
Budgettet for 2024-2025 skal sikre forbundet en bæredygtig økonomi
Kost og Ernæringsforbundets hovedbestyrelse har i løbet af det sidste år arbejdet på at styrke forbundets økonomi, så Kost og Ernæringsforbundet fortsat kan være et stærkt forbund, der leverer god service og rådgivning til medlemmerne.
Kost og Ernæringsforbundet har ligesom resten af samfundet været hårdt ramt af bl.a. de stigende priser, der fulgte med inflationskrisen. Udover prisstigningerne har forbundet også haft en negativ udvikling i medlemstallet, der til dels skyldes, at mange medlemmer går på pension.
Løsningen kan kun findes i fællesskab, og hele Kost og Ernæringsforbundet må bidrage til at sikre økonomien fremadrettet.
Hovedbestyrelsen har derfor besluttet at reducere i sekretariatets lønsum og drift på i alt 3 mio. kr.
I forbundets fem regioner er der fundet besparelser på 600.000 kr.
Det Faglige selskab af Kliniske Diætister skal spare 200.000 kr.
Det sidste indsatsområde er, at hovedbestyrelsen har besluttet at hæve kontingentet med ca. 4 pct. pr. 1. juli 2024 – det svarer til 20 kr. om måneden for et fuldtidsmedlem, mens kontingentet for elever, studerende og pensionister stiger med 5 kr. til 55 kr. pr. måned. Se alle satser her.
Har du spørgsmål?
Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.