Svær overvægt
Fagblad 4, 2021

Diana Ebba Ø. B. Jensen [ TEKST ] iStock [ FOTO ]

EU: Svær overvægt skal anerkendes som kronisk sygdom

Sundhed: Diætister og professionsbachelorer i sundhed og ernæring skal fylde meget mere i forhold til mennesker med svær overvægt, siger Pernille Weiss (K) fra Europa-Parlamentet.

Sammen med en ny interessegruppe arbejder hun på at få anerkendt svær overvægt som en kronisk sygdom i hele EU og sikre bedre behandlingstilbud.

− Mere end hver anden voksen EU-borger har enten svær overvægt eller i gang med at udvikle svær overvægt, siger Pernille Weiss med meget klar stemme. 

− Det kom virkelig bag på mig på trods af min baggrund, tilføjer europaparlamentarikeren fra De Konservative, der er uddannet sygeplejerske og har en kandidat i sundhedsvidenskab. Sammen med tre andre europæiske kollegaer i Europa-Parlamentet skal hun arbejde på at få svær overvægt anerkendt som en kronisk sygdom i alle medlemslande. EU-Kommissionen har for nylig foreslået det, men der er lang vej endnu. Der er brug for mere viden på området og mere mod til at tale om det.

− Næsten 60 procent af alle voksne i EU har forstadier til eller har svær overvægt. Det er en tikkende bombe under vores samfundsøkonomi og en masse menneskers livskvalitet, siger Pernille Weiss og understreger, at hele EU skal med for at få mere viden om, hvordan vi forebygger og behandler svær overvægt.

− Vi oplever et stort fokus på kræft- og hjerteområdet. Ja, vi har på mange måder meget fokus på alt det, man kan komme til at fejle, hvis man har overvægt − men ikke på selve overvægten, og hvad der ligger bag den. Det skal vi have lavet om på, lyder det fra EU-politikeren, som også nævner, at der ikke er nogen generel politik i forhold til svær overvægt i EU, og at vi mister megen viden og mange ressourcer på den konto, fordi vi ikke taler nok sammen på tværs af landene.

− Vi skal have fælles fodslag, hvis vi skal knække den her kurve, siger Weiss, der er formand for den nyetablerede interessegruppe.

Systemet har fejlet

Tendensen er enslydende for alle europæiske lande: Flere og flere får  overvægt, vi bliver ældre og ældre, og fødselstallet daler − det kalder ifølge politikeren på handling.

− Det bliver en stor samfundsmæssig belastning at have mange med svær overvægt, fordi der kan følge mange sygdomme med. Men vores nysgerrighed i interessegruppen går særligt på at understøtte et godt og stærkt liv, så vi ikke nedslider os selv − fysisk såvel som mentalt. Vi har brug for at være på arbejdsmarkedet i længere tid end førhen, og det kræver et godt helbred, siger hun.

Men hvorfor er det så vigtigt at få svær overvægt anerkendt som en kronisk sygdom? Er det ikke bare med til at stigmatisere en gruppe af mennesker, som allerede kæmper med fordomme?

− Vi skal for alt i verden undgå at stigmatisere folk og få dem til at føle sig forkerte. Ved at vi gør det til en kronisk sygdom og ikke længere omtaler det som en livsstilssygdom, tager vi noget af presset fra mange mennesker, siger hun og nævner, at det sender et vigtigt signal om at tage det multifaktorielle diagnosebillede seriøst og på den måde give gode forebyggelses- og behandlingsmuligheder, der passer til den enkelte − i stedet for at parkere svær overvægt som et valg af livsstil, som er op til personen selv.

− Rigtig mange mennesker med overvægt føler megen skyld og skam, fordi samfundet mere eller mindre tydeligt siger, at det er deres eget livsstilsvalg. Vi vil gerne ud over det her selvbillede med, at det er den overvægtige som person, der fejler hele tiden, fordi vedkommende ikke kan tabe sig. Det er derimod systemet, der fejler. Ved at vi politisk anerkender svær overvægt som den kroniske sygdom, det faktisk er, så må systemet også tage det alvorligt, siger Weiss.

En tværfaglig og holistisk tilgang

I det hele taget skal vi gå til behandlingen af overvægt med et helt andet mindset, end vi gør i dag. Vi skal både gå tværfagligt og mere holistisk til værks − og ikke mindst se behandlingen som livslang støtte, der passer til den enkelte borger.

Helt konkret skal systemet ændre praksis, når det kommer til brugen af kost- og ernæringsprofessionelle.

− Vi kan blandt andet se, at der, hvor jeres medlemmers faglighed kommer ind, er der, hvor læger og sygeplejersker har ment, der var behov for det. Men vi skal have diætister og professionsbachelorer i sundhed og ernæring frem i lyset. Ikke bare en gang i mellem. De skal fylde meget mere i mennesker med overvægts liv. De kan i tættere dialog med borgeren og over længere tid gøre en meget større forskel, siger Pernille Weiss og henviser til, at der er behov for livslang støtte til borgere med overvægt og ikke sporadiske behandlinger.

− Vi forandrer os jo gennem et helt liv. Der opstår livsomstændigheder, som gør, at vi har brug for nye værktøjer og ny støtte. Det betyder altså, at den her faggruppe skal støtte og vejlede borgere gennem længere tid og gennem et tværfagligt arbejde, siger hun og henviser blandt andet til læger, fysioterapeuter, socialrådgivere, psykologer, diætister og professionsbachelorer i sundhed og ernæring.

− Vi skal kigge på, hvordan de her forskellige kompetencer bliver bragt i spil hos borgeren. For det her er for borgerens skyld. Derfor skal personen med overvægt også have mulighed for at bede om det, som han eller hun har brug for, siger Pernille Weiss og tilføjer:

− I alt for mange år har den overvægtige været overladt til sig selv, indtil en følgesygdom er dukket op. Fremover bør behandlingen ikke komme for sent, fordi systemet ikke vil anerkende overvægt som en potentielt kronisk sygdom.

 

Fakta:

EU og  svær overvægt

•  Svær overvægt er allerede blevet anerkendt som en kronisk sygdom af EU-
Kommissionen − nu skal det bredes ud til alle EU-lande.

•  Omkostningerne i forbindelse med svær overvægt i hele EU svarer til 7 procent af bruttonationalproduktet. Holdninger og indsatser er meget forskellige fra land til land.

•  Målet er, at det skal føre til en mere effektiv behandling, hvis samfundet anerkender svær overvægt som en kronisk sygdom i stedet for en livsstilssygdom.

børn hængekøje

Online-trænere tilbyder vægttabsforløb til børn ned til 8-årsalderen

Formand for Fagligt selskab af Kliniske Diætister er rystet over udviklingen
Månedens opskrift

Månedens opskrift: Guldnål-ret

Julie Høyer Rasmussen har lavet månedens opskrifter, der også kan findes på hendes blog, gastromor.dk.
fagligt løft med fokus på smag

Fagligt løft med fokus på smag

Efteruddannelse: I Fælleskøkkenet i Sakskøbing smagte samme ret vidt forskelligt fra uge til uge.
Se alle

Har du spørgsmål?

Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

Vores åbningstider er mandag - onsdag fra kl. 8.30 - 15.00, torsdag 8.30 - 17.00. Fredag 8.30 - 13.30.

phone_callbackFå et opkald
Eller

phone31 63 66 00

mailpost@kost.dk

mail sikkermail@kost.dk