Kost, ernæring og sundhed

Kandidat - Job og karriere

Få inspiration til din jobsøgning og karriere - se eksempler på hvad ernæringsprofessionelle kandidater arbejder med. Mulighederne er mangeartede.

Som en kandidatuddannet ernæringsprofessionel har du typisk enten specialiseret dig på et højere niveau inden for ernæring og sundhed eller udvidet med supplerende kvalifikationer.

Hvordan ser arbejdsmarkedet ud for de ernæringsprofessionelle kandidater. Skal du skabe dit eget job? Efterlyser arbejdsmarkedet din profil? Eller hvad skal du bruge din uddannelse til? Få et blik ind i det mangeartede arbejdsmarked og find inspiration i de interviews med kandidater, som vi har samlet til dig her på siden. 

Hvis du har spørgsmål om valg af kandidatuddannelse, dit arbejdsmarked eller ønsker dukarriererådgivning, så kan du altid ringe til os på 31 63 66 00.

Kandidaternes arbejdsmarked

FAQ om løn og ansættelse

Kan jeg blive ansat efter Sundhedskartellets overenskomst, hvis jeg har fået en kommunal eller regional stilling?

Kommunerne, Regionerne og Sundhedskartellet er enige om at overenskomstdække en række akademiske kandidater, der har en videregående uddannelse på kandidatniveau, som bygger oven på en professionsbacheloruddannelse.

Ansatte med uddannelserne cand.scient i klinisk ernæring og cand.scient.tech i integrerede fødevarestudier (og en række flere uddannelse) er omfattet af overenskomsten, hvis de opfylder følgende tre betingelser:

  1. den ansatte har en professionsbachelor, som er dækket af overenskomsten,
  2. det er er faget, der har betydning for den ansattes beskæftigelse og
  3. stillingen forudsætter akademisk uddannelse. 

At ”faget har betydning for beskæftigelsen” betyder, at stillingerne har sundhedsfagligt indhold eller at arbejdsfeltet er sundhed og forudsættes varetaget af fagspecialister. Det vil med andre ord sige, at medarbejderens uddannelsesmæssige baggrund har betydning for beskæftigelsen.

Stillingen kan være såvel klinisk som administrativ fx planlægning, projekt/-ledelse, kvalitet, økonomi, udvikling, strategi, forebyggelse, information, vejledning mv.

Hvis stillingen har et ”klinisk” indhold, har faget altid betydning, og stillingen er derfor omfattet af overenskomsten.

Hvis stillingen er ”administrativ”, har faget betydning, når stillingsindholdet eller arbejdsfeltet er sundhed.

Masteruddannelser og Ph.d.-uddannelser er ikke i sig selv dækket af hverken SHK - eller AC-overenskomsten. Det vil være dén uddannelse, som har givet adgang til hhv. master eller Ph.d.-uddannelsen, som afgør, hvilken overenskomst, der dækker beskæftigelsen.

Hvad betyder det, at kandidatuddannelsen er delt mellem AC og SHK?

Nye kandidatuddannelser, som er overbygningsuddannelser, hvor såvel professionsbacheloruddannelser dækket af SHK’s overenskomst, som bacheloruddannelser (professions- og universitær), dækket af Akademikeroverenskomsten, er der delt dækning mellem AC og SHK. Det skal derfor afgøres hvilken overenskomst medarbejderen skal dækkes af i henhold til de principper som er beskrevet i spørgsmålet ovenfor (Kan jeg blive ansat efter Sundhedskartellets overenskomst, hvis jeg har fået en kommunal eller regional stilling?)

Bestemmer arbejdsgiver hvilken overenskomst jeg skal dækkes af?

Hvis du bliver ansat i en region eller i en kommune, er det allerede besluttet, at du kan dækkes af Sundhedskartellets overenskomst, hvis du opfylder betingelserne som er nævnt ovenfor (under spørgsmålet: Kan jeg blive ansat efter Sundhedskartellets overenskomst, hvis jeg har fået en kommunal eller regional stilling?)

 

Ansættes du i staten, afhænger det af den stilling, du skal varetage. Skal du fx undervise, vil du være omfattet af overenskomsten, men for en række andre stillinger, vil du blive ansat på individuel kontrakt.

Ansættes du i en privat virksomhed som ikke har indgået en overenskomst eller tiltrådt en overenskomst, vil du blive ansat på individuel kontrakt.

Hvilken løn skal jeg have som offentlig ansat?

Når du bliver ansat i en stilling i enten staten, en region eller i en kommune følger grundlønnen de takster, som fremgår af løntabellerne.

Ud over grundløn er der mulighed for at forhandle et personligt tillæg på baggrund af kompetencer eller et funktionstillæg for særlige opgaver.

I offentlige stillinger kan Kost og Ernæringsforbundet forhandle for dig, og i langt de fleste tilfælde vil lønaftalen blive sendt til forbundet til godkendelse.

Hvilken løn skal jeg have som privatansat?

Løn handler om mere end det beløb, som går ind på din konto hver måned. Man skal nemlig se på sin løn som en samlet pakke, der udgøres af vilkår i ansættelsen (6. ferieuge, løn under barsel, løn under sygdom, barns sygedag mv.), pension (arbejdsgivers del og din egen indbetaling) samt de penge der indsættes på din konto hver måned.

Derudover skal man se på, hvor meget relevant erfaring man har fra tidligere stillinger samt ens uddannelsesmæssige baggrund.

Slutteligt skal man danne sig et overblik over hvor stort et ansvarsområde, man får i den nye stilling.

Alle disse elementer skal ses som en samlet pakke, og det er vigtigt, at man kender alle detaljerne, inden man sætter et bestemt tal på.

Inden du forhandler din løn, opfordres du til at tage kontakt til Kost og Ernæringsforbundet, for en drøftelse af hvor du bør placeres lønmæssigt.

Skal jeg have en ansættelseskontrakt?

Alle lønmodtagere skal senest en måned efter ansættelsen have en ansættelseskontrakt.

Hvad skal en ansættelseskontrakt indeholde?

En ansættelseskontrakt som minimum indeholde:

  • Medarbejders og arbejdsgivers navn og adresse
  • Arbejdsstedets beliggenhed
  • Medarbejders titel og en beskrivelse af arbejdet
  • Ansættelsesforholdets start og slutdato, hvis det er en tidsbegrænset ansættelse
  • En bestemmelse om ferie, herunder om medarbejderen har ret ti betalt ferie
  • Opsigelsesvarsler for begge parter
  • Den aftalte løn, herunder tillæg, pension, og hvornår lønnen bliver udbetalt
  • Den normale ugentlige eller daglige arbejdstid
  • Angivelse af kollektive overenskomster, hvis ansættelsesforholdet er omfattet af én

Derudover anbefales det, at der tages stilling til følgende i kontrakten:

  • Særlige krav fx kørekort, arbejdsbeklædning eller straffeattest
  • Særlige regler for sygemelding

I mange tilfælde henvises til at feriefridage og barsel fremgår af en personalehåndbog, hvilket er tilstrækkeligt.

Er ansættelsesforholdet ikke dækket af en overenskomst, har en lønmodtager typisk ikke krav på en række goder, som du med fordel kan forhandle om. Dette kan for eksempel være:

  • Overarbejdsbetaling
  • Barnets 1. og 2. sygedag
  • Løn under barsel
  • Pension
  • Feriefridage / 6. ferieuge
  • Betalt fridage (juleaftensdag, 31. januar, 1. maj mv.)
  • Tillæg for aften-, nat-, weekend- og helligdagsarbejde.

Er der en aftale om ovenstående goder i ansættelsesforholdet, så skriv aftalerne ind i kontrakten, så der ikke senere opstår uenighed om disse.

Fra professionsbachelor til kandidat

FAQ om uddannelse

Adgangskrav til kandidatstudie

Du kan læse generelt om krav her

Læs mere på universiteternes hjemmeside, da der kan være forskelle på optagelseskrav.

Hvis du vil tage en uddannelse på RUC, anbefaler vi, at du undersøger de mange kombinationsmuligheder, der er.

Hvorfor jeg har ikke direkte adgang til flere kandidatstudier?

Der kan være forskel på ETCS-point indenfor fagområder, som er adgangsgivende til den enkelte kandidatuddannelse. Måske kræves der supplerende fag for at kunne optages. Det anbefales, at du kontakter studievejledningen på det enkelte universitet. Her bliver dine kvalifikationer og kompetencer vurderet, og herudfra bliver du vejledt i forhold til, hvordan din vej til optag kan planlægges.

Du kan læse mere om kravene her

Hvem skal jeg kontakte på studiestedet?

Studievejlederen

Hvornår starter studiet og starter det flere gange årligt?

Det kan du læse mere om her

Hvilket arbejdsmarked kan der åbnes for professionsbachelorer med en kandidatoverbygning?
  • Arbejdsmarkedet for ernæringsprofessionelle kandidater udvikler sig hele tiden. Der efterspørges i højere grad kompetencer på kandidatniveau både i den private og den offentlige sektor. Jobbene ligger inden for ernæring og sundhed og spænder vidt mellem forskning, planlægning, udvikling, strategi, information, vejledning, projekt/-ledelse, økonomi ´, kvalitet og meget mere.

Få inspiration fra interviews med ernæringsprofessionelle kandidater længere nede på denne side, hvor de fortæller om deres karrierevej. 

kandidatprofiler

Marie Nerup Mortensen: Jeg vil forstå hele pakken

Videbegær, praktisk tænkning og en direkte kobling til jobbet har været Marie Nerup Mortensens drivkraft igennem et langt studieliv, der pt. er afrundet med en Ph.d.
kandidatprofiler

Malene Teilmann Sørensen: Jeg vil skabe bæredygtighed ad nye veje

Inden for hospitalskøkkener er jeg nok alene om at have en kandidat i Oplevelsesøkonomi. Mit utraditionelle uddannelsesvalg har givet mig et nyt syn på mad og måltider.
kandidatprofiler

Christian Vejlund: Jeg vil være i orkanens øje

”Kandidatstudiet har betydet, at jeg har lært mit eget potentiale at kende. I dag har jeg mit drømmejob, hvor jeg hver eneste dag bliver udfordret”.
Se alle

Har du spørgsmål?

Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

Vores åbningstider er mandag - onsdag fra kl. 8.30 - 15.00, torsdag 8.30 - 17.00. Fredag 8.30 - 13.30.

phone_callbackFå et opkald
Eller

phone31 63 66 00

mailpost@kost.dk

mail sikkermail@kost.dk