Fælles front for skolemad

Prøv det i fem år i fem kommuner. Sådan lyder budskabet fra Kost og Ernæringsforbundet i forbindelse med præsentationen af et stort skolemadsudspil, som i alt fire organisationer står bag. Ud over Kost og Ernæringsforbundet er Børns Vilkår, Landbrug & Fødevare samt Diabetesforeningen medunderskrivere på udspillet, der blev offentliggjort i juni.

− Det er en kæmpe styrke, at vi samarbejder om en så vigtig dagsorden, det gør udspillet bundsolidt. Det viser samtidig, at der er mange, der ved, hvor stor en forskel vores medlemmer gør derude. For vores medlemmer laver ikke bare mad, de bidrager til vores fælles sundhed, og det er også det, som dette udspil skal være med til at slå fast, siger formand Ghita Parry.

Undersøgelser viser, at tre ud af fire børn er sultne i løbet af skoledagen. Dels fordi de ikke får morgenmad, inden det ringer ind. Men også fordi madpakken ikke altid indeholder det, som børnene har brug for i løbet af en lang skoledag. Nogle gange er der slet ingen madpakke. I Sverige har man netop undersøgt, hvad en obligatorisk madordning kan betyde for børn og deres udvikling. Resultaterne viser, at svenske skoleelever, der gennem deres skolegang har fået skolemad, har fået længere uddannelser, større livsindkomst, og at de er blevet en centimeter højere end børn, der ikke har fået skolemad.

Eleverne har også selv stor interesse for skolemad. Således var emnet “skolemad” et af de vigtigste under skolevalget i 2021.

I skolemadsudspillet foreslår de fire organisationer bag, at der bliver oprettet forsøgsordninger rundtomkring på skoler fordelt i hele landet. Ghita Parry ser gerne, at det bliver fem kommuner med forsøgsordninger i fem år.

Forsøgsordninger som start

− Det er efterhånden absurd, at vi bare ser til, mens andre lande som eksempelvis Sverige inkasserer så mange fordele af skolemåltider. Ja, ikke bare ser til, for i nogle kommuner er man faktisk i gang med at lukke madordninger. Det er jo en helt forkert retning, vi bevæger os i, siger Ghita Parry og fortsætter:

− Lad os finde ud af, hvordan skolemad skal fungere i en dansk kontekst, og lad os se, hvilke gevinster vi kan få. Jeg synes eksempelvis, at man skal udvælge kommuner, hvor man kan se, at der er børn, der er i fysisk mistrivsel, og så følge, hvor stor en forskel et dagligt måltid med den rette ernæring kan gøre.

I udspillet foreslår organisationerne, at der bliver nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan man får mest muligt ud af forsøgsordningerne.

For Diabetesforeningen er det alfa og omega, at der bliver sat ind tidligt i forhold til forebyggelse. Derfor er skolemad også en mærkesag for dem.

− Type 2-diabetes er en stille sundhedskatastrofe. I dag lever 252.000 danskere med type 2-diabetes, og i 2030 vil der forventeligt være 420.000, der har type 2-diabetes i Danmark. Hele 360.000 danskere har forstadier til type 2-diabetes, der i mange tilfælde kan forebygges gennem sunde kost- og motionsvaner. Vi ved, at sunde vaner fastlægges tidligt i barndommen og følger med ind i voksenlivet, og vi tror på, at vi ved at sikre alle børn en sund maddannelse og et sundt måltid dagligt kan forebygge nogle tilfælde af type 2-diabetes i fremtiden, forklarer direktør for Diabetesforeningen Claus Richter.

Danmarks Lærerforening har i fagbladet Folkeskolen givet udtryk for, at de bakker op om skolemad. Formand for DLF’s undervisningsudvalg Regitze Flannov har til Folkeskolen udtalt, at det er rigtig vigtigt, at skolebørn har kræfter til både at deltage aktivt i undervisningen og indgår i de sociale fællesskaber, der er i skolen.

− Tom mave og lavt blodsukker er ikke optimalt, hvis man skal holde motivationen høj. Derfor er det vigtigt med en god morgenmad og en solid madpakke. Og det er ikke hverdag for alle børn, siger hun til Folkeskolen.

Forældre vil have madordninger til alle

En ny undersøgelse gør op med, at forældre foretrækker madpakker frem for madordninger. Særligt forældre med lav indkomst ønsker gratis madordninger i folkeskolen.

Et stort flertal af forældre til danske skoleelever mener, at der bør indføres gratis skolemad i alle landets folkeskoler. Det viser en undersøgelse lavet af tænketanken Cevea. Seks ud af ti forældre har svaret i en rundspørge, at skolemad er en god idé.

− Nu kan vi i hvert fald ikke påstå, at det er forældrene, der ønsker madpakker, lyder det fra Magnus Thorn Jensen, der er en af forskerne bag undersøgelsen.

− Undersøgelsen understreger, at vi ikke har en så stærk madpakkekultur, som vi nogle gange hører i debatten om skolemad. Så nu er det næsten kun et politisk spørgsmål om, hvornår vi vil gå i gang med det herhjemme, fortsætter Magnus Thorn Jensen.

Opbakningen til madordninger er bred og går på tværs af geografi, køn og indkomst, viser undersøgelsen. Særligt blandt forældre med lave indkomster er der stor opbakning til forslaget om gratis skolemad. Blandt forældrene med de laveste indkomster ønsker hele 70 procent, at der indføres gratis skolemad, mens forslaget har opbakning fra 51 procent af forældrene med de højeste indkomster. At det ser sådan ud blandt familier med lav indkomst, overrasker ikke Magnus Thorn Jensen:

− Det er nok i disse familier, det kan være svært at lave en sund madpakke, og derfor er det rationelt, at det netop er denne gruppe, der bakker op om et gratis tilbud. Simpelthen fordi det vil være et sundere og billigere måltid end det, deres børn får med i madpakken, forklarer han.

Han er mere overrasket over, at der også blandt familier med en høj indkomst er så bred opbakning.

− For det er jo her, man netop har overskud og råd til at sørge for en ordentlig madpakke. Så den brede opbakning også i denne gruppe understreger egentlig bare, at opbakningen er bred og ikke er styret af indkomst alene.