Ernæringsuge
Fagblad 7, 2021

Vær opmærksom på, at denne artikel er mere end to år gammel

Ernæringsstøtte nedsætter indlagte kræftpatienters risiko for at dø

Ernæringsuge: Individuel ernæringsstøtte skal have langt højere prioritet, mener klinisk professor Henrik Højgaard Rasmussen. Stort studie om kræftpatienter og ernæring konkluderer nemlig, at individualiseret ernæringsstøtte nedsætter kræftpatienters risiko for at dø med op mod 40 procent.

Det kan have voldsomme konsekvenser, hvis en kræftpatient taber sig og samtidig ikke bliver behandlet for sit vægttab. Sådan lyder konklusionen i et nyt stort studie ved navn EFFORT publiceret i Annals of Oncology, hvor schweiziske forskere har undersøgt kræftpatienters dødelighed inden for 30 dage. Den ene gruppe fik individualiseret ernæringsstøtte − den anden gruppe fik almindelig hospitalskost.

I løbet af de 30 dage døde 19,9 procent af dem, der fik almindelig hospitalskost, hvorimod 14,1 procent af de patienter, der fik individualiseret ernæringsstøtte, døde. Ernæringsstøtten forbedrede også funktionelle resultater og livskvalitetsmål signifikant.

− Det er altså en reduceret dødelighed på næsten 40 procent. Ethvert medicinsk præparat, som kunne nedsætte dødeligheden med 40 procent, ville jo være epokegørende og straks blive taget i brug, konkluderer Henrik Højgaard Rasmussen, der er klinisk professor og leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme på Aalborg Universitetshospital. Igennem mange år har han beskæftiget sig med og forsket i kræftpatienters ernæring og har længe set skriften på væggen − men først nu ser vi et så stort og grundigt studie om individuel ernæringsstøtte.

− Indtil nu har vi kun set små undersøgelser inden for kræft og ernæring, hvilket har gjort det svært at konkludere noget. Årsagen skal findes i, at medicinalfirmaer ikke har så stor interesse i koststudier − men fokuserer mere på medicinske studier. Her er der tale om den største undersøgelse nogensinde af i alt 506 kræftpatienter i ernæringsrisiko i forskellige stadier. Det er noget af en milepæl inden for kræft og ernæring, forklarer Henrik Højgaard Rasmussen og tilføjer, at man i undersøgelsen har brugt et dansk screeningsværktøj for ernæringsmæssig risiko (NRS - 2002).

− Screeningsværktøjet i verdens største studie viser, at hvis man finder dem i ernæringsmæssig risiko ved hjælp af det her simple instrument og behandler dem med individuel ernæringsstøtte, så har det en effekt, siger han.

Hver tredje er underernæret

Underernæring er et stort problem blandt kræftpatienter. Omkring 30 procent af patienter med cancer er underernærede, men hyppigheden kan variere fra 20 til 80 procent afhængigt af blandt andet kræfttypen, og hvor i behandlingen patienten befinder sig. Det skyldes oftest høj risiko for tab af appetit (tumorafledt cytokin-frigivelse) og bivirkninger af kræftbehandling, der forstyrrer appetitten og normal madindtagelse.

Derudover viser det sig, at når kræftpatienter bliver indlagt på et hospital, så har de høj risiko for yderligere forringelse af ernæringsstatus. Det skyldes blandt andet faste forud for diagnostiske undersøgelser, behandlingsbivirkninger og en ikke-optimal ernæringsstøtte.

− Underernæring er et stort problem. Det er forbundet med højere dødelighed, nedsat funktionsstatus og længere hospitalsophold. Derfor skal individuel ernæringsstøtte have langt højere prioritet, siger Henrik Højgaard Rasmussen og henviser til, at det blandt andet handler om at få patienten sat i behandling så tidligt i forløbet som muligt.

− Jo hurtigere vi får sat ind, jo bedre. Det betyder, at patienten skal have individuel ernæringsvejledning fra dag ét. Formentlig mens undersøgelserne stadig står på, og inden den endelige diagnose er stillet. For pludselig er man langt henne i forløbet, og så har patienterne allerede tabt sig, siger han. Et vigtigt perspektiv, som også Sundhedsstyrelsen støtter op om. De er netop på vej med nye retningslinjer for at opspore og behandle patienter med underernæring både på hospitaler, i kommuner og almen praksis. Her er det vigtigt, at alle patienter bliver screenet for ernæringsrisiko, at de bliver udredt for årsager til ernæringsrisiko, og at der bliver iværksat en ernæringsbehandling, som kan bestå af vejledning ved klinisk diætist i energi- og proteinrige måltider eventuelt suppleret med kosttilskud (energi-proteindrikke), eller hvis dette ikke er tilstrækkeligt, at patienterne suppleres med sonde- eller parenteral ernæring. Ernæringstilstanden skal følges gennem de forskellige sektorer fra hospital og ambulatorium til kommune og almen praksis − f.eks. med kontrol af vægt og vurdering af kostindtaget.

− En stor del af behandlingen af kræft foregår i dag ambulant. Her kan der være forvirring omkring, hvor patienten skal henvende sig for at få vejledning − er det kommunen, den praktiserende læge eller sygehuset, der står med ansvaret her? Der skal være en klar procedure for, hvem der gør hvad, udtaler Henrik Højgaard Rasmussen, der ser et bedre samarbejde på tværs af fag som en del af løsningen.

− Samlet set skal vi have et bedre tværfagligt samarbejde omkring patientens ernæring mellem læger, sygeplejersker og diætister. At vi arbejder sammen som team, er meget afgørende, tror jeg, siger han og understreger, at det vil kræve flere sygeplejersker og diætister at give patienterne den individuelle ernæringsstøtte, som de har brug for.

− Kost og ernæring skal fylde langt mere. For hvis man mener, at kræftbehandling kun består af medicin, så tager man fejl. Det er en stor misforståelse, og det er det her studie med til at understrege, siger han og konkluderer, at det her er et stort skridt på vejen til at nedbringe dødeligheden inden for kræft.

Fakta

Vigtige pointer i EFFORT-studiet:

•  Screening af underernæring ved indlæggelse på hospitalet efterfulgt af en individualiseret ernæringsstøttestrategi i denne sårbare patientpopulation er vigtig.

•  Individuel ernæringsstøtte til patienter i ernæringsrisiko kan forbedre funktionsniveauet og livskvaliteten og nedsætte dødeligheden.

•  Multiprofessionel og tværfaglig behandling af kræftpatienter skal prioriteres.

Hvad siger kræftpatienterne selv?

Vi har spurgt sundhedsfaglig konsulent i Kræftens Bekæmpelse Mette Lemser.
Hun kigger på de tal og tilbagemeldinger, som de får fra kræftpatienter vedrørende  ernæringsindsatsen i sundhedsvæsnet.

Oplever Kræftens Bekæmpelse, at der er kræftpatienter, der ikke får hjælp til tiltag omkring ernæring?

Ja, på Kræftlinjen bliver vi ofte kontaktet af kræftpatienter, som har brug for ernæringsvejledning. De kontakter os i alle dele af deres kræftforløb. Det er både i udredningsperioden, inden diagnosen er stillet, i behandlingsforløbet, samt efter at behandlingsforløbet er afsluttet. Udfordringerne med at spise kan føre til store vægttab og specielt, når udredningsforløbet trækker ud i mange uger og måneder, og hvor kræften sidder i de indre organer. Her kan nogle kræftpatienter opleve et større vægttab, uden at de får talt i tilstrækkelig grad med sundhedsprofessionelle om det og får hjælp til at håndtere det. Vi ved også, at nogle kræftpatienter oplever ernæringsmæssige udfordringer, når de er i behandlingsforløb på sygehus. Dog oplever de her, at de sundhedsprofessionelle oftere har talt med dem om deres behov for hjælp til ernæring end i opfølgningsfasen.

Når selve behandlingen er afsluttet, bliver nogle kræftpatienter henvist til rehabilitering ude i kommunerne. Her ved vi, at tilbuddene kan variere kommunerne imellem, og det er for eksempel ikke alle kommuner, der har tilbud om diætistvejledning. Vi ved også, at nogle kræftpatienter oplever det utrygt og mangler information ved afslutningen af et behandlingsforløb på sygehus og derefter føler, de har ansvaret for det videre forløb. Her er der risiko for, at kræftpatienter bliver “tabt mellem to stole” og dermed ikke får den rette hjælp.

Hvad ser I som løsning på det her problem?

Det er vigtigt, at vi har de rigtige kompetencer til rådighed ude på afdelingerne, og at patienternes ernæringsbehov systematisk bliver vurderet.

Derudover er det vigtigt, at overgangen fra hospital til kommune fungerer godt. Det kræver, at det tværsektorielle samarbejde bliver styrket, så det ikke er patienten, der står med ansvaret for det videre forløb. Derudover er der forskel på de tilbud, som kommunerne tilbyder − det skal der være langt mere struktur på. Et vigtigt element er også at få pårørende inddraget i langt højere grad.

Fakta

Kræftens Bekæmpelses barometerundersøgelse:

•  Hver tiende kræftpatient oplever vægtændring/underernæring efter afslutning på sygehus.

•  Kræftpatienterne oplever, at en sundhedsprofessionel på sygehuset langt oftere har talt med dem om deres behov for hjælp til kost/ernæring under behandlingsforløbet
(55 procent) og i mindre grad i opfølgningsforløbet (24 procent).

•  Hver tredje kræftpatient har haft et behov for hjælp til at undgå uhensigtsmæssig vægtændring eller underernæring, og blandt dem, der havde behov, har 63 procent i mindre grad eller slet ikke fået hjælp til dette.

•  På spørgsmålet: “Har du, efter at behandlingen på sygehuset blev afsluttet, fået den hjælp, du har haft behov for i forhold til at undgå uhensigtsmæssig vægtændring/underernæring?” svarer 14 procent ja, i høj grad, og 23 procent svarer i nogen grad, 18 procent svarer i mindre grad, og 45 procent svarer nej, slet ikke.

Systematisk ernæringsbehandling kan redde mange patienter

På Hospitalsenheden Vest indfører de systematisk ernæringsbehandling − og de starter blandt andet på kræftafdelingen. Desværre får ikke alle de indlagte kræftpatienter nok at spise. Med systematiseret ernæringsbehandling kan vi sikre, at langt flere får dækket deres behov, lyder det fra Lone Viggers, ernæringschef.

-Helt ærligt, der har ikke været nok fokus på at sikre, at vores indlagte patienter får nok at spise, siger Lone Viggers, der er ernæringschef i Hospitalsenheden Vest, og henviser til både kræftpatienter og alle andre patienter i ernæringsrisiko. I det vestjyske har det længe været et ønske at indføre systematiseret ernæringsbehandling til alle patienter i ernæringsrisiko. De starter på udvalgte afdelinger, herunder kræftafdelingen, fordi der her er mange underernærede patienter.

− Kun omkring en tredjedel af vores indlagte patienter bliver ernæringsscreenet. Omkring 40-60 procent af indlagte patienter er i risiko for underernæring, og kun en lille del af dem bliver ernæringsbehandlet. Og jeg har desværre ingen grund til at tro, at det ser bedre ud andre steder. Det er utilfredsstillende og kalder på, at vi gør noget ved problemet, understreger Lone Viggers.

Derfor er de nu godt i gang med at planlægge, hvordan systematisk ernæringsbehandling af kræftpatienter i ernæringsrisiko kan indføres på Hospitalsenheden Vest. Det systematiske består i, at alle patienter i ernæringsrisiko tilbydes ernæringsbehandling, at de kommer i gang med det samme, og at der følges op på planen.

− Indtil nu har vi ikke kendt til ernæringstilstanden hos cirka 70 procent af vores patienter. Derfor er første skridt at screene alle, der bliver indlagt på hospitalet, for underernæring og på den måde finde ud af, hvem der har behov for ernæringsbehandling, fortæller Kirstine Guld Frederiksen, der er klinisk diætist og cand.scient. i klinisk ernæring. Hun er en af de kliniske diætister, der er i gang med at indføre det nye tiltag på kræftafdelingen − og forventningerne er høje. 

−  Når vi har fundet de patienter, der har behov for ernæringsbehandling, skal vi gøre noget ved det. De skal have en individualiseret plan for deres ernæring. Vi håber jo på, at det her vil hjælpe patienterne til at blive ernæret optimalt. Hvis vi kan bedre patientens ernæringstilstand, vil det gøre patienten bedre i stand til at tage imod den medicinske behandling, og det mindsker risikoen for komplikationer markant, forklarer Kirstine Guld Frederiksen. Ud over ernæringsscreening og en plan for ernæringen, som løbende skal monitoreres og justeres, så er en del af den systematiserede ernæringsindsats, at den mad, patienterne får, både tilfredsstiller patientens behov for næringsstoffer og præferencer, og at de kan få maden, når de har lyst, og ikke kun på bestemte tidspunkter.

− Kemobehandlinger er hårde for kroppen, og mange døjer med ernæringssymptomer som blandt andet smagsforandringer, kvalme, diarré og synkebesvær. Det er selvfølgelig noget, vi skal tage højde for, når vi laver en plan for patientens ernæring, forklarer Kirstine Guld Frederiksen.

Jo før jo bedre
Indtil nu har patienter i ernæringsmæssig risiko skullet have en henvisning til en klinisk diætist. Men det er der lavet om på nu, hvor den systematiserede ernæringsbehandling bliver indført på kræftafdelingen i Hospitalsenheden Vest:

− Kræftpatienten kommer tit for sent i gang med en målrettet ernæringsindsats. Mange gange bliver de først henvist til en klinisk diætist, når de har tabt sig så meget, at de ikke kan modtage mere behandling. Og det er naturligvis alt for sent, siger Kirstine Guld Frederiksen og fortsætter:

− Vi skal som kliniske diætister være en naturlig del af det team i afdelingen, som behandler patienten. Alle patienter i ernæringsrisiko bliver helt automatisk tilset af en klinisk diætist. Det er et vigtigt og meget stort skridt.

Og selvom det kan lyde som en proces, der kræver både flere ressourcer og midler i en i forvejen økonomisk presset hospitalsverden, så er forventningerne faktisk, at det bliver nettobesparende.

−Desværre får ikke alle de indlagte kræftpatienter nok at spise. Med systematiseret ernæringsbehandling kan vi sikre, at langt flere får dækket deres behov, fortæller Lone Viggers og henviser til et studie fra blandt andet Schweiz, der viser, at det ikke er dyrere at sikre patienter i ernæringsrisiko systematisk ernæringsbehandling. Samme undersøgelse har vist, at patienternes livskvalitet øges, og at både sygelighed og dødelighed nedsættes.

I Hospitalsenheden Vest er de overbeviste om, at det gør en forskel for patienten, når ernæringstilstanden bliver optimeret, og de håber på, at det kan udbredes til resten af enhedens afdelinger − og til resten af landet.

− Det handler om at se det store billede her. Som kliniske diætister ser vi, at den rette ernæringsbehandling hjælper patienter hver eneste dag. Og kemoterapi er jo en dyr behandling. Og sagt på en lidt fræk måde, så er det lidt formålsløst med så dyr en behandling, hvis vi bare lader vores patienter dø af underernæring, understreger Kirstine Guld Frederiksen og tilføjer:

− Vi håber virkelig på, at det her kan vise vejen. Og at de kliniske diætister på de forskellige afdelinger i hele landet, får nogle gode argumenter for, hvorfor vi skal gøre det her.

Det er ikke nyt for de kliniske diætister, at ernæringsbehandling har en stor effekt på underernærede patienter og patienter i ernæringsrisiko. Men det er vigtigt, at de relativt få kliniske diætister ude på afdelingerne får råbt op og gør opmærksom på det her problem.

− En sygeplejerske er superdygtig til at pleje patienterne, en læge er superdygtig til at behandle patienter med medicin og kirurgi, og den kliniske diætist er superdygtig til ernæringsbehandling. Derfor er vi som faggruppe helt afhængige af, at vi selv kommer på banen og siger, at vi kan løse den her opgave, understreger Lone Viggers.

Fakta

Sådan ser den systematiserede ernæringsplan ud på Hospitalsenheden Vest:

•  Plejepersonalet på kræftafdelingen ernæringsscreener alle patienter over 18 år og i ikke-terminale forløb.

•  Patientens data bliver sat ind på en computerstyret liste til den kliniske diætist.

•  Alle de patienter, der er i ernæringsmæssig risiko, får lavet en ernæringsmæssig udredning og stillet en ernæringsdiagnose.

•  Den kliniske diætist laver en plan for ernæringen med mål for behandlingen.

•  Den kliniske diætist følger op på patientens ernæring efter 24-48 timer, og indtil patienten skal hjem, hvorefter der bliver lavet et oplæg til udskrivelsen, så patienten eller hjemmesygeplejersken ved, hvad de skal gøre. Et forløb, der startes tidligt op − og følges helt til dørs.

•  Menukort på afdelingen er også en vigtig del af planen. Det er testet af kræftpatienter. Der er flere forskellige valgmuligheder på menukortet og fleksibilitet i forhold til spisetidspunkt.

 

Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

Har du spørgsmål?

Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.