Tekst: Kirsten Holm-Petersen. Foto: Kristoffer Juel-Poulsen
Grænsen mellem omsorg og kontrol er hårfin
Etik er besindelsens kunst og de etiske dilemmaer er værdikonflikter, siger etikeren. Mens underviseren peger på, at etik også handler om at reflektere over, hvordan man som ernæringsprofessionel bruger sin magt i mødet med den socialt udsatte.
FAKTA
Ingen har patent på sundhed
Hvordan lever man som ernæringsprofessionel op til sit faglige ansvar, når udsatte borgere, der om nogen har brug for sund og varieret mad, takker nej til det gode tilbud og i stedet henter fastfood på tanken eller spiser sig mæt i søde sager inden det fælles måltid?
Kost, ernæring og sundhed har talt med etiker Jacob Birkler, lektor Charlotte Siiger, køkkenleder Gitte Aabling og professionsbachelor Jeanette Sørensen, om det etiske dilemma, der kan opstå mellem faglighed og retten til selvbestemmelse.
Svære dilemmaer
Når etiker Jacob Birkler holder foredrag om etik i sundhedsvæsenet − på hospitaler, i ældreplejen eller særforsorgen, forsøger han altid at få de ansatte til at komme med meget konkrete eksempler på de etiske dilemmaer, de står i.
− Men ofte er det svært at sætte ord på, præcist hvad dilemmaet består i, siger han.
Det kunne f.eks. handle om at have tilberedt en sund og varieret frokostbuffet og så opleve, at dem, der skal spise maden, forsyner sig helt ensidigt fra buffeten og ikke får det sunde måltid, de var tiltænkt. Det sætter gang i en proces, hos den ernæringsprofessionelle, der står for buffeten, siger Jacob Birkler.
Første skridt er at derfor at identificere de værdier, der er i konflikt, og overveje det ‘skal’, ‘kan’ og ‘bør’, som den professionelle agerer i. Hvad skal jeg gøre, hvad kan jeg gøre − og hvad bør jeg gøre. Ifølge Jacob Birkler er det ofte i konflikten mellem det juridiske ‘skal’, det praktisk/faglige ‘kan’ og det etiske ‘bør’, at dilemmaet viser sig som en tvivl.
Bliv bevidst om værdikonflikten
For Jacob Birkler handler det om at få den ernæringsprofessionelle til at tale om det svære i, at hun i situationen er splittet mellem forskellige værdier, værdier som hun i princippet går ind for alle sammen. Eksempelvis respekten for selvbestemmelse, tillid og åbenhed på den ene side. Og faglighed, ansvarlighed og professionalisme på den anden.
− Etik angår værdier, og etiske dilemmaer opstår, når der er en konflikt mellem de forskellige værdier. Når en person spiser flødeboller lige inden frokosten, skal du så som ernæringsprofessionel lade stå til og lade personen spise sine flødeboller ud fra de værdier, der er knyttet til ‘retten til selvbestemmelse’, eller skal du mere paternalistisk (formynderisk, red.) gribe ind og fortælle om − eller måske ‘nudge’ i retningen af − et sundere valg?
− At få klarhed over den værdikonflikt og se, at det både er rigtigt og forkert at spise flødeboller umiddelbart inden buffeten, det er det første skridt, man må tage, siger Jacob Birkler.
Mange navigationsmuligheder
Næste skridt er at finde ud af, hvordan man navigerer i det etiske dilemma.
Her skal man huske, at etik er det, etikeren kalder besindelsens kunst, og at kernen i denne kunstart er at have blik for de mange hensyn, der gør sig gældende.
− Man skal f.eks. altid søge at finde ud af, hvorfor det er værdifuldt for personen at handle, som tilfældet er. Men da man ofte ikke kan spørge, må man slå sig til tåls med bevidstheden om, at der altid er grunde til, at andre handler, som de gør, man kender bare ikke grundene.
Så skal man i stedet finde de etiske egenskaber frem og spørge sig selv, hvad nytte gør det, hvad siger min samvittighed, hvilke forpligtelser har jeg, og er der nogle principper, som det giver mening at følge. Det er også væsentligt at spørge sig selv, hvordan man selv gerne ville anspores og eventuelt høre en kollega, hvordan han eller hun ville gribe situationen an.
I sammenhæng med ovenstående kunne man måske finde på at spørge, om man i virkeligheden kunne arbejde med en form for algoritme eller opskrift på, hvad der er den ‘rigtige etik’ i en given situation.
− Men det tætteste, man kommer på en algoritme, er nok at tænke i nyttemaksimering, foreslår Jacob Birkler. Hvis jeg fjerner adgangen til det usunde i frokostbuffeten og letter adgangen til det sunde, hvordan vil det så nytte eller skade mit mål? Hvilke positive og negative konsekvenser får mine handlinger? Det er en blandt mange navigationsmuligheder.
Ulige magtpositioner
Lektor på Københavns Professionshøjskole, Charlotte Siiger er optaget af, at de studerende på ernæring og sundhed stifter bekendtskab med og forholder sig til det dilemma mellem omsorg og kontrol, som de senere vil møde i deres arbejde med mennesker i socialt udsatte positioner.
− Jeg har et blik på uligheden hele vejen gennem min undervisning og prøver at få de studerende til at se de ulige magtpositioner mellem dem som professionelle og de borgere, de skal hjælpe, siger Charlotte Siiger, der netop arbejder på at få de studerende til at ramme den rigtige balance mellem indgriben og den respekt for autonomi, som borgeren har ret til at forvente.
− De studerende skal reflektere over, hvordan de udøver deres profession. Magt er hverken godt eller skidt, magt kan både være produktiv og undertrykkende. Det er måden, vi forvalter magten på, der er afgørende. Og de studerende skal have en høj etisk profil for ikke at medvirke til stigmatisering og social eksklusion, siger hun.
Et mildt pres
Respekt, anerkendelse, fravær af fordømmelse og moralisering, nysgerrighed og imødekommenhed er nogle af de egenskaber, der indgår i Charlotte Siigers undervisning. Som ernæringsprofessionel skal man ikke kun se maden og måltidet som et middel til at blive sundere, men som en inspiration til nye madvaner og ikke mindst som en invitation til sociale relationer og fællesskaber.
− I ulige magtrelationer spiller tillid en afgørende rolle, og det handler om at finde det rigtige tidspunkt at introducere alternativer, eksempelvis til de aktuelle madvaner. Viser det sig, at du er gået for hurtigt frem, så må du se, om du får en ny chance. Det er som regel muligt, siger hun.
Samtidig gælder det også om ikke at være berøringsangst i sin omgang med borgerne. Og derfor skal ernæringsprofessionelle kende forskel på kontrol og det, som Charlotte Siiger kalder ‘svag paternalisme’.
Med svag paternalisme lægger man alene et mildt pres på et andet menneske, som f.eks. når man trækker på en tillidsfuld relation for at få en borger til at spise flere grøntsager.
− Samtidig skal du ikke sidde med en borger, der har overvægt, og lade som om, du ikke ved, at det er farligt for hende at spise eksempelvis animalsk fedt i store mængder. Situationsetik er også at give borgerne den faktuelle viden, når tidspunktet er til det, så de selv kan handle, siger Charlotte Siiger.
Ingen facitliste
Kontrol handler derimod om at stille betingelser op. ‘Hvis du vil have hjælp af mig i form af et måltid mad i vores varmestue, så skal du møde ædru op’, siger Charlotte Siiger for at give et eksempel på, hvad hun ser som kontrol.
Men grænserne er hårfine, og det er ikke let at opstille en facitliste.
− Nogle gange kan kontrol i virkeligheden blive forstået som omsorg af nogle borgere, selv om kontrol og omsorg umiddelbart kan lyde som modpoler. Men når det handler om etiske overvejelser, så er det meste situationsbestemt. Ingen svar er givet på forhånd, siger hun.
Eller med Jacob Birklers ord:
− Etik er ikke logik. En situation viser sig, fagpersonen giver sig selv, og her byder etikken sig til.
FAKTA
Et etisk dilemmaMan møder et etisk dilemma, når man ikke fuldt ud kan tilgodese to eller flere etiske værdier på én og samme tid. Man må tage stilling til, hvilket eller hvilke hensyn der vejer tungest. Etiske spørgsmål har sjældent svar, som alle kan være enige i. Men det er ikke et spørgsmål om smag og behag, hvor man kan mene, hvad man vil. Tværtimod er det vigtigt at diskutere etik, da man kan blive klogere på etik efter at have hørt, hvad andre mener. Det er også vigtigt at kunne forklare, hvorfor man mener, som man gør, da der er en forventning om, at man kan begrunde sine etiske holdninger, hvis andre skal tage hensyn til dem. |
Læs ogsåEtik − en grundbog. Det etiske råd: om etik |
CASE
Svær balance mellem et lille skub og et alt for stort
Professionsbachelor i ernæring og sundhed Jeanette Sørensen har ansvaret for mad og måltider i Multihuset i Vejle, der er et tilbud til borgere med udviklingshæmning og psykiatriske diagnoser. Hun vil gerne bidrage til at give borgerne sunde madvaner, men oplever, at det kan være svært at finde den rigtige balance mellem et lille skub og et alt for stort.
En dag gik det galt for Jeanette Sørensen. En af de borgere, som hun motionerede sammen med og havde haft gode snakke med om, hvad borgeren spiste, klagede til hende over, at hun alligevel havde taget på.
− Fra en af pædagogerne vidste jeg, at borgeren ofte besøgte McDonalds. Så ud af det blå sagde jeg til den pågældende, at vægtøgningen måske kunne skyldes, ‘at hun rendte og spiste burgere nede i byen’, fortæller Jeanette Sørensen.
Hun var med det samme klar over, at hun ingen ret havde til at sige sådan. Derfor undskyldte hun over for borgeren og fortalte, at det skulle hun ikke have sagt. De fik en snak om, at borgeren kunne have nogle sunde snacks med i tasken, når hun gik ned i byen, så hun ikke så let blev fristet.
− Siden da har jeg tænkt, at man indimellem må trække på skulderen og sige, at det er sådan, det er. At du nogle gange går tre skridt frem og seks tilbage. Du hjælper en borger til et vægttab og en større bevidsthed om at undgå for meget stivelse. For så at se vedkommende falde tilbage til det gamle mønster.
Det kan godt rive i mig
Multihuset er en kommunal café, der ud over pædagogisk støtte tilbyder fuldkost til cirka 25 borgere, der bor i kommunale boliger tæt på. Alle borgerne har et lille tekøkken og et køleskab, og Multihusets mad er et tilbud og ikke obligatorisk for borgerne.
Maden følger de ti kostråd, dog med tanke på, at mange af borgerne er overvægtige. Enten på grund af medicin, eller fordi de er meget behovsstyrede og ikke tager hensyn til, at deres livsstil kan være farlig for deres helbred.
− Mange af borgerne har køleskabet fyldt med usunde ting. De spiser meget sødt efter aftensmaden, starter dagen med tre liter cola og ryger meget, selvom de har lav lungekapacitet. Det kan godt rive i mig at se, og det er frustrerende ikke at kunne sige til dem, at det må de ikke, hvis det truer deres helbred. Det får mig indimellem til at føle, at min faglighed ikke slår til, siger Jeanette Sørensen.
I det daglige sætter hun dog al sin faglighed ind på at give borgerne så sund og velsmagende mad som muligt − med mange forskellige grøntsager, et minimum af sukker og ofte grøntsagsstave i stedet for kage om eftermiddagen.
Og så er der T-tallerkenerne. En idé, der opstod på et kursus i at styrke ældre, sårbare og udsatte borgeres resiliens og livkvalitet gennem måltidet. En keramiker tegnede tallerkenerne, der viser en god fordeling mellem grønt, kød og stivelse.
− Mange af vores borgere har en tendens til at overspise, fordi de ikke mærker mæthed, som os andre. Der hjælper T-tallerkenen.
Godt med fælles fodslag
Multihuset er omfattet af Vejle Kommunes politik ‘Konge i eget liv − et liv med selvbestemmelse’. Politikken beskriver kerneopgaven samt etik og dilemmaer i arbejdet med sårbare borgere (se th). Også for Jeanette Sørensen betyder det, at borgerne selv må bestemme og kun guides med gode råd.
En del af politikken er i øvrigt også, at ingen medarbejdere skal tage frustrationer fra arbejdet med sig hjem, de skal tages op og tales igennem, inden man får fri, blandt andet ved hjælp af et etik- og dilemmahåndteringsredskab, der følger op på politikken. Det er dog ikke noget, Jeanette Sørensens har gjort brug af i praksis. Måske fordi, tænker hun, at køkkenet ikke tidligere var med i alt det, der foregår i det pædagogiske arbejde.
− Det er først nu, at jeg er kommet med i den eksterne supervision, og der er fokus på, at vi i køkkenet skal være med i det, der foregår. Det betyder, at jeg også vil inddrage dilemmahåndteringsredskabet i det omfang, jeg finder det relevant og muligt i konteksten, siger hun.
Hun nævner endnu et dilemma. Det er nemlig lige besluttet, at der kan spises morgenmad i caféen hele formiddagen, af hensyn til de borgere, hvis handicap gør det svært for dem at nå det ellers.
− Jeg har ellers altid argumenteret for, at der skal gå en vis tid fra morgenmad til frokost, så borgerne kan nå at føle sult og ikke småspiser hele dagen. Men her støder min faglighed mod pædagogernes. Det ville ellers være godt med et fælles fodslag over for borgere, siger Jeanette Sørensen.
FAKTA
Multihuset er en del af Bo-Vejle, Vejle Kommunes bofællesskaber med 127 boliger til borgere med fysiske og psykiske handicap.
Caféen er et tilbud til beboerne om at købe alle dagens måltider.
Vejle Kommunes redskab til håndtering af dilemmaer
Vejle Kommune har fokus på udsatte borgeres sundhed og deres ret til selvbestemmelse, og kommunen har udgivet et redskab, som medarbejderne kan bruge til at håndtere de etiske dilemmaer, der opstår i den sammenhæng.
Bo-Vejle, Vejle Kommunes botilbud, har formuleret sin kerneopgave for målgruppen af borgere knivskarpt. ‘Konge i eget liv − et liv med selvbestemmelse’. Beskrivelsen af kerneopgaven er fulgt op af hæftet ‘Arbejdet med kerneopgaven, etik og dilemmaer’, der lægger op til refleksion og dialog blandt de ansatte.
− Kerneopgaven sætter retningen. Vi skal først og fremmest inspirere, motivere, støtte og guide de udsatte borgere, men uden at glemme vores ansvar for at støtte dem i forhold til deres sundhed. Vi håndterer de etiske dilemmaer ved at hjælpe de ansatte til at blive bevidste om det, når de er følelsesmæssigt fanget i deres ønske om at gøre det godt for borgerne, siger centerleder i Bo-Vejle, Per Møller Huus.
Når dilemmaerne udfordrer de ansatte, og det vil de ifølge Per Møller Huus blive ved med, så er der hjælp at hente i hæftet om etik. Her kan de læse om det krydspres, de står i mellem deres private etik, deres professionsetik og organisationens etik, hvor f.eks. selvbestemmelse hører til sidstnævnte. Hæftet giver også et redskab til at håndtere et dilemma ved at se det ud fra tre etiske perspektiver: pligtetik, nytteetik og nærhedsetik.
− Vi har tegnet de tre etikker op på en dug. Medarbejderen med dilemmaet stiller sig skiftevis på det ene, andet og tredje sted på dugen og ser dermed situationen ud fra forskellige perspektiver. Det hjælper som regel til at komme i dybden og reflektere over, hvad der er på spil og i sidste ende finde frem til et handlingsforslag, der er i overensstemmelse med kerneopgaven, siger Per Møller Huus.
Tre etiske perspektiver
- Pligtetik, hvor de etiske overvejelser baserer sig på fornuft og viden samt fælles og retfærdige standarder. Her går selvbestemmelse og eget ansvar hånd i hånd.
- Nytteetik, hvor man ser på konsekvenser og resultater af handlingerne ud fra den betragtning, at ‘målet helliger midlet’.
- Nærhedsetik, hvor beslutningerne tager højde for det nære og unikke, og empati, indlevelse og omsorg er afgørende.
CASE
Jeg vil gerne have redskaber til at motivere beboerne bedre
Køkkenleder på misbrugsbehandlingscentret Sydgården, Gitte Aabling, bestræber sig på at møde de udsatte borgere med nysgerrighed og åbenhed. Også når en af dem siger, at nu vil hun ‘kraftedeme ikke have den hundeæde’.
Gitte Aabling, har været på Sydgården i to et halvt år, hvor hun har ansvaret for mad og måltider til stedets 24 beboere. Efterhånden har hun fundet sine ben at stå på i den svære balance mellem sine egne ernæringsfaglige ambitioner og prioriteringen hos de borgere, hun skal servicere i det daglige. Det kræver, at hun har en god situationsfornemmelse og lyst til at lære borgerne at kende.
− Jeg skal ikke bare agere som fagpersonen, der ved, hvad der er sundt. Jeg står over for et menneske, og jeg skal være nysgerrig efter at finde ud af, hvorfor noget ikke falder i vedkommendes smag. Så kan meget lade sig gøre, siger hun.
Hun kan dog stadig godt blive ramt af en form for magtesløshed, når hun som den professionelle ikke kan overbevise en borger om, at hendes frikadellefars har den helt rigtige mængde salt. Og hun husker stadig, hvordan blodet forsvandt fra hovedet den dag, en borger kom ud i køkkenet og sagde, at nu skulle hun ‘kraftedeme lave noget ordentligt mad med sovs og kartofler i stedet for det hundeæde med salat og pasta’.
− Det var i starten, og jeg skulle lige lære målgruppen at kende. Nogle af dem bruger den facon, de har været vant til i det miljø, de kommer fra. Jeg forsøgte at være forstående, men det endte med, at jeg bad om sparring fra terapeuterne på stedet, husker Gitte Aabling.
Sparringen gav hende indblik i, hvilke ting beboeren tumlede med, som blandt andet en skidt opvækst, og det gjorde hende mere bevidst om, hvad hendes udfordring er.
Jeg bruger min nysgerrighed
Sydgårdens 24 beboere får alle behandling for et misbrug af alkohol, hash, medicin eller hårde stoffer. Mange er stærkt underernærede, når de kommer, og det giver selvfølgelig mange dilemmaer i dagligdagen mellem det, Gitte Aabling ville ønske, beboerne gjorde, og det, nogle af dem rent faktisk gør med hensyn til mad og måltider.
Sydgården har f.eks. besluttet, at der en gang om ugen serveres fisk. Lige dér kan køkkenlederen godt møde modstand. Mange siger, at ‘det kan vi ikke lide, det lugter’, og går i stedet ned i byen og spiser en pizza.
− Jeg bruger min nysgerrighed og spørger, hvad der gør, at de ikke vil have fisk, og jeg foreslår dem at smage. Nogle smager og accepterer til sidst fiskedagen. Andre bliver ved med at have modstand. Og dem binder jeg selvfølgelig ikke til stolen, siger Gitte Aabling.
Kommenterer aldrig den enkeltes tallerken
Køkkenlederen har efterhånden udviklet nogle grundregler for, hvordan hun agerer i dilemmaet mellem sit eget ønske om, at beboerne skal spise så sundt som muligt, og beboernes ret til selv at bestemme.
Den ene er at hvile i, at den mad, hun tilbyder, er sund og nærende. Og samtidig have en forståelse for, at Sydgårdens beboere har levet et meget barskt liv og skal have lov til at nyde maden på den måde, de vil.
En anden er aldrig at kommentere, hvad der er på tallerkenen.
− Det er meget bevidst, at jeg ikke kommenterer, hvad borgerne hver især vælger at spise. Der er ingen grund til at ydmyge folk. Jeg kan derimod sagtens finde på at bruge min position over for hele gruppen, siger hun og giver et par eksempler:
På Sydgården laver beboerne selv mad i weekenden, og ordningen hænger på, at to ‘mand’ melder sig. Det var der aldrig nogen, der gjorde, men til gengæld ville de gerne bage kage − masser af kage. Det fik Gitte Aabling til at beslutte: Ingen kokke til weekendmaden, ingen kage. Så vendte det.
Gitte Aabling har også oplevet, at weekendholdet havde haft held til at skaffe sig ekstra fløde. Otte liter til ti beboere.
− Det er ikke i orden, og det sagde jeg. Som fagperson kan jeg ikke stå inde for, at de lever af kage og fløde.
Vil gerne motivere endnu mere
Hvis en håndfuld borgere kom marcherede ud i køkkenet til Gitte Aabling og forlangte ‘mere sovs og kartofler’, ville hun lytte til dem og argumentere for sine valg.
− Jeg kunne også vælge at tale til hele beboergruppen om sund mad og madens rolle. Eller jeg kunne få min leder eller en terapeut med i samtalen, siger Gitte Aabling.
Hun er glad for, at den sidstnævnte mulighed findes, og hun er klar over, at det ikke er alle steder, at maden er så integreret en del af behandlingen, som på Sydgården. Skulle hun ønske sig mere, er det nogle professionelle redskaber til, hvordan hun kan motivere beboerne endnu mere.
− Det, jeg gør nu, er ét skridt. Men der mangler noget. Med viden om den motiverende samtale ville jeg bedre kunne gå i dialog med borgerne og være med til at fastholde dem i en god udvikling med hensyn til kosten, siger hun.
FAKTA
Sydgården i Haderslev er en selvejende institution, der tilbyder døgnbehandling af misbrugere eventuelt med personlighedsforstyrrelser.
Sund kost er en del af behandlingen.