faglige profiler

Administrativ og operationel ledelse

"I det daglige træffer jeg beslutninger om budgetter og menuplaner og tager ansvar for mine medarbejdere."

Kombinerer ernæringsfaglighed med ledelse

Jeg mestrer både det ernæringsfaglige, samarbejde og operationelle ledelsesopgaver. Det kan enten være i en lille enhed, som for eksempel et plejehjemskøkken med tæt borgerkontakt, eller en stor enhed som et hospitalskøkken, hvor jeg er køkkenchef. Raske, svækkede og syge borgere er i centrum for mit arbejde, og jeg samarbejder både internt i køkkenet og i et tværfagligt lederteam. 

Jeg står for drift, økonomi og administration, og ofte har jeg også personaleledelse med blandt andet mus-samtaler og personaleudvikling. I hverdagen varetager jeg de driftsmæssige ledelsesopgaver vedrørende planlægning, varemodtagelse, madproduktion, udportionering, pakning og distribution. Ud fra for eksempel en mad- og måltidspolitik fastlægger jeg rammer og retningslinjer. Afhængigt af omfanget af drift og service kan jeg tage mig af kvalitetsstyring og egenkontrol samt ernæringsfaglige opgaver som menusammensætning, næringsberegning og specialkost. 

Min styrke er organisering og samarbejde. Jeg kombinerer en kostfaglig baggrund med ledelse og overblik over økonomi. Jeg er innovativt tænkende, kvalitetsbevidst, analytisk og detaljeorienteret. Samtidig stiller jeg gode spørgsmål, der kan få andre til at reflektere, og er god til at bevare det store overblik. Som mellemleder og repræsentant for køkkenet er det vigtigt for mig at være synlig over for både medarbejdere og samarbejdspartnere. 

Ved at indgå i fællesskaber med andre faggrupper på min arbejdsplads bidrager jeg som kost- og ernæringsfaglig mellemleder til at optimere borgerens sundhedstilstand.

FAKTA

  • UDDANNELSE: Han eller hun er typisk uddannet ernæringsteknolog eller professionsbachelor i ernæring og sundhed, køkkenleder eller økonoma.
  • ARBEJDSSTED: Han eller hun arbejder i både større og mindre enheder inden for stat, region eller kommune. Eksempelvis centralkøkkener, hospitaler, plejecentre, dag- og døgninstitutioner samt kantiner, efterskoler eller højskoler.
  • TITLER: Han eller hun har oftest en titel som produktionsleder, køkkenchef, ledende økonoma, driftchef, servicechef eller HR-chef.

Mød de 11 faglige profiler fra Kost og Ernæringsforbundet her. Læs hvilke konkrete kompetencer fagpersonen kan tilbyde inden for kost, ernæring og sundhed.

Profilen som PDF

Relaterede artikler

Se alle

Har du spørgsmål?

Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

Vores åbningstider er mandag - onsdag fra kl. 8.30 - 15.00, torsdag 8.30 - 17.00. Fredag 8.30 - 13.30.

phone_callbackFå et opkald
Eller

phone31 63 66 00

mailpost@kost.dk

mail sikkermail@kost.dk