Sundhed
Fagblad 3, 2021

Jeannette Ulnits [ TEKST ] Privat [ FOTO ]

Corona er en skygge på studietiden

Det seneste år har påvirket alles hverdag. For de studerende har det ikke bare været dagligdagen, der er blevet hårdt ramt. Tanker om fremtiden er også påvirket af corona, og mange studerende frygter, at kvaliteten af deres uddannelse er blevet forringet. Vi har talt med nogle af dem, der er påvirket af nedlukningen, om hvad det gør ved ens studietid, at alt socialt samvær må aflyses, undervisning rykkes over på Teams, og praktikforløb annulleres. 

Fakta:

Faglig udvikling

Seks ud af ti studerende på videregående uddannelser vurderer, at deres faglige udvikling er dårligere med online-undervisning end normalt. Underviserne oplever også et fald i kvaliteten.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Online-under- visning dræber motivationen

Søren Christiansen, 40 år, bor i Haderslev og studerer til klinisk diætist. Han er i gang med næstsidste semester af uddannelsen til professionsbachelor i Ernæring og Sundhed på UC Syd i Haderslev.

Søren Christiansens studieliv på sjette semester bag skærmen i et nedlukket Danmark har været “ned ad bakke”. Han er ikke bekymret for praksisdelen af sin uddannelse, men er grundig træt af online-undervisning.

− Praksis skal jeg nok håndtere til den tid. Som lidt ældre studerende har jeg erfaring og er generelt tilfreds med alle mine praktikforløb.

Han ser det også som en stor fordel at have mere end to år som studerende bag sig, da corona kom til Danmark. Så han var positiv de første tre-fire måneder efter nedlukningen.

Som en indsat med fodlænke

I dag er hans tålmodighed væk, og han “er ved at blive bims” af at sidde foran en skærm.

− Undervisningsvisningsforløb online er anstrengende og pacificerende. På grund af headsettet kan jeg kun bevæge mig halvanden meter væk fra skærmen, så jeg føler mig som en indsat med fodlænke. Det er stressende at være monitoreret i timevis med et spejl på mig selv, men jeg gør det af hensyn til de andre. En del slukker for web-cam, så vi andre må tale til en sort skærm uden mulighed for at kunne mundaflæse, forklarer han.

Søren Christiansen glæder sig til næste semester, hvor han kan koncentrere sig om sin bacheloropgave uden de mange timers online-undervisning.

− Min forberedelse ved selvstudie har ikke været optimal, fordi jeg lærer bedst ved fysisk undervisning. Uden det falder min motivation og engagement. Det er svært at trives uden samværet med andre, og jeg savner mit job som fitness-træner. Lige nu er den største glæde at gå i Netto og konstatere, at menneskeheden stadig findes, griner han.

Min faglighed kunne være blevet højere

Julie Davgaard, 23 år, bor i Horsens og studerer på sjette semester på VIA University College i Aarhus N. Hendes uddannelse som professionsbachelor i Ernæring og Sundhed er med toningen Sundhedsfremme og Forebyggelse.

Da corona i marts 2020 tog førergreb på Danmark, var Julie Davgaard i gang med sit fjerde semester på VIA University College i Aarhus N. I dag er hun i midten af sjette semester og taknemmelig for sin studieerfaring fra før sorona.

Studiets komprimerede fjernundervisning gør Julie Davgaard lige så træt, passiv og ukoncentreret som de fleste andre. Det er imidlertid hendes praksis-erfaring, der har lidt mest under nedlukningen, mener hun. 

− Det bekymrer mig, at jeg ikke får øvet mig nok i at være ekstrovert og i kontakt med mennesker. Mit uddannelsesmæssige fokus er bl.a. på ældre, fysisk aktivitet og kostvejledning, så jeg skal jo kunne tage kontakten og arbejde med alle slags mennesker, siger hun.

Restriktioner amputerer praktikken

Julie Davgaard fortæller, at hun skulle have haft flere formidlingsopgaver, bl.a. til ældre. Desuden er vaccineplanen rykket frem flere gange − sammen med forlængelse af restriktionerne. Det er derfor uvist, om hun overhovedet når at få erfaring med fysisk aktivitet med ældre.

I hendes sidste praktik var det ikke muligt at få faglig sparring, og hun ved ikke, om det bliver bedre i den kommende. Her skal hun blandt andet trænes i at holde foredrag om kostoptimering for de ældre og for borgere med type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom. Foredrag, der skal holdes ved fysisk tilstedeværelse, da ældre på sundhedscentrene oftest ikke er online. Men er forsamlingsforbuddet til den tid stadig på ganske få personer, vil Julie Davgaards læring yderligere begrænses, fortæller hun.

− Jeg frygter et scenarie, hvor jeg får problemer med at koble praksis på min teori. Det har corona jo nærmest gjort umuligt. Kvaliteten af min praktik betyder, at jeg ikke føler mig godt nok klædt på til eksamen og mit fremtidige arbejdsliv, siger hun.

Jeg er ikke “på” som før

Stine Nielsen, 21 år, bor i Slagelse og læser til professionsbachelor på Campus Slagelse. Hun går
på andet semester og har endnu ikke valgt sin uddannelses toning.

Stine Nielsen begyndte sin uddannelse i september 2020. Hun har været fjernundervist det meste af tiden og har kun været på skolen i få uger. 

− Første semester nåede vi at få fire uger sammen, så vi føler os som et hold. I andet semester er vi blevet slået sammen med et andet hold, som vi på grund af restriktioner ikke kunne blive introduceret for. Det er ærgerligt, for gruppearbejdet er oftest i studiegrupper, vi selv sætter sammen. Vi glemmer at tænke de nye med, for man er jo sammen med dem, man i forvejen kender og snakker med, siger hun.

Stine Nielsen regner ikke med, at nedlukningen kommer til at spille en større rolle for hendes faglighed som færdiguddannet. Hun fortæller, at dels sikrer hendes selvdisciplin, at hun gør det, der skal gøres, dels vender man i undervisningen flere gange tilbage til allerede gennemgået stof.   

Mangler erfaring i at lære alene

En af hendes udfordringer som ny studerende er, at hun ikke har erfaring med at tilegne sig læring alene. 

 − At lære gennem selvstudie kræver en masse studieerfaring med forskellige typer undervisning, så man har et fundament for at finde sin egen bedste læringsmetode. Jeg kan godt mærke, at jeg ikke har den erfaring. Fjernundervisning bliver dog nok aldrig optimalt for mig. Jeg skal hanke op i mig selv oftere og har svært ved at koncentrere mig. Jeg er bare ikke “på” på samme måde som i et fysisk undervisningslokale.

Stine Nielsen oplever ellers, at underviserne gør, hvad de kan for at få den digitale fjernundervisning til at fungere bedre.

− Vi har haft nogle gode snakke og evalueringer af undervisningen med underviserne. Jeg synes, at nogle af dem er vokset med opgaven. De gode undervisere lægger mange pauser ind, er kreative og inddrager os. Når de lytter og tager vores råd til efterretning, kan jeg bedre finde koncentrationen igen, siger hun.    

 

Vi rækker ud til de studerende

Efter et år med restriktioner er mange studerende bekymrede for kvaliteten af deres uddannelse. På VIA University College i Aarhus vil man efter genåbningen undersøge behovet for at række ud med særlige indsatser til dem, der har brug for det, siger uddannelsesleder. 

Det har været kompromisernes kunst at afvikle særligt den praktiske del af undervisningen under nedlukningen, fortæller Lisbeth Thomsen, uddannelsesleder på VIA University College i Aarhus.

− Vi bekymrer os især for de helt nye studerende, der ikke nåede at blive rystet ordentligt sammen. Efter genåbningen vil vi have særlig fokus på at få dem godt fra start. Herudover føler en del studerende, at de på grund af nedlukningen ikke har fået nok ud af deres praktik. Alle, der skulle i praktik, har været det, men nogle studerende har været nødt til at vælge en anden type praktik, fordi alt lukkede på det område, de havde ønsket sig.

− Det er naturligvis vigtigt, at de studerende kan klare opgaverne i praksis, så herfra vil vi se på, hvor og hvordan vi kan kompensere. Det konkrete indhold af hjælpen er ikke fastlagt endnu, men så snart samfundet genåbner, går vi i gang med at vurdere behovet. En særlig indsats kunne f.eks. være at samle op på den praktiske undervisning til studerende, der har behov for at øve mere, siger Lisbeth Thomsen.

Artiklen er skrevet under nedlukningen. 

Er corona kun et råddent æble i kurven?

Af uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S)

Hvis man skulle være i tvivl om, at det, vi spiser, rent faktisk påvirker os, skal man bare tage en bid af et saftigt æble. Straks fremkalder hjernen billeder af farmors søde æbletærter − eller omvendt begynder maven måske at vende sig, fordi samme æbletærte engang gav dig maveforgiftning. Det er banale eksempler. Men det fortæller meget godt, at det, vi mennesker putter i munden, påvirker os på mange planer. Og hvad er den bedste måde at lære det på? Nok ikke ved at have computeren i skødet og være låst til en digital virkelighed. I har valgt en uddannelse, som er tæt forbundet med praksis og menneskelig interaktion, og situationen, vi er i nu, sætter en stor begrænsning for netop det.

Jeg kender til udfordringerne, for jeg har beskæftiget mig med dem i et år. På Zoommøde efter Zoommøde har jeg vendt og drejet situationen med institutionerne − heriblandt professionshøjskolerne − og de forskellige studenterorganisationer. Hvordan påvirkes I studerende socialt? Hvad med det faglige? Og hvad gør vi med SU’en? I starten talte vi om: “Hvad har vi lært siden i går?” Nu taler vi om: “Hvad har vi lært det seneste år?” Og vi har efterhånden − på godt og ondt − en del viden om, hvad corona betyder for dig som studerende.

20.000 studerende har deltaget i en omfattende undersøgelse om online-undervisning. 60 procent af dem svarer, at de oplever deres faglige udvikling som dårligere med online-undervisning. Så ja, der er noget, som smuldrer mellem hænderne på os i den her tid. Derfor har regeringen og Folketinget netop afsat 100 millioner kroner til ekstra tiltag for afgangsstuderende på praksisrettede uddannelser. Det kunne være til ekstra undervisning, vejledning eller forskudte eksaminer, som forhåbentlig kan give mere ro i maven til de studerende, som bliver færdige i år. Og vi er indstillet på, at der skal flere tiltag til, på tværs af årgange og institutioner, når det handler om såvel faglighed og trivsel som om økonomi.

Af samme grund skylder jeg jer studerende en kæmpe tak. Jeg er virkelig imponeret over, hvor godt vores 260.000 studerende på de videregående uddannelser klarer det. At I holder stand og holder afstand − det har en kæmpe betydning for samfundet. Tak!

Men der er en bestemt bekymring, jeg gerne vil sætte i perspektiv. Jeg hører fra mange studerende, at I frygter at blive så diskvalificererede af krisen, at I bliver kendt som “corona-årgangen”. Den årgang, som arbejdsgiverne helst undgår. Jeg forstår godt bekymringen, men jeg vil gerne tilføje en nuance.

For jeg tror, at vi skal passe på med at se den her tid som noget, der udelukkende er diskvalificerende. Hvis jeg i dag kom til møde hos en bankrådgiver, der havde landet sit første job under finanskrisen, ville jeg tænke: Alle tiders, så har du prøvet lidt af hvert. Der ligger altså en erfaring i at opleve en krisetid. En erfaring, der i al sin enkelthed går ud på at opleve noget på egen krop. I erfarer lige nu, at en sundhedskrise ikke bare er en overskrift i avisen eller en gul bjælke i fjernsynet. I mærker, at den har ægte betydning for ægte mennesker og ægte arbejdspladser. Det er en kvalifikation i sig selv.

Vi skal ikke undervurdere, at der er rådne æbler i kurven. At situationen er skidt. At der skal samles op. Men vi skal heller ikke undervurdere, at arbejdsmarkedet står med åbne arme, når I er færdige. Vores børn skal stadig have næring at køre på, inden rutsjebanen kalder. Patienter skal stadig have hjælp til at tygge maden. Vores elitesvømmere skal stadig vinde guld − takket være din kostplan. Styrken ved din professionsuddannelse er, at du er uddannet til virkeligheden, og det er − om noget − en kompetence, som samfundet har brug for, så vi kan komme ud af krisen.

 

Sundhed

Aarhus vil tilbyde alle skoleelever et varmt måltid

Skolemad: Børn skal kunne få et nærende måltid på alle folkeskoler i Aarhus. Derfor er byrådet i gang med at bygge 16 produktionskøkkener på skoler fr
Sundhed

Dyrt at nægte medarbejder fratrædelsesgodtgørelse

Ændringer i ansættelsesforholdet: Udsigten til fem gange så lang transporttid fik den mangeårige med- arbejder Bettina Sidor til at trække i bremsen,
Sundhed

Gør fortællingen til køkkenets stærkeste krydderi

Nul lyserød glasur: Den gode historie på arbejdspladsen handler ikke om at være positiv a la Ole Henriksen, men om at møde en udfordring og den erfar
Se alle

Har du spørgsmål?

Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

Vores åbningstider er mandag - onsdag fra kl. 8.30 - 15.00, torsdag 8.30 - 17.00. Fredag 8.30 - 13.30.

phone_callbackFå et opkald
Eller

phone31 63 66 00

mailpost@kost.dk

mail sikkermail@kost.dk