Færøerne er et match for danske elever
Fagblad 6, 2022

Diana Ebba Ø.B. Jensen [ TEKST ] Alamy [ FOTO ]

Færøerne er et match for danske elever

Oplæring: Det er svært for ernæringsassistentelever at få et ophold i udlandet i forbindelse med deres uddannelse, men der er muligheder på Færøerne og andre steder i Norden. Læring i udlandet er med til at højne den faglige stolthed og udvide elevernes horisont, lyder det fra Gitte Saxton, faglærer på ZBC Roskilde.

De fleste køkkener med respekt for sig selv på Færøerne har en “hjall” − altså en hytte til tørring af kød − og et saltkar til konservering af fisk og hvalkød, lyder det fra Gitte Saxton, der er faglærer på ZBC i Roskilde.

I efteråret 2021 var hun på besøg på Færøerne for at sætte skub i udvekslingen mellem danske ernæringsassistentelever og køkkener i de nordiske lande.

− Interessen faldt på Færøerne, fordi eleverne her møder en fantastisk madkultur med naturlige smage et sted, hvor sproget og kendskabet til uddannelsen ikke er en hindring for eleven, forklarer Gitte Saxton, der ser det som en kæmpe oplevelse for eleverne at komme ud og mærke andre madkulturer og få et øget kendskab til det nordiske køkken inden for en bæredygtig afstand.

Indtil videre har det dog været svært for eleverne på ernæringsassistentuddannelsen i Danmark at få læring i udlandet.

− Det har stort set ikke været en mulighed. En af hovedårsagerne er, at der ikke har været fokus på at sende elever til udlandet, men også, at der ikke findes en lignende profession med samme faglighed i andre lande, og det skaber selvfølgelig noget usikkerhed i forhold til uddannelsesaftaler med arbejdspladser, forklarer Gitte Saxton og nævner, at et udlandsophold på Færøerne er meget oplagt, da de som det eneste land ud over Danmark har ernæringsassistenter i oplæring.

− Det giver en stor faglig viden at komme rundt i Norden og lære om nye konserveringsmetoder, om selvforsyning og sæsonbestemte råvarer. Derudover giver det virkelig fornyet energi og inspiration at opleve, hvordan køkkenerne opererer på Færøerne. De danske elever får en viden om, hvordan man kan bruge den mad, man har tæt på sig. Bare sådan noget som at være med til at samle kød ind fra hvalfangst og derefter salte det og tørre det, det får man altså ikke mulighed for i Danmark, fortæller Gitte Saxton og nævner, at ZBC er en verdensmålsskole og derfor har et ekstra fokus på bæredygtighed og lokale råvarer.

Meget at lære på Færøerne

Thilda Gaardlykke bakker op. Hun er køkkenleder på plejehjemmet Á Sýnini i Miðvágur og regionsformand for Kost og Ernæringsforbundet på Færøerne.

− Som regel sender vi elever og folk til Danmark for at lære. Men vi vil gerne, det går den anden vej også. Vi har på mange måder meget til fælles med den danske madkultur, men vi har også meget at lære fra os, forklarer Thilda Gaardlykke.

− Det er jo meget små forhold her på Færøerne. Alle kender hinanden, og alt er tæt på. Derfor fokuserer vi også meget på de færøske madtraditioner og det håndværk, som vi har dyrket i århundreder. Vi har rigtig meget fokus på bæredygtighed og bruger de råvarer, som vi har her på Færøerne, siger Thilda Gaardlykke, der som køkkenleder kan se, at det her med at få en elev ind fra en anden kultur er meget givende − også for en arbejdsplads.

− Når man har elever udefra i sit køkken, så lærer man også noget som arbejdsgiver. Der bliver sat spørgsmålstegn ved de ting, du gør, og du skal sørge for at have en bevidsthed omkring de rutiner, strukturer og valg, du har i dit køkken. Det skaber en særlig opmærksomhed, som jeg er meget overbevist om, er meget sund at have på en arbejdsplads, forklarer Thilda Gaardlykke.

Nemmere at søge

Hverken Gitte Saxton eller Thilda Gaardlykke er i tvivl om, at det vil gøre noget godt for den enkelte elev, men også for uddannelsen i det hele taget, hvis læring i udlandet bliver en mulighed.

− Der er så meget godt ved at rejse ud i verden og få et fornyet blik på ens fag. Det styrker elevernes faglige stolthed at komme ud og blive inspireret, siger Gitte Saxton, som bliver bakket op af Thilda Gaardlykke.

− Vi kan tydeligt se, at det åbner de færøske elevers øjne at komme til Danmark. De får et fornyet blik på den færøske madkultur. Det er altså med til at holde eleverne til ilden, siger Thilda Gaardlykke og tilføjer, at udveksling er en berigende ting − for begge kulturer.

− Derfor handler det også om at gøre det nemmere for eleverne at tage fem uger til Færøerne. Vi skal gøre ansøgningsskemaerne tilgængelige og finde bopæl til eleverne, så det er så let som overhovedet muligt at få oplæring i udlandet her på Færøerne, understreger Thilda Gaardlykke.

 

Fakta:

Godkendte oplæringssteder på Færøerne

• Landssygehuset i Torshavn

• Klaksvik sygehus

• Runavik plejehjem.

Fakta:

Sådan får man oplæring på Færøerne

1. Eleven skal have en uddannelsesaftale med en virksomhed i Danmark.

2. Oplæringsperioden anbefales at vare minimum fem uger.

3. Eleven og de to oplæringssteder aftaler, hvilke oplæringsmål eleven skal arbejde med under opholdet.

4. Der etableres en ansættelsesaftale med virksomheden på Færøerne, som underskrives af den danske arbejdsgiver, eleven og virksomheden på Færøerne. ZBC − Roskilde har en skabelon, som kan rekvireres, hvis det ønskes.

5. Oplæringsperioden på Færøerne er lønnet med elevsatsen på Færøerne. Den danske arbejdsgiver betaler elevens rejseudgifter i forbindelse med praktikperioden. Derudover betaler arbejdsgiveren i Danmark hele lønnen eller forskellen mellem den overenskomstmæssige danske elevløn og lønnen på Færøerne. Den danske arbejdsgiver søger herefter AUB ( Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) om refusion af udgifterne igennem PIU-midlerne (Oplæring i udlandet), senest fire måneder efter oplæringen på Færøerne er afsluttet.

 

Udlandsophold vil tiltrække flere unge elever

Et samarbejde om oplæring i Norden vil gøre ernæringsassistentuddannelsen mere attraktiv.

Udlandsophold er ikke bare med til at give oplevelser og udvide horisonter − det vil også være med til at give uddannelsen den anerkendelse, som den har fortjent.

− Vi vil gerne have flere elever. Ved at gøre udlandsophold mere tilgængelige og etablere et samarbejde med oplæringssteder i Norden kan vi gøre uddannelsen mere attraktiv for målgruppen. På den måde vil den også få den anerkendelse og opmærksomhed, som den faktisk har fortjent, understreger Gitte Saxton og tilføjer, at fem ugers oplæring i Norden er noget, de fleste kan overskue: − Her giver oplæring på Færøerne rigtig god mening. Skal man længere væk som eksempelvis Brasilien eller lignende, så er fem uger for lidt. Men i det her tilfælde giver det god mening med oplæring i Norden, siger hun.

For ernæringsassistentelev Helle Parslev vil oplæring i udlandet være et stort plus. Også selvom hun er 43 år og både har mand og børn.

− Jeg synes selv, det kunne være utroligt interessant at lære forskellige teknikker inden for mit fag. Og det vil et ophold i udlandet kunne give mig. Derudover vil jeg lære en masse om en anden kultur og på den måde udvide min horisont − både fagligt og personligt, siger Helle Parslev, der lige nu er i sit andet skoleforløb på ZBC i Roskilde og i praktik på et psykiatrisk bosted.

− Det åbner op for andre metoder at komme ud i verden og giver et godt fundament for dels at holde nogle gamle nordiske teknikker ved lige, dels giver det inspiration til at skabe noget nyt og varieret. Selvom jeg har mand og børn, så er fem uger faktisk en overskuelig periode, og det vil helt sikkert være en mulighed for mig at komme af sted, understreger Helle Parslev.

Ofte er elevgruppen på uddannelsen nemlig voksne med børn, Men håbet er, at det kan trække flere unge elever til, at der bliver åbnet op for oplæring i udlandet.

− Vi er så glade for de elever, vi har − men vi vil gerne have flere ind på uddannelsen, fordi den er så vigtig. Ved at gøre udlandsophold i Norden mere tilgængelige vil nogle flere unge få øjnene op for uddannelsen og faget, siger Gitte Saxton og påpeger, at det jo også er en kæmpe styrke, at man kan klare sig på dansk på Færøerne og i de andre nordiske lande til en vis grad.

 

Har du spørgsmål?

Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

Vores åbningstider er mandag - onsdag fra kl. 8.30 - 15.00, torsdag 8.30 - 17.00. Fredag 8.30 - 13.30.

phone_callbackFå et opkald
Eller

phone31 63 66 00

mailpost@kost.dk

mail sikkermail@kost.dk