Sundhed
Fagblad 3, 2021

Henrik Stanek [ TEKST ] Peter Ravnsborg [ FOTO ]

Aarhus vil tilbyde alle skoleelever et varmt måltid

Skolemad: Børn skal kunne få et nærende måltid på alle folkeskoler i Aarhus. Derfor er byrådet i gang med at bygge 16 produktionskøkkener på skoler frem mod 2033. Ud over sunde madvaner skal det føre til mindre madspild og mere økologi. Det kræver, at de nye køkkener bemandes med ernæringsprofessionelt personale, siger Thomas Medom (SF), børn- og ungerådmand i Aarhus Kommune.

Fem halve stykker rugbrød. Næsten i søvne lægges avocado på to af dem, to andre får spegepølse på, mens den sidste bliver belagt med figenpålæg, inden de sammen med en pose frugt ryger i skoletasken.

Sådan ser morgener ud i mange hjem, men snart kan alle aarhusianske forældre købe nærende mad til deres børn fra skolens produktionskøkken.

Seks skoler i Aarhus har allerede et produktionskøkken og tilbyder frokost for cirka 20 kroner om dagen. Nu har byrådet besluttet at bygge yderligere 16 køkkener over en tiårig periode. Hvert år fra 2024 til 2033 skal der bygges køkkener for seks millioner kroner.

Med udvidelsen vil 22 skoler af de 45 folkeskoler i kommunen få køkkener, der også kan levere mad til naboskoler, dagtilbud, fritidsklubber og ungdomsskoler, så med tiden får samtlige forældre i kommunen mulighed for at købe mad til deres børn.

Det er børn- og unge-rådmand Thomas Medom (SF), som forhandlede pengene hjem under efterårets budgetforlig.

− Jeg har mødt god opbakning i byrådet. Vi er i gang med at føre maden tilbage til plejehjemmene, og det har åbnet politikernes øjne for, at vi også skal styrke madglæden og fællesskabet omkring måltidet for børn. Ro og fordybelse omkring frokostmåltidet er meget værd, siger Thomas Medom.

Mad påvirker læring og trivsel

Det er vigtigt, at børnene bliver mætte og er sunde, understreger rådmanden.

− I nogle områder af byen bliver der ikke spist nok sund mad, og det udfordrer børnenes læring og trivsel, når de ikke får morgenmad eller har mælkesnitter med i madpakken. Derfor vil vi arbejde med forskellige kostordninger, hvor vi vil skabe indbydende og lækker mad, siger rådmanden.

På nogle af de seks skoler med produktionskøkken er eleverne med i arbejdet i større eller mindre omfang.

− Børnene ser bevægelsen fra jord til bord, når de samarbejder med personalet i køkkenet. Det er der meget læring i, siger rådmanden.

Klima, bæredygtig produktion og madspild spiller også ind på beslutningen.

− De nye køkkener skal bidrage til vores generelle politik om at sænke klimaaftrykket fra mad. Mange madpakker bliver aldrig spist, men ligger måske i skoletasken hele dagen. Det giver et dårligt indeklima. Køkkenerne skal føre til mindre madspild og mindre affald.

Forældre vil gerne betale

Mange forældre er parate til at betale for mad til deres børn. Det viser erfaringerne fra de seks skoler, som allerede har et produktionskøkken.

− Der bliver lagt hjerte i madpakken i mange familier, så mange vil savne den, men flere vil blive glade for, at de har bedre tid til at være sammen om morgenen. Når der er kvalitet i maden, er forældrene klar til at betale, siger Thomas Medom.

Han kan også læne sig op ad kommunens daginstitutioner. Her siger loven, at forældrene hvert andet år skal stemme om, hvorvidt deres børns vuggestue eller børnehave skal tilbyde fælles frokost. Det har rekordmange aarhusianske forældre sagt ja tak til ved valget for nylig, så til sommer går Aarhus Kommune fra at tilbyde forældrebetalt mad i 83 procent af dagtilbuddene til at gøre det i 90 procent.

En betydelig del af forældrene vænner sig altså til at betale for mad til deres børn. Det giver håb om, at de fortsætter med det, når børnene kommer i skole.

Stor forskel mellem skoler

Der er dog forskel på, hvor mange der benytter sig af ordningen på de seks skoler, som har et produktionskøkken i dag. Hvor op mod 80 procent af eleverne spiser med på Frederiksbjerg Skole i det centrale Aarhus, er det kun halvdelen på Søndervangskolen, som ligger blandt boligblokke i det sydlige Aarhus.

− Der er områder, hvor forældrenes betalingsevne er større end andre steder i kommunen, og derfor skal vi drøfte, om vi skal have 100 procent forældrebetaling eller delvis forældrebetaling. Byrådet skal med andre ord finde ud af, om det kan acceptere forskelle mellem skolerne på, hvor mange der køber mad. Vi kan for eksempel give driftstilskud til skolerne, for det er en stor daglig udskrivning, hvis man har fire børn. Derfor er det vigtigt, at prisen ikke bliver for høj, siger Thomas Medom.

Endnu er det ikke afgjort, på hvilke skoler de nye produktionskøkkener skal ligge. Men udsatte boligområder bliver prioritet først, da køkkenerne skal være med til at reducere uligheden i sundhed.

Køkkenerne kræver faglighed

En ting er at bygge køkkenerne. Noget andet er at indgå gode indkøbsaftaler og finde den rigtige måde at drive madlavningen på, så prisen holdes nede.

− Vi har 45 skoler, så med 22 produktionskøkkener i alt får vi et på hver anden skole. Nogle skoler vil måske hellere bruge kræfterne på noget andet, så skal man byde ind som skolebestyrelse? Det har vi ikke lagt os fast på endnu, siger Thomas Medom.

Til gengæld er han ikke i tvivl om, at køkkenerne skal bemandes med ernæringsprofessionelle. Det er der flere årsager til. Blandt andet skal maden laves fra bunden, den skal være rig på ernæring, frugt og grønt skal bruges i sæson, og der vil være forskel på den mad, der skal laves til henholdsvis skoleelever og børn i nærliggende vuggestuer og børnehaver.

− Der bliver tale om produktion i en størrelse, som kræver faglighed. Økonomisk er det en vigtig opgave at bruge alle råvarer, og det kræver ernæringsprofessionelle at sikre kvalitet i maden. Jeg har for eksempel besøgt Skæring Skole, hvor køkkenet har en bred faglighed fra kok til bager. Samtidig har køkkenet elever i praktik og en i jobtræning, siger rådmanden.

Han vil dog ikke stille krav om, at det bliver ernæringsprofessionelle medarbejdere, som står for driften af køkkenerne.

− Den enkelte skoleleder har fuld kompetence til at ansætte sine medarbejdere, så vi vil ikke bestemme fra politisk side, hvilke faggrupper der skal være i køkkenerne. Men jeg har kun fantasi til at forestille mig, at skolelederne vil ansætte kostfagligt personale. Det er den måde, de får velfungerende køkkener på, så jeg kan ikke se, at skolelederne har incitament til at gå en anden vej, uden at risikoen for at køre økonomien i køkkenet i sænk bliver for stor, siger Thomas Medom.

Lige adgang til god mad

Det er nødvendigt med viden i køkkenet for at kunne lære børn gode kostvaner, understreger Jette Nielsen, formand for Region Midtjylland i Kost og Ernæringsforbundet.

For hende er det også meget positivt, at Aarhus Kommune er med til at sikre, at forbundets mål om mere lighed i sundhed bliver en realitet via køkkenerne.

− Ved at sikre en skolemadspolitik, der giver lige adgang til sund og nærende mad for alle skolebørn, bidrager skolerne til mere lige præmisser for børnene. For vi ved, at der er en social slagside i madpakker, forklarer hun og tilføjer, at det kræver, at dem, der står for maden, også har en ekspertise i både børnenes ernæringsbehov og madvaner:

− Medarbejderne skal vide, hvordan de skal sammensætte maden, og hvordan de kan skjule alt det sunde for de mange børn, som tror, at de ikke kan lide grøntsager, siger hun.

Forbundet har medlemmer på alle seks skoler med et produktionskøkken. I alt drejer det sig om 17 medarbejdere.

− I de seneste seks-syv år har skolerne i stadig højere grad ansat kostfagligt personale, så vi overtager stille og roligt ansvaret for produktionen af maden, siger Jette Nielsen.

Sundhed

Corona er en skygge på studietiden

Det seneste år har påvirket alles hverdag. For de studerende har det ikke bare været dagligdagen, der er blevet hårdt ramt. Tanker om fremtiden er ogs
Sundhed

Dyrt at nægte medarbejder fratrædelsesgodtgørelse

Ændringer i ansættelsesforholdet: Udsigten til fem gange så lang transporttid fik den mangeårige med- arbejder Bettina Sidor til at trække i bremsen,
Sundhed

Gør fortællingen til køkkenets stærkeste krydderi

Nul lyserød glasur: Den gode historie på arbejdspladsen handler ikke om at være positiv a la Ole Henriksen, men om at møde en udfordring og den erfar
Se alle

Har du spørgsmål?

Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

Vores åbningstider er mandag - onsdag fra kl. 8.30 - 15.00, torsdag 8.30 - 17.00. Fredag 8.30 - 13.30.

phone_callbackFå et opkald
Eller

phone31 63 66 00

mailpost@kost.dk

mail sikkermail@kost.dk