bæredygtighed

Vær opmærksom på, at denne artikel er mere end to år gammel

16.08.2022

Flere offentlige køkkener oplever udfordringer med den bæredygtige omstilling

Ny rapport beskriver de offentlige køkkeners arbejde med sund og bæredygtig mad og de udfordringer de har.

Mange offentlige køkkener i både stat, regioner og kommuner har igangsat en række initiativer med henblik på at opnå et mere bæredygtigt og klimavenligt fødevareforbrug. Men en ny undersøgelse viser, at der er stor spredning i, hvor mange initiativer, der er i gang i de offentlige køkkener rundt omkring i landet. For flere offentlige køkkener oplever udfordringer med at opnår den grønne og bæredygtige omstilling i forhold til fødevareindkøb. Der savnes nemlig konkrete målsætninger, som ernæringsfaglige kan fokusere på at opnå eller rette sig efter. Det viser undersøgelsen, der skal hjælpe fødevarestyrelsen med den bæredygtige omstilling i de offentlige køkkener.Udsigt til nye anbefalinger

Til dig, som også syntes at det er svært at gøre sig klog på den bæredygtig omstilling i de offentlige køkkener, er der gode nyheder. Der er nemlig udsigt til, at der nu kommer nye anbefalinger til minimumskriterier for bæredygtige indkøb af fødevarer i de offentlige køkkener, så vi lettere kan opnå et mere sundt og bæredygtigt fødevaresystem i Danmark.

Anbefalingerne forventes at komme i den nære fremtid, da Fødevarestyrelsen er i gang med at lægge sidste hånd på anbefalingerne.

Rapporten og de nye anbefalinger er en del af af regeringens strategi ”Grønne indkøb for en grøn fremtid”, som blev lanceret i 2020. Rapporten og undersøgelsen er udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet.

Du kan læse mere om undersøgelsen og finde rapporten her

 

 

 

Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

Har du spørgsmål?

Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.