Lovindgrebet er kommet de fattigste til gode
Fagblad 6, 2022

Sussi Boberg Bæch [ TEKST ] Alamy [ FOTO ]

− Lovindgrebet er kommet de fattigste til gode

Forebyggelse: Et forbud i 2004 mod industrielt fremstillede transfedtsyrer i danske madvarer har resulteret i markant færre hjertedødsfald. Især dem med den laveste indkomst har fået glæde af lovindgrebet, viser forskning.

Wienerbrød, pommes frites og popcorn fra mikroovnen. Helt op til 2004 indeholdt en lang række af danske kager, fastfood og snacks større mængder af det farlige transfedt, der i utallige undersøgelser har vist sig at være langt farligere end mættet fedt i forhold til hjerte-kar-dødelighed.

Nu har en gruppe forskere undersøgt, hvor stor en betydning det havde for den danske hjertedødelighed, at man i 2004 ved hjælp af et lovmæssigt forbud satte det endelige punktum for industrielt fremstillet transfedt i danske fødevarer.

Ifølge Kirsten Schroll Bjørnsbo, der er forsker ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og  en af forskerne bag studiet, var resultaterne overraskende tydelige.

− Ved at fjerne industrielt fremstillet transfedt fra den danske kost faldt energiindtaget fra transfedt fra cirka 1 procent til næsten 0 procent. Den reduktion resulterede i 11 procent færre dødsfald i forbindelse med hjertesygdom. Det er derfor en meget stor risikofaktor i samme størrelsesorden som det at ryge, som man har fjernet fra maden, fortæller Kirsten Schroll Bjørnsbo.

Resultatet af undersøgelsen understreger, at det er vigtigt at komme af med transfedtet i de lande, som stadigvæk har et højt indhold i deres mad.

− F.eks. har østeuropæiske EU-lande en langt højere dødelighed af hjertesygdomme end de vestlige EU-lande. Her spiller rygning en rolle, men også transfedt spiller formodentlig en stor rolle, fordi indholdet i deres kager og kiks stadigvæk er højt. Lande som Kroatien, Polen, Bulgarien og Slovenien bliver nu af EU tvunget til helt at fjerne transfedt fra deres mad, og det forventer vi vil gøre en stor helbredsmæssig forskel, siger Kirsten Schroll Bjørnsbo.

Ikke op til den enkelte

Efter Kirsten Schroll Bjørnbos vurdering er det mest interessante ved studiet, at det lovmæssige indgreb, der i 2004 forbød industrielt fremstillet transfedt i danske fødevarer, viste sig at rette op på en stor social ulighed i sundhed. De største fald i hjertedødelighed sås nemlig i de grupper, der havde den laveste indkomst.

− Vores studie viser, at lovindgrebet er kommet de fattigste til gode. Det er et af de første eksempler på, at strukturel forebyggelse virker. Hvor vi ved en lovændring har sænket dødeligheden samlet set for danskerne, uden at den enkelte selv har skullet gøre noget, siger hun og uddyber:

− Hvis vi f.eks. går ud og rådgiver om en fødevare eller et næringsstof som at spise mindre sukker, salt eller fedt, er det op til den enkelte person at handle på rådgivningen. Her ved vi, at der er en større tilbøjelighed til, at de socialt bedst stillede grupper får størst glæde af det, fordi de har de bedste forudsætninger for at handle på det.

Hun vurderer, at perspektiverne af studiet er store, fordi det viser en stor effekt af ikke at lægge et sundere valg op til den enkelte.

− Hvis du f.eks. er kantineleder eller står for et industrikøkken og laver mad til mange, har du mulighed for markant at ændre på sundheden for dem, der spiser din mad. F.eks. kan det potentielt set have en stor sundhedsmæssig effekt for mange mennesker, hvis du tilsætter mere fiber eller mindre salt, fedt eller sukker til maden, siger hun.

Baggrunden for studiet

Årsagen til, at forskerne i første omgang lavede studiet, er, at vi i Danmark har set et meget stort fald i hjertedødeligheden, efter at det industrielt fremstillede transfedt blev fjernet fra maden.

I Danmark har vi europarekord i fald i hjertedødelighed. I 1970 havde vi 75 procent højere hjerte-kar-dødelighed, sammenlignet med EU som helhed, og i 2012 var den 33 procent lavere end i resten af EU.

− Det er et helt exceptionelt stort fald i hjerte-kar-dødeligheden, siger Kirsten Schroll Bjørnsbo.

 Bedre behandling har vist sig at kunne forklare 25 procent af faldet i hjertedødelighed. Tilsvarende har en forbedret livsstil vist sig at kunne forklare 40 procent af faldet.

 − Derfor manglede vi at forklare omkring en tredjedel af det fald, vi så i hjertedødeligheden fra 1991 til 2007, og her var det oplagt at se på, hvor stor en andel transfedt kunne forklare, siger Kirsten Schroll Bjørnsbo.

Fakta:

Transfedt gennem tiden

•  Omkring 1900-tallet begyndte man at skifte mættet fedt i fødevarer ud med industrielt fremstillet transfedt, der fremstilles ved en delvis hærdning af plante- og fiskeolier.

•  I 1990’erne fandt vi i Danmark ud af, at transfedt er væsentligt farligere end mættet fedt i forhold til hjerte-kar-sygdom.

•  Det Danske Ernæringsråd lavede en rapport i samarbejde med margarineindustrien, der endte ud i, at bordmargarinen blev fri for transfedtsyrer fra 1999.

•  Først i 2004 blev transfedt også i den industrielle produktion skiftet ud med andre fedtsyrer.

Kilde: Kirsten Schroll Bjørnsbo

Fakta:

Om transfedt

•  Transfedt er en gruppe af umættede fedtsyrer, der indeholder en eller flere dobbeltbindinger i en kemisk position kaldet transposition.

•  Dobbeltbindingerne i de fleste naturligt forekommende umættede fedtsyrer findes i en kemisk struktur kaldet cisposition.

•  På grund af dobbeltbindingernes transposition minder transfedtsyrerne fysisk og kemisk om mættede fedtsyrer og kan pakkes tæt sammen på samme måde som i smør. 

 • Dobbeltbindingernes transposition gør, at transfedtsyrer har et højere smeltepunkt, hvilket gør dem faste ved stuetemperatur. Det betyder, at de har en længere holdbarhed end de umættede fedtsyrer.

•  Selvom transfedtsyrer kemisk ligner mættede fedtsyrer, er der forskel på deres biologiske effekt.

•  Tidligere studier har vist, at en stigning i energiindtaget fra transfedtsyrer på 1 procent giver en stigning i hjertedødelighed på 12 procent.

•  Ud over at transfedt ligesom mættet fedt øger mængden af det skadelige kolesterol i kroppen − LDL − sænker det også det gode kolesterol − HDL. Derfor giver transfedt samlet set en større risiko for åreforkalkning end mættet fedt.

Har du spørgsmål?

Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

Vores åbningstider er mandag - onsdag fra kl. 8.30 - 15.00, torsdag 8.30 - 17.00. Fredag 8.30 - 13.30.

phone_callbackFå et opkald
Eller

phone31 63 66 00

mailpost@kost.dk

mail sikkermail@kost.dk