Kunstig intelligens venter på dig på jobbet

Om kort tid vil I måske roligt kalde den kunstige intelligens frem på kontorets computerskærm. I chatfeltet prompter I den til at komme med svar på, hvordan man erstatter kartofler med blomkål i dagens madplan, samtidig med at den kalkulerer indhold af proteiner og kulhydrater, respekterer, at maden skal være vegetarisk − og se indbydende ud.

Eksemplet er udtænkt af Director of Digital Sustainability Trine Plambech, fra Alexandra Instituttet. Hun rådgiver private og offentlige virksomheder om fremtidens IT-løsninger især inden for bæredygtighed. 

 Trine Plambech er ikke i tvivl om, at AI (Artificial Intelligence, som er den engelske forkortelse for kunstig intelligens) kommer til at ændre hverdagen også for ernæringsprofessionelle. 

 − Nogle oplever det allerede. For andre vil der gå lidt længere tid, inden man rutinemæssigt griber ud efter sin virtuelle assistent til at løse små og komplekse opgaver, siger hun.

Støtte til beslutninger

Eksemplet med at erstatte blomkål med kartofler ligger i den simple ende, når det handler om kunstig intelligens inden for madproduktion.

Her kommer AI ifølge Trine Plambech til at operere på mange forskellige niveauer.

 De ansvarlige for drift, vagtplaner og arbejdsmiljø vil få hjælp til at overvåge systemerne i det, der hedder predictive maintenance (forudsigende vedligeholdelse).

Predictive maintenance bruger dataanalyseværktøjer til at opdage uregelmæssigheder og hindre omkostningsfulde fejl.

 AI kan også træde til som en intelligent og hurtig vagtplanlægger, når medarbejdere melder sig syge, eller når der pludselig er behov for mindre bemanding end forudset.

  − Helt grundlæggende skal du se AI som en hjælper, der kan give dig beslutningsstøtte og viden, fordi den hurtigt kan analysere og se mønstre i store datamængder, siger Trine Plambech.

 Netop evnen til hurtigt at overskue og tilpasse processer vil være kernen i første bølge af kunstig intelligens på danske arbejdspladser. 

AI kan overskue og sammenfatte uendelige mængder information. Derfor er værktøjet, som forsker og iværksætter Anders Kofod-Petersen siger, “åndssvagt god til optimering”:

− Mennesker klarer fint at optimere i forhold til en enkelt ting. Når du skal købe mælk, kan du godt finde frem til det billigste tilbud. Du kan til nød også beslutte, hvor langt du er villig til gå efter mælken. Men når vi kommer over to parametre, begynder din hjerne at komme i problemer, siger han og fortsætter:

 − Hvis man omsætter eksemplet til madproduktion, så skal du både producere f.eks. 1.250 måltider billigst muligt, men du skal også følge den korrekte ernæringsværdi. Maden skal kunne holde sig varm længst muligt, den skal måske kunne spises med fingrene, råvarerne skal kunne holde sig længst muligt og bruges til flere menuer. Så bliver listen af ting i dit hoved ganske lang, siger han.

For en kunstig intelligens vil det scenarie være som at klø sig i nakken − selvom den ingen nakke har.

Med et kamera på skraldespanden

Storkøkkener er store klimasyndere, og kunstig intelligens vil spille en nøglerolle i indsatsen for at nedsætte CO2-forbruget i madproduktion, mener Trine Plambech.

− Den kunstige intelligens kan fortælle, hvilke råvarer der er i høj risiko for at gå til spilde, og give gode råd om, hvordan du bruger broccolistilken i stedet for at smide den ud, som hun siger.

AI’s analyseværktøjer kan hjælpe med opskriftoptimering, når man flytter produktionen fra animalsk til plantebaseret mad.

Den kan komme med forslag til at udskifte klimabelastende råvarer med nogle, der belaster mindre. Den kan også foreslå, hvordan man undgår at bruge varer, der er transporteret langt, og i stedet bruge dem, der er i sæson i Danmark. 

Endelig kan AI overvåge forbruget af energi og vand og identificere processer, som kan mindske CO2-forbruget.

Techindustrien er allerede i gang med løsninger, der med kunstig intelligens hjælper medarbejdere i storkøkkener med at forebygge madspild.

En af dem bygger på en kombination af et kamera placeret på affaldsspanden og en AI, der analyserer billederne af det, der bliver smidt ud. 

Når de ansatte smider råvarer eller måltider ud, viser en lille skærm prisen og CO2-aftrykket på det, de har hældt ned i affaldssækkene.

Personaliserede madplaner

Til de nye brugsscenarier hører personaliserede tilbud til enkelte borgere og patienter. Begge eksperter mener, at AI fremskynder løsninger, som bygger på information om det individuelle menneskes sygdom, helbred, smag og behov.

 − I dag er udfordringen, at vi med kost har svært ved at understøtte diagnoser eller helbredelse bedst muligt. AI kan samkøre store mængder af data om, hvordan specifikke fødevarer eller vitaminer genopbygger særlige patientgrupper, siger Trine Plambech.

Den kunstige intelligens kan flytte fokus væk fra automatiserede ernæringsplaner over til en mere personlig dialog mellem kost- og ernæringsfaglige og de enkelte borgere, mener Anders Kofod-Petersen.

På den måde bliver de professionelle til “oversættere”, der ved hjælp af AI kan udvikle måltider, som rent faktisk bliver spist.

− En medarbejder, som ved alt om ernæring, kan lave en bedre løsning med AI, end hun kunne have lavet alene. I øjeblikket har vi for eksempel ikke formået at stoppe underernæring på plejehjem. Måske kan AI hjælpe os med det, siger han.

Fakta:

Om kunstig intelligens

“Kunstig intelligens efterligner menneskets kognitive evner ved at identificere og sortere data. Generativ kunstig intelligens skaber helt nyt indhold baseret på input i form af de prompts, den modtager. Indholdet ligner, men er ikke identisk med de data, den er trænet på.” 

Kilde:  Børne- og Undervisningsministeriet

Fakta:

Tre tilbud 

Når du opretter dig som bruger med e-mail og kodeord, står der en række gratis tilbud klar til dig. Den mest kendte er ChatGPT (som også fås i en betalingsversion), udviklet af virksomheden 
Open AI.

Googles version hedder Gemini, og Microsoft har lanceret værktøjet Copilot til brugere af Microsofts produkter.

Fakta:

Vær kritisk 

Kunstige intelligenser kan hallucinere, som det hedder, og fortælle dig noget forvrøvlet, fordomsfuldt eller forkert. Vær også opmærksom på, at du ikke skal dele dine personlige oplysninger.

Digitaliseringsstyrelsen har udgivet en guide om “Sikker og tryg brug af kunstig intelligens-værktøjer”. Den findes på digst.dk.

60 procent af jobs i højtudviklede økonomier i verden vil blive påvirket af AI 

Kilde: International Monetary Fund

Kom i gang med at prompte 

Det ligner alle de chatvinduer, som du bruger, når du skriver med venner og familie eller kommunikerer med en kundeservice.

Så bare kom i gang med at prompte, som det hedder, når du spørger en kunstig intelligens. Sådan lyder rådet fra begge de eksperter, som Appetit har talt med.

I den nyeste version af ChatGPT kan du også tale med en AI via en app på din telefon eller computer og altså bruge den som en personlig, virtuel assistent.

− Sludr lidt med den kunstige intelligens. Så får du en følelse af, hvad den kan og ikke kan. Men gør det på baggrund af sund skepsis. Som bruger skal du være kompetent til at afgøre, om det, der kommer ud af værktøjet, er rigtigt eller forkert. Du får noget inspiration, som du ikke lige havde tænkt over. Men du skal kunne vurdere indholdet selv, siger Anders Kofod-Petersen.

Trine Plambech peger på, at en AI’s svar altid vil være en generel løsning. 

− AI kan bruges som en guide, men man må aldrig glemme sin sunde fornuft. I kan med fordel afprøve værktøjet og tage nogle kvalificerede samtaler om, hvad man kan bruge det til hos jer, foreslår Trine Plambech og slutter:

− Medarbejdernes erfaringer er vigtige, når AI skal udvikles til at løse opgaver specifikt i storkøkkener.