Børn og unge interesserer sig i mindre grad for klimavenlig mad

Fire ud af ti børn kan ikke koge et æg, mens drengene deltager mindre i køkkenaktiviteterne sammenlignet med pigerne. Desuden bliver mere end halvdelen af alle børn betegnet som kræsne. Disse er nogle af de observationer, Arla Fonden har gjort i årets analyse af Børn, Unge og Mad (BUM). Arla Fonden har taget initiativ til BUM-analysen for at skabe opmærksomhed om almen maddannelse, madglæde og bæredygtige madvaner blandt børn og unge

Hvis du arrangerer en række med 10 danske børn i alderen 10 til 15 år, vil fire af dem ikke være i stand til at koge et æg. Hvert fjerde barn kan forberede grøntsager, såsom at vaske, skrælle og snitte en gulerod. Ikke desto mindre viser undersøgelsen, at børn generelt har en stærk interesse for madlavning. I BUM 2023 svarede 78 procent af børnene enten "Ja, meget" eller "Ja, lidt" på spørgsmålet om, hvorvidt de kan lide at lave mad. Dog har 23 procent af børnene oplevet at få afslag på at deltage i madlavning i køkkenet, selvom de gerne ville. Børnene er ofte involveret i aktiviteterne omkring madlavning, da otte ud af 10 hjælper med at dække bordet, og syv ud af 10 hjælper med at rydde bordet.

I løbet af en måned har 67 procent af de danske piger i BUM-analysen været involveret i madlavningen derhjemme, enten ved at hakke, snitte, stege, smage eller på anden måde deltage. På den anden side er det tilsvarende tal for drengene kun 56 procent. Cirka hver anden dreng deltager i madlavningen. Der er en forskel på 11 procentpoint mellem de to grupper.

Børnene viser generelt stor glæde ved at lave mad sammen med deres familie og venner. De føler sig i godt humør, har det sjovt, nyder hyggen, har meningsfulde samtaler og får mulighed for at udtrykke deres kreativitet. Dette er i hvert fald de svar, de selv giver, når de bliver spurgt. Ifølge undersøgelsen synes 53 procent af børnene, at de hygger sig, når de laver mad sammen med deres forældre. Halvdelen af børnene svarer, at de har det sjovt, og 44 procent oplever at have meningsfulde samtaler med deres forældre eller søskende, mens de laver mad.

De unges interesse for klima er faldet drastisk på blot tre år. I 2020 mente 43 procent af de unge, at det var "meget vigtigt" eller "vigtigt", at deres familier gjorde en indsats for at leve miljø- og klimavenligt. I år er denne andel kun 25 procent, hvilket er en næsten halvering. Samtidig er antallet af unge, der synes, at det slet ikke er vigtigt, steget fra 4 til 10 procent i samme tidsrum. Derfor er arbejdet udført af medlemmerne af forbundet utrolig vigtig, da det fremmer en normalisering af en klimavenlig og sund kost. Når børn og unge bliver introduceret for klimavenlig og sund mad i institutionerne, hjælper det dem med at udvikle en naturlig tilbøjelighed til at spise på en klimavenlig måde. Derfor er medlemmernes arbejde afgørende, hvis vi ønsker en fremtid, hvor der er en øget fokus på sundere og mere klimavenlig mad.

Hvis der er noget, som forældre kan blive enige om, så er det, at deres børn er kræsne. Denne opfattelse er i hvert fald tydelig, når man ser på tallene vedrørende kræsenhed i årets BUM-undersøgelse. Her angiver 55 procent af børnene, at de er blevet betegnet som kræsne. Dette tal er markant højere end antallet af børn, der aldrig er blevet kaldt kræsne, hvilket kun er 37 procent.

Overstående punkter fra analysen illustrerer vigtigheden af det arbejde som ernæringsprofessionelle udfører hver dag. Ved at eksponere børn og unge for en varieret, sund og klimavenlig kost er forbundets medlemmer med til at påvirke børn og unges  kostvaner.

Læs hele rapporten her.