
Fermentering: En vej til bedre smag og en grønnere fremtid
Er du Ernæring og Sundhedsstuderende eller madnørd, og ønsker du at dykke mere ned fermenteringens forunderlige verden? Vil du åbne dørene til, hvordan fermentering kan bidrage til bedre smag, sundhed og være et led i en mere bæredygtig fremtid? Så tilmeld dig dette spændende oplæg, hvor gastrofysiker Louise Bech Brønnum inviterer os med ind i hendes gastronomiske univers og deler guldkorn og smagsprøver ud, så vi som ernæring og sundhedsstuderende kan udvide vores horisont og gå klogere derfra.
Derfor skal du deltage
Louise Beck Brønnum er Gastrofysiker og født ind i den gastronomiske verden.
Hun skal gøre os klogere på, hvordan fermentering kan spille en afgørende rolle i den grønne omstilling og dermed også for fremtidens smag og sundhed.
Der vil være smagsprøver til at understrege hendes pointer og ikke mindst mulighed for at tage starterkultur med hjem, så du selv kan gå i gang med at fermentere og skabe mere diversitet og smag i dit eget køkken.
Oplægget er for dig der
Oplægget henvender sig primært til ernæring og sundhedsstuderende, dog er alle ernæringsprofessionelle, som ønsker mere viden om fermentering ift. sundhed, smag og bæredygtighed meget velkommen.
Underviser/oplægsholder
Louise er uddannet ingeniør fra Københavns Universitet med speciale inden for kød, og hun har en master i Food Innovation and Health på Københavns Universitet. Med et halvt år på udveksling i Boston, gjorde et intensiv kokkekursus hende klar over at broen mellem gastronomi og gastrofysik var helt unik - især inden for fermentering. Hun har blandt andet været med til at etablere Testkøkkenet og starte det nye Alchemist op på Refshaleøen. Hun har desuden arbejdet for Nordic Food Lab og Smag for Livet inden hun landede hos Kost. I dag er hun partner i Kost Studio, et madudviklingsfirma, som arbejder med produktudvikling og kulturprojekter. Herunder op til flere projekter med fermentering.
Sådan foregår det
Oplægget kommer til at vare 1-1,5 time, inklusiv tid til at stille foredragsholder spørgsmål.
Du er velkommen til at tage noter undervejs, men alle deltagere får tilsendt slides fra oplægget efterfølgende via mail.
Kost og Ernæringsforbundet er meget taknemmelig for at så mange kompetente og interessante mennesker siger ja til at holde oplæg for vores medlemmer. Nogle emner kan dog alene være et udtryk for oplægsholderens egen faglighed og holdning og ikke en, som Kost og Ernæringsforbundet nødvendigvis står på mål for.
Sara Dýrunn Jónsdóttir
Studenterambassadør
Telefon: +45 29 87 32 67
Email: sdj@kost.dk