Gør fortællingen til køkkenets stærkeste krydderi

− Jeg er altså ikke nogen historiefortæller, protesterer Sascha Amarasinhas kursister af og til, når hun opfordrer dem til at gøre en oplevelse, de har haft på arbejdspladsen, til en historie, der kan fortælles til andre. Men vi er alle skabt til at fortælle historier. Det er noget, vi har gjort helt fra urmenneskets tid, og vi holder alle af at lytte til en god historie. I øvrigt er der masser af gode hverdagshistorier at tage af. Vi skal bare lære at se dem, opfordrer Sascha Amarasinha.

Som strategisk kommunikationsrådgiver og ledelsesudvikler har hun foreløbigt brugt 25 år på at undervise andre i at se, hvordan de gode historier kan bruges til at støtte op om fællesskabet, skabe faglig stolthed, vise omsorg for hinanden og kort fortalt: skabe god energi. En af hendes kunder er Horsens Kommune. Her har hun efterhånden oplært knap 200 SOSU´er i fortællingens kraft. 

− Jeg skelner mellem kernefortællingen og hverdagshistorierne, forklarer hun:

− Kernefortællingen er det overordnede fælles mål. Den handler om den røde tråd og meningen med, at vi er her. Det er lederens ansvar, at kernefortællingen ikke bliver glemt. Hverdagshistorierne kan bruges til at støtte op om kernefortællingen: Ved at lytte til, hvad medarbejderne oplever i hverdagen, kan lederen skabe relation til det fælles mål.

Lad os tage et forenklet eksempel: Måske handler kernefortællingen om, at arbejdspladsen skal servere sund mad. En hverdagshistorie kunne handle om, at medarbejderen satte sig for at tilsætte flere grøntsager i en ret.

− Det er ikke sikkert, retten blev god, men der kom en erfaring ud af det, som også kan bruges af andre og relateres til kernefortællingen, understreger Sascha Amarasinha:

− Og det er lederens opgave at spørge ind, anerkende og eventuelt invitere medarbejderen til at fortælle sin historie videre.

Fokus på faglig stolthed

Sasha Amarasinhas samarbejde med Horsens Kommune opstod for fem år siden. Kommunen stod over for en rekrutteringsmæssig udfordring og ville gerne have sine SOSU´er til at stå frem og fortælle om deres meningsfulde job. Men selvom SOSU´erne hver dag bidrager til andres velfærd, var den faglige stolthed nærmest ikke-eksisterende.

Som en del af et nyt fokus på at anerkende SOSU´ernes hverdagspraksis blev Sascha Amarasinha hyret til at hjælpe med at sætte fokus på de gode historier. Det er blevet til et årligt tilbagevendende et-dags kursus, hvor de medarbejdere, der har lyst, bliver uddannet til at være hverdagsguider:

− Hverdagsguiderne lærer at sikre de gode historier et liv. Det kan for eksempel være ved at komme med en opfordring til en kollega: “Hov, det var en god historie. Kunne du ikke tænke dig at fortælle den på det næste møde?” Men det kan også være ved at dele sin egen erfaring og sige: “Ja, det har jeg også prøvet. Det løste jeg ved at gøre sådan …” Eller ved simpelthen at være nysgerrig og bare spørge: “Nå, hvordan håndterede du så det?” forklarer Sascha Amarasinha og tilføjer, at det er den samme rolle, man som leder bør spille:

− Og når man som leder deler sin egen erfaring over for medarbejderen, viser man samtidig menneskelighed og skaber følelsen af at være i samme båd.

Mellem kaos og candyfloss

Nogle af de fordomme, Sascha Amarasinha møder blandt kursisterne, er, at det handler om at være sådan virkelig positiv a la Ole Henriksen og gøre reklame for kommunen, eller at historiefortælling er enormt tidskrævende. Sådan er det ikke. Den gode historie kan både være sød, sur, salt og bitter:

− Jeg plejer at sige, at de bedste historier findes mellem kaos og candyfloss, og fortællekraften er netop god at bruge i en travl hverdag, for den gode historie kan sagtens fortælles på to minutter i en kaffepause.

Mange af de historier, Sascha Amarasinha har hørt fra SOSU´erne, er intet mindre end geniale, fortæller hun med begejstring i stemmen:

− For eksempel var der en, der arbejdede med demente og havde en borger, som ikke ville have renset negle. Hun ville dog gerne være med til at vaske op, så hun fik en balje med sæbevand og lidt opvask. Det gav hende følelsen af at hjælpe til, og selvom SOSU-assistenten bagefter kunne vaske det hele op igen, blev det en kreativ måde at løse problemet på.

Anerkend frustrationer

Når der skal ske forandringer på arbejdspladsen, kan man som leder bruge den gode historie til at minde medarbejderne om målet, for eksempel ved at minde om lignende situationer, man tidligere har stået i, som også blev løst.

− Forsimplet svarer det til, at jeg skal lave en ret med mange ingredienser. Så kan jeg godt stå og kigge lidt på mit køkkenbord og synes, at alt er kaos, men når jeg kigger på opskriften, bliver jeg mindet om mit mål, og så kan jeg bedre holde ud at være i det.

Der er også gode historier gemt i frustrerende situationer, og for den, der lytter, er det en oplagt mulighed til at vise omsorg og anerkendelse.

− Når man fortæller om sin frustration, går luften lettere ud af ballonen, og den, der lytter, kan så minde om, at selvom der ikke kom det ønskede resultat ud af erfaringen, så handlede medarbejderen og gjorde, hvad han/hun kunne inden for de givne rammer.

Vær nysgerrig

At blive bedre til at identificere den gode historie og fortælle den handler først og fremmest om at aktivere sin nysgerrighed, pointerer Sascha Amarasinha:

− Spørg dig selv: Hvad har jeg egentlig oplevet? Hvad er hovedpointen?

Derefter skal du skærpe dit blik for historien:

− Er den tilpas skarp? Hvorfor skal de andre lytte til den?

Når en fortælling er god, danner den billeder, vi kan huske, og styrker fællesskabsfølelsen.

− Den gode historie skaber glæde og giver andre lyst til at fortælle deres historier, slutter Sascha Amarasinha.