en til at tage ansvar for måltidet, reduceres det til en service, hvor patienten selv skal beslutte sig for at spise. Med en måltidsvært møder patienterne et genkendeligt og synligt ansigt, som − især når hun er uddannet − understøtter, at måltidet indgår i behandlingen, siger Lise Justesen, som har skrevet en ph.d. om værtskabets betydning.

Måltidsværten sørger for, at maden har den rette temperatur og portionerne den rette størrelse, og hun kan bruge måltidet til at skabe fællesskaber: Er der patienter, som vil have godt af at spise sammen?

− Måltidsværten kan sætte samtalen i gang, fordi hun kender den enkelte patient, og hun kan screene, om der er brug for ekstra måltider, og om en patient har lyst til pandekage med is til tv-avisen, siger Lise Justesen og peger på, at måltidsværten sørger for, at patienten så vidt muligt selv hælder saftevand op og skærer kødet ud.

− Måltidsværten har en pædagogisk evne til at se, hvad patienten kan klare i dag, så måltidet indgår i strategien for hans rehabilitering.

For ældre i plejeboliger kan måltidsværten udfordre med nye retter og fødevarer, og på hospitalet kan hun understøtte diætisten, for det kan være, at patienten skal udskrives med en kostplan, som indeholder andre fødevarer, end han er vant til.

− Måltidsværten indgår i et tværfagligt samarbejde og kan for eksempel fortælle ergo- og fysioterapeuterne, at en patient har svært ved at synke, så de sammen kan hjælpe ham, siger Lise Justesen.

Værtskab i køkkenet

I et studie på Herlev Hospital i 2011 blev fem ernæringsassistenter måltidsværter i otte uger. Det førte både til mindre madspild og til, at patienterne spiste mere. Lise Justesens ph.d. indikerede det samme, men der mangler egentlig forskning på området.

− Det er komplekst, fordi mange elementer spiller ind på lysten til mad, for eksempel menuen. Her kan måltidsværter bygge bro til køkkenet. Ikke kun i forhold til, hvad menuplanen skal bestå af, men også, hvordan køkkenet beskriver retterne. Jo bedre beskrivelse, desto bedre synes patienterne om maden, så det skal ikke bare være kylling, men kylling stegt i smør. Og rødspætte i stedet for fisk. Så har man også værtskab i køkkenet, siger Lise Justesen.

Københavns Professionshøjskole underviser i værtskab på uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed.

− Alle, der arbejder med institutionelle måltider, kan have gavn af at ansætte måltidsværter, siger Lise Justesen.