Hvad siger uddannelserne?

Hvad vil være den største gevinst ved en autorisation af PB’ere?

Helt klart anerkendelse og tydeliggørelse af ernærings- og sundhedsprofessionen. Vi har brug for at differentiere os fra de uprofessionelle.

Det handler grundlæggende om kvalitetssikring set fra et sundhedsmæssigt perspektiv. På den her måde får vi sikret patienter og borgere, at vi har de kompetencer og den viden, der er brug for.

Hvad vil det betyde for faget og udviklingen af faget?

Helt grundlæggende tror vi på, at det er en måde at tydeliggøre vigtigheden af ernæringsområdet. En tydeliggørelse af, at det faktisk er vigtigt med maden og måltiderne, når vi kigger på forebyggelse, behandlingen og rehabilitering af patienter og borgere i Danmark. Det vil en autorisation i høj grad kunne anerkende.

Hvad vil det betyde for de studerendes muligheder?

Vi har én uddannelse med to toninger, hvor alle dimittender bærer samme titel som professionsbachelor i ernæring og sundhed. Men vi har ikke én uddannelse med de samme lovmæssige rettigheder. Vi synes faktisk kun, det er rimeligt, at de har lige muligheder og lige rettigheder.

Hvad er den største udfordring ved en autorisation fra din synsvinkel?

Ernærings- og sundhedsuddannelsen er kendetegnet ved at have en diversitet i sit aftagerfelt. Vi uddanner jo ikke direkte til sygehusene eller virksomheder. Det er langtfra alle arbejdspladser, som kræver autorisation (eksempelvis private fødevarevirksomheder, red.). Vil de mon tænke: “Skal vi så give en ansat med autorisation mere i løn?” Ellers har jeg svært ved at se de store udfordringer. Det vil tværtimod samle os og kvalificere os.

Hvad vil være den største gevinst med en autorisation af PB’ere?

Det vil være, at vi får mulighed for at signalere både over for vores studerende og vores aftagerfelt, at uanset hvilken studieretning du vælger, står du med en uddannelse, der er lige meget værd. Der er en tendens til, at det bliver et kvalitetsstempel at have autorisation. Der vil jeg gerne have alle studieretninger og toninger sidestillet med hinanden.

Hvad vil det betyde for faget og udviklingen af faget?

Vi skal blive ved med at have forskellige profiler på vores uddannelse − men med fælles autorisation bliver vi samlet på tværs af  studieretninger, toninger og de forskellige uddannelsesinstitutioner. Det styrker, når vi er en relativt lille uddannelse.

Derudover bliver det lettere for de studerende at vælge toning. For som det er nu, lokker titlen meget (klinisk diætist, red.).

Hvad vil det betyde for de studerendes muligheder?

Det giver dem muligheden for at vælge mellem sektorer og forskellige typer af jobs.

Især mellem sundhedsfremme og kliniske diætister er der opgaver, der ligger inden for samme grænseflade. Men her oplever vi, at kliniske diætister bliver ansat i nogle stillinger, hvor sundhedsfremme ville være langt mere relevant. Og her bliver det autorisationen, der bliver afgørende for, hvem arbejdsgiveren ansætter.

Hvad er den største udfordring ved en autorisation fra din synsvinkel?

At gøre det helt indlysende og intuitivt forståeligt, hvorfor alle tre studieretninger skal have autorisation. Uanset om du arbejder med fødevareledelse og rammerne omkring madproduktion eller forebyggelse og behandling, så skal vi jo have en kvalitetssikring hele vejen igennem værdikæden. Så nogle af vores argumenter skal vi have arbejdet på plads og skærpet.

Hvad vil være den største gevinst ved en autorisation af PB’ere?

Man kunne i stedet spørge: Hvad er begrundelsen for ikke at autorisere hele uddannelsen?

Gennem en autorisation får borgere, patienter og aftagere lettere mulighed for at skelne mellem de mange forskellige udbydere på markedet. Hvis jeg skulle vælge en tømrer, ville jeg jo også vælge en med et svendebrev, og hvis jeg skulle vide noget om ernæring, så ville jeg opsøge en professionel med en uddannelse, der er godkendt og underlagt kvalitetsstandarder og krav.

Hvad vil det betyde for faget og udviklingen af faget?

Vi har en virkelig god uddannelse og uddanner dygtige dimittender, så på den ene side tror jeg ikke, at en autorisation vil betyde så meget for udviklingen af faget.

På den anden side vil en autorisation betyde en større mulighed for, at vores dimittender kan indgå i ligeværdige samarbejder med andre sundhedsfaglige og autoriserede professioner.

Hvad vil det betyde for de studerendes muligheder?

De studerende vil meget gerne have hele uddannelsen autoriseret. De tænker nok ikke så meget på det samfundsmæssige behov for kvalitetssikring af mad og måltidsområdet, men derimod på, at de nu oplever en ulighed. Vi oplever, at nogle af de studerende egentligt hellere vil arbejde inden for det sundhedsfremmende område, men fravælger det på grund af manglende autorisation. Her vil autorisationen åbne op for mere frie valg.

Hvad er den største udfordring ved en autorisation fra din synsvinkel?

Egentlig ser jeg ikke den store udfordring ved en autorisation. Som uddannelsesinstitution skal vi i gang med at gentænke uddannelsens indhold, så vi i endnu højere grad lever op til de samfundsmæssige behov.

Den største udfordring bliver at få afklaret vilkår for de dimittender, der allerede er dimitteret, men ikke har autorisation. Hvordan er de stillet? Hvad vil det kræve for dem at få en autorisation? Den slags udfordringer skal vi have løst.

Hvad vil være den største gevinst ved en autorisation af PB’ere? 

En kvalitetssikring på den ene side og så patientsikkerhed på den anden. En akilleshæl omkring vores fag lige nu er, at alle for eksempel kan kalde sig kostvejleder uanset uddannelsesbaggrund. Det handler om at sikre faget og give den et kvalitetsstempel og sikre en transparens for patienter, klienter og borgere.

Hvad vil det betyde for faget og udviklingen af faget?

Det vil betyde rigtig meget. Uddannelsen er meget vigtig for vores samfund. Og jeg tror, flere vil få øje på den her profession og den tværfaglighed, som uddannelsen indeholder, når vi kigger på forebyggelse, behandling og rehabilitering af patienter og borgere i Danmark.

Hvad vil det betyde for de studerendes muligheder?

Det vil helt klart være et kvalitetsstempel og en anerkendelse af deres uddannelse og profession. De studerendes uddannelse bliver jo ikke så meget anderledes, men den vil blive ligestillet uanset studieretning eller toning,

Hvad er den største udfordring ved en autorisation fra din synsvinkel?

Der er ikke nogen ulemper ved autorisation, som jeg ser det. Det vil være rigtig godt for uddannelsen og professionen.