Forsøgsordninger skal vise effekt

For at give alle danske børn den samme start på livet og de bedste forudsætninger for indlæring, sundhed og madforståelse foreslår Kost og Ernæringsforbundet, at man udvalgte steder i landet indfører madordninger i skolerne. Modellerne skal ligne de madordninger, som vi kender fra både Sverige og Finland, og som også har positive udsigter for at finde vej til Norge.

− Madordninger kan meget mere end at mætte. I årtier har svenskerne bevist, at gratis skolemad gør børnene sundere og betyder mere for deres livsindkomst end et helt års ekstra skolegang. Vi ved, at madordninger kan sikre mere lige vilkår for alle børn, lyder det fra formand i Kost og Ernæringsforbundet Ghita Parry.

− Dels kan vi sikre, at alle får den rette ernæring, og dermed afhjælpe sundhedsmæssige udfordringer som overvægt blandt børn. Men vi sikrer også, at alle børn uanset socialøkonomisk baggrund har adgang til sunde, nærende måltider lavet fra bunden, tilføjer hun.

I forslaget lægger Kost og Ernæringsforbundet op til, at der i hver region findes en kommune, hvor man opretter en forsøgsordning. Valget af kommuner og skoler skal tages ud fra andelen af overvægt blandt børn, ligesom man skal se på andelen af lavindkomst-familier.

Da det vil være en stor omkostning at indføre skolemad i alle landets kommuner på én gang, foreslår Kost og Ernæringsforbundet, at man til en start kan indføre en forsøgsordning, hvor man kan afprøve en konkret model i Danmark på fem kommuner.

− Jeg er realist, så der kommer nok ikke en landsdækkende ordning i morgen. Lad os derfor nu finde ud af, hvad effekten af madordninger er i en dansk kontekst. Vi ved allerede, hvad vores nabolande har vundet ved lignende ordninger, siger Ghita Parry.

Madordninger kan være en del af løsningen på udfordringerne med overvægt, fremhæver forvaltningschefer og skoleledere i en ny rapport.

Madpakkekultur og fysiske rammer er oftest forklaringen på, at der ikke findes madordninger på skoler i Region Syddanmark. Det viser en ny rapport, der stiller skarpt på udfordringerne med overvægt blandt skoleelever og herunder folkeskolens rolle i håndteringen af problemet.

Både skoleledere og forvaltningschefer fremhæver i rapporten potentialet i madordninger, som kan støtte børnene i at udvikle gode måltidsvaner og mindske den sociale ulighed i sundhed.

Rapporten konkluderer, at utilstrækkelige fysiske rammer klart er en udfordring, og både skoleledere og forvaltningschefer er opmærksomme på det og ser også positivt på de madordninger, der tilbydes i daginstitutionerne til de nul-seksårige.

−  Potentialet ved madordninger i skoleregi er, at vi kan være med til at støtte op om, at alle børn har adgang til minimum ét sundt måltid mad om dagen, på de dage de er i skole. Det vil potentielt kunne løfte de børn, der er mest udsatte, som ikke altid har de bedste forudsætninger for at få en sund og varieret kost, siger Katrine Sidenius Duus, der står bag rapporten. Men hun påpeger, at selvom listen af gode grunde til at indføre madordninger kan virke lang, så er udfordringerne ikke lette:

−  Mange skoler har ikke de fysiske rammer til at drive en madordning selv lokalt på skolen. Et andet perspektiv er, at en madordning vil kræve opbakning fra forældrene, da mad er et mere følsomt emne, som mange har en holdning til. Derudover peger vores undersøgelse på, at hvis en madordning skal involvere lærere og elever, er det vigtigt, at aktiviteterne kan støtte op om eksisterende krav og læringsmål for grundskolen, så det ikke bliver oplevet som en meropgave, forklarer Katrine Sidenius Duus.

Kun få skoler råder over de fysiske rammer som f.eks. madboder (35 procent), kantine (8 procent) eller frugtordninger (10 procent), og over halvdelen af skolerne giver ikke adgang til at købe sunde ting som grøntsager, frugt eller et sundt morgen- eller frokostmåltid. Mange skoler er dog opmærksomme på, om de madpakker, børnene har med hjemmefra, er sunde og tilstrækkelige. Mange lærere oplever nemlig, at børnene er sultne om eftermiddagen, når madpakken slipper op.

Samtidig peger skolelederne i rapporten på, at forældreopbakningen til en madordning er vigtig, da mad er et følsomt emne, og nogle forældre mener, at det er et område, som skolen ikke skal blande sig i. Herunder blev det fremhævet, at det kunne være en løsning, at eksterne aktører kom og oplyste om området og indsatsen, så det ikke blev skolen, men en ekspert inden for mad og måltider, der var afsender på forslaget.

De adspurgte skoleledere påpeger, at fysiske rammer er primær årsag til, at man ikke vil overveje madordninger.

Karsten Rudbeck Jessen, der er skoleleder på Erlev Skole i Haderslev, er blandt de skoleledere, der har deltaget i undersøgelsen. Han er ikke i tvivl: Madordninger vil være en gevinst for folkeskolen:

− Madordninger har flere fordele ud fra et sundhedsperspektiv, men også ud fra et dannelsesperspektiv, udtaler Karsten Rudbeck Jessen.

For ham at se kan madordninger være et af de redskaber, man bruger for at få dannelse tilbage i folkeskolen, hvor der ifølge ham er blevet meget fokuseret på faglighed. Det, at man skaber en kultur omkring et måltid, som handler om meget mere end at gøre børn mætte, har en kæmpe værdi, forklarer han:

− Det er guld værd, simpelthen. Det er fedt at se de samtaler, der udvikler sig mellem børn over et måltid. Og jeg mener helt sikkert, at den kultur både har et formål og en effekt, siger han og henviser til, at der er sundhedsudfordringer blandt skolebørn, hvor antallet med overvægt er for opadgående. Samtidig mener Karsten Rudbeck Jessen, at vores madkultur er på vej væk fra de hjemmelavede måltider.

− Godt nok har vi købt samtalekøkkener for milliarder, men vores køb af takeaway er også steget helt vildt. Derfor kan madordninger i skoler være med til at skabe en madkultur blandt børn, der giver dem en forståelse for, hvor måltiderne kommer fra, siger han.

−  Madordninger vil være en investering i folkesundheden. Og vil man rykke på noget i forhold til folkesundheden, så er det da helt oplagt at starte allerede i folkeskolen, slutter Karsten Rudbeck Jessen.