Forebyggelse i spisefrikvarteret
Skolemad kan være en del af indsatsen mod den bekymrende udvikling af vores børns fysiske og mentale trivsel og den nedslående statistik for livsstilsygdomme. For hvis vi sikrer, at alle børn i fremtiden har adgang til et sund, grønt og nærende måltid i skoletiden, kan det være med skabe gode vaner og kostmønstre og dermed forebygge kroniske sygdomme senere i livet.
Derfor er skolemad og spørgsmålet om, hvorvidt obligatorisk skolemad skal indføres i danske skoler, ikke kun skolepolitik. Det er også sundhedspolitik. Det er en tidlig forebyggende indsats, når vi sikrer maddannelse, så børn og unge på sigt bliver bedre til at træffe sunde valg om, hvad der skal på deres tallerken. Og det er mere lighed i sundhed, hvis madordninger bliver for alle og ikke for de få privilegerede.
Andelen af danskere, der har et usundt kostmønster er steget gennem de seneste år. Det afspejler sig i sundhedsstatistikkerne. I dag lever 250.000 borgere med type 2-diabetes, og spoler vi frem til 2030 vil det være mere end 420.000 borgere. De tal får alarmklokkerne til at ringe hos mig, og de burde ringe så højt, at Christiansborg også hører dem. Tallene burde få politikerne til at se på alle løsninger, der kan få disse pile til at pege i en anden retning.
Kost og Ernæringsforbundet har sammen med Diabetesforeningen, Børns Vilkår og Landbrug & Fødevarer lavet et udspil, der kan være en del af løsningen. Her kommer vi med forslag til, hvordan man kan introducere skolemad i danske skoler for blandt andet at optimere fysisk og psykisk trivsel blandt danske skolebørn. For jo tidligere vi sætter ind, jo bedre får vi forebygget.
Skolemad har et stort potentiale for at forebygge type 2-diabetes og andre kroniske sygdomme, hvis ordningerne kan mere end at mætte. De skal også bidrage til sund maddannelse i de næste generationer. Hvis vi sikrer et stærkt fokus på, hvad selve måltidet kan, kan obligatorisk skolemad være et skridt på vejen til øget maddannelse, så man kan træffe nogle oplyste, kritiske og sundere valg i fremtiden. Med udsigt til en fremtid, hvor alle prognoser peger på et presset sundhedsvæsen, flere multisygdomme og mangel på arbejdskraft, har vi slet ikke råd til at lade være.
Derfor handler skolemad ikke bare om skolegang og indlæring, selvom det er nok så vigtigt. Det handler også om folkesundhed og forebyggelse af livsstilssygdomme, og det handler om, hvordan vi får råd til at bevare en af de centrale hjørnesten i vores velfærdssamfund – nemlig et velfungerende sundhedsvæsen med lige adgang for alle.
Bragt på Sundhedsmonitor 23. august 2022
Har du spørgsmål?
Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.