Coronaen har fået skovlen under Aalborgs skoleboder
Fagblad 4, 2021

Susie Skov [ TEKST ] Ritzau/Scanpix [ FOTO ]

Coronaen har fået skovlen under Aalborgs skoleboder

Skolemad: Skolebestyrelser i Aalborg Kommune skærer i adgangen til nærende måltider i skoletiden.

Kost og Ernæringsforbundets regionsformand i Nordjylland, Marian Aagaard, frygter, at det i sidste ende går ud over børn fra ressourcesvage hjem. Hendes bekymringer bliver bakket op af forsker.

Da corona lukkede landets folkeskoler, blev mange skoleboder sat på standby. Nu hvor eleverne løbende vender tilbage, burde børnenes adgang til sund og nærende mad følge med. Men det ser den ikke ud til at gøre i Aalborg Kommune, hvor Kost og Ernæringsforbundet med stor alvor registrerer, at adskillige skolebestyrelser har ændret væsentligt på skolebodernes tilbud og indhold.

Kost og Ernæringsforbundets regionsformand i Nordjylland, Marian Aagaard, er bekymret, og bekymringen omhandler især de børn i de aalborgensiske folkeskoler, som har brug for hjælp til vejen til ordentlig mad − altså den sunde og nærende slags.

− Børnene på skolerne har fortsat ikke fuld adgang til skoleboderne. Man begrunder det med, at det ikke er rentabelt, da skolerne ikke har helt åbent. Man kigger kun på økonomi og ikke på de elever, man svigter, konstaterer Marian Aagaard.

Problematikken er blevet rejst over for flere skoleledere, hvorfra det lyder, at man har allieret sig med diverse takeawayordninger. Adskillige steder er det sådan, at en elev dagen før kan bestille sin mad til dagen efter. Det kan eksempelvis være en sandwich fra det lokale supermarked.

− Men det løser ikke problemet i forhold til de
familier uden mange ressourcer, som ikke har råd til takeawaymad. Og det er også et problem at bestille sandwich fra et supermarked, hvor der ikke er krav om ernæring. Det går ud over ligheden i sundhed, siger formanden.

Intet svar fra borgmesteren

I efteråret kontaktede Kost og Ernæringsforbundet Mads Rune Jørgensen, der er direktør for skolerne i Aalborg Kommune, samt daværende skolerådmand Tina French Nielsen (V). Herfra lød svaret, at man ikke havde lukket skoleboderne ned, men at der nu var andre tilbud om skolemad. Altså at der eksisterede et skolemadstilbud.

Dialogen med embedsmandsværket og den politiske repræsentant gav altså ikke et større udbytte end ovenstående svar. Skruen blev strammet i forbindelse med anden nedlukning op mod jul, så det glædede Marian Aagaard, da viceborgmester og medlem af Aalborg Kommunes skoleudvalg Kristoffer Hjort Storm (DF) kaldte til kamp mod usund skolemad. Det skete i form af nedsættelsen af et udvalg, som skulle have fokus på emnet.

− Udvalget har haft sit første møde, men intet er politisk besluttet. Og samtidig er medarbejderne i flere skoleboder sat ned i tid, fortæller Marian Aagaard.

Hun har kendskab til medlemmer, som har fået besked om kun at arbejde i 25 timer om ugen − og som i stedet for hjemmelavet mad skal servere pizzasnegle og præfabrikeret mad.

Alt i alt fik det Kost og Ernæringsforbundet til i samarbejde med 3F og FOA at sende et brev til borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) i april måned. Her fremhæver de tre forbund, at skolebodernes nedsatte tid og lukninger har konsekvenser for forbundenes medlemmer, men også at mange elever risikerer ikke at få den rette næring til at komme igennem skoledagene.

Borgmester Thomas Kastrup-Larsen har ikke svaret på brevet ved redaktionens afslutning. Så lige nu svæver skolebodernes fremtid i vinden.

− Som det er nu, accepterer man i Aalborg Kommune pizzasnegle og ulødig kost i skoleboderne. Men det er svært, for det er de forældre uden mange ressourcer, der skal råbe op. Og det er dem, som ikke har overskuddet. Det bekymrer mig, at selve beslutningen om at lukke en skolebod eller at prioritere anderledes ligger i skolebestyrelsen. Og her er det ofte de stærkeste forældre, der sidder. Jeg synes ikke, der tages vare om de sårbare elever, hvis forældre ikke har råd til at bestille eksempelvis sandwich fra et supermarked. Jeg er bekymret over, at der ikke er nogen retningslinjer for området, forklarer Marian Aagaard.

− Det er, som om skoleboderne har været et besværligt appendiks, som kostede penge, og som man har fået skovlen under i forbindelse med coronapandemien, siger hun.

Forsker: Skolemaden er politikernes ansvar

Det er skolebestyrelsen, som planlægger, hvordan den respektive skolebod skal drives, og der er ikke nødvendigvis en politik for, hvad der må sælges i skoleboden. Men den holder ikke. Det fortæller Dorte Ruge, lektor, ph.d. og seniorforsker ved Center for Anvendt Skoleforskning ved UCL i Odense.

Hun henviser til folkeskolelovens paragraf 40, stk. 2, punkt 7. Her står, at “Frivillige madordninger, herunder madordninger i skolefritidsordninger. Kommunalbestyrelsen beslutter, om madordningerne etableres med fuld forældrebetaling eller gennem kommunale tilskud med hel eller delvis fri forplejning, og kan fastsætte nærmere rammer for ordningerne.”

Dorte Ruge forklarer, at hele paragraffen omhandler kommunalbestyrelsen. Det er frivilligt for forældrene − ikke for kommunalbestyrelsen.

− Det er kommunalbestyrelsen, der skal fastsætte rammerne. Hvis man beslutter at lukke eksisterende skoleboder, er spørgsmålet, hvad der kommer i stedet. Det, jeg kan frygte, er, at man åbner op for fast food-industrien, siger hun.

Hun fremhæver, at det eksempelvis kan være i form af bokse med mad, hvortil skoleeleven får adgang med et kort.

− Det vil øge uligheden. For hvem har råd til at bruge det? Det er vigtigt, at en voksen har ansvar for skolebarnets mad. En kommunalbestyrelse har pligt til at sørge for en madordning. Jeg mener heller ikke, det er ansvarligt i forhold til Fødevarestyrelsens anbefalinger, hvis man blot siger, at fylder maden i barnets mave, så er det fint, mener Dorte Ruge.

Hun fortæller, at internationale undersøgelser, som løbende måler børns evne til at læse, viser, at mange børn er sultne, når de ankommer til skolen, og at sultne børn klarer sig dårligt i forhold til læsning.

− Herudover viser skolebørnsundersøgelserne, at børn fra udsatte familier viser øget ulighed i forhold til sundhed og madvaner. Og ulighed i sundhed og uddannelse følges ofte ad.

Kan ikke love flere penge til skoleboderne

Jan Nymark Thaysen (V), rådmand for Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune, mener godt, man kan have forståelse for, at skolebestyrelserne har valgt at nedprioritere skoleboderne i forbindelse med coronasituationen. For det handler om kunder i butikken.

− Det hele kører stadig efter vores nødundervisningsprogram. Det er jo lidt noget rod i øjeblikket, og skolerne har gjort det på forskellig vis. Der er meget forskel på skolerne i Aalborg − i forhold til ,hvor store de er, og hvilke faciliteter de har til rådighed, hvem der laver maden selv, og hvem der bestiller nogle sandwich udefra, siger han.

Rådmanden fortæller, at man rigtignok er i gang med en midtvejsevaluering af kommunens skolemadspolitik.

− Der har vi det hele op til revision. Vi har talt meget skolemad siden sidste budget. Vi ved udmærket godt, at det er et spørgsmål om økonomi på de enkelte skoler. Det ligger jo hos den enkelte skoleleder og skolebestyrelse at finde ud af, hvordan de vil gøre dette her, forklarer Jan Nymark Thaysen og tilføjer, at undersøgelser har vist, at cirka 25 procent af eleverne benytter sig af skoleboderne.

− Man skal op på en rimelig stor volumen, før det kan bære sig selv og løber rundt. Nu har corona jo gjort sit til, at billedet af, hvad der kan lade sig gøre, er totalt mudret, siger han.

Jan Nymark Thaysen er sikker på, at der vil komme et oplæg fra forvaltningen i forbindelse med budgettet for kommende år.

− Man vil måske sætte en pulje af til at få genstartet nogle af tilbuddene rundtomkring. Det er en dialog, vi prøver at have med alle skolebestyrelserne. Men der skal måske noget mere til, for det, vi hører fra skolebestyrelserne, er, at de mangler forældreopbakning. Vi skal måske ved oplysning gøre forældrene opmærksomme på, at de har en enorm rolle i forhold til skolemaden, mener han.

Problemet kan også være, at børn fra ressourcesvage familier måske ikke har råd til det?

− Det er jo en multifunktionel problemstilling, og den har vi også haft fokus på. Men vi skal blive klogere på hvorfor og finde ud af, hvor mange der ikke får noget at spise på grund af økonomi.

Jan Nymark Thaysen fortæller, at han har kendskab til steder, hvor den manglende opbakning gør, at mad ikke bliver solgt.

− Vi anerkender til fulde vigtigheden af, at eleverne får sund og nærende kost. Men der er mange vinkler af dette her, vi skal have styr på, siger han.

Når så meget som muligt er afklaret, kommer det næste: en genstartspulje.

− I forhold til corona er der mange pakker og puljer til at få det hele i gang, og har vi måske i systemet nogle penge, som vi kan bruge til det? Det er det næste. Vi er kun lige begyndt at snakke budget, så vi har ikke overblikket endnu.

Så du kan endnu ikke sige, om en del af den nye skolemadspolitik bliver, at der kommer flere penge til skoleboderne?

− Det kan jeg ikke endnu. Men jeg er sikker på, at det bliver et emne under budgetdrøftelserne. Der er ingen i Skoleudvalget, som har sagt, at de ikke finder dette her interessant. Hvis det viser sig, at det vil have en positiv effekt, hvis vi smider nogle penge i en pulje − så tror jeg da også, vi kan samle os om det. Men det er så tidligt endnu, så jeg tør ikke love noget. Men jeg kan sige så meget, at det er noget, vi har fuldt fokus på, siger rådmanden.

 

Fakta:

Frokost i skolen

•  Sund mad kombineret med gode måltidsrammer muliggør sunde madvaner, som på flere måder har en positiv betydning for elevers læringsforudsætninger.

•  Madordninger giver elever lyst til at smage flere forskellige madvarer end madpakker.

•  For lidt mad medfører manglende energi, koncentration og opmærksomhedsudholdenhed.

 

Kilde: Stovgaard, M. et Al.: Rammer for mad og måltider i skolen

 

Fakta:

Frokost i skolen

Fødevarestyrelsens anbefalinger danner grundlag for følgende principper for skolemad på Aalborg Kommunes skoler.

1. Varieret udbud: Skolemadstilbud bør variere udbuddet og tilberedningen af sunde måltider fra dag til dag. Tilbyd en fiskeret mindst en gang om ugen, inddrag årstidens grøntsager, og kom altid kartofler, ris, pasta, brød eller lignende i menuerne. Vælg især fuldkornsprodukter. Tag hensyn til vegetarer, diabetikere og den kulturelle mangfoldighed.

2. Drikkevarer: Børn bør få dækket ca. halvdelen af deres væskebehov i skoletiden. Sørg for, at der er nem og fri adgang til koldt postevand, hvor børnene spiser og andre steder på skolen. Tilsæt gerne f.eks. citronsaft, mynte eller citronmelisse til vandet. Sælg mager mælk, og undgå juice i madordningen.

3. Supplerende frugt og grønt: Det er vigtigt, at børn får grønt og frugt til alle måltider. Lad grønt og frugt indgå i alle menutilbud, sælg udskåret frugt i små poser, og tilbyd salatbar som supplement. Brug f.eks. blendede grøntsager i sovse og supper.

Kilde: Aalborg Kommune

Uddannelse

Endnu en portion penge til de studerende

Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier har afsat 100 mio. kr. til en genstart af det gode studieliv.
Mundbind corona

Hvem skal stadig bære mundbind?

I takt med at smitten falder og flere bliver vaccineret, lempes også brugen af mundbind i sundhedsvæsenet.
Månedens opskrift

Månedens opskrift: Guldnål-ret

Julie Høyer Rasmussen har lavet månedens opskrifter, der også kan findes på hendes blog, gastromor.dk.
Se alle

Har du spørgsmål?

Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

Vores åbningstider er mandag - onsdag fra kl. 8.30 - 15.00, torsdag 8.30 - 17.00. Fredag 8.30 - 13.30.

phone_callbackFå et opkald
Eller

phone31 63 66 00

mailpost@kost.dk

mail sikkermail@kost.dk